Finanspolitik

Har du slet ingen bud på det selv?

Nej pt har jeg ingen bud, men jeg er igang med at læse om de forskellige ting (introduktion til makro økonomi; Jesper Jespersen) for at komme frem til besvarelse.

Hvor dybt skal du vide det? - Snakker vi universitetet eller samfundsfag i gymnasiet?

Universitet, hvis du kunne hjælpe mig med en ledetråd, ville være super for jeg skal selv sætte mig ind i det...

Første sp. er det ikke national banken der står for det?

Penge- og valutapolitik varetages af Nationalbanken. Finanspolitikken bliver styret et andet sted fra. Du kan næsten gætte det, hvis du nu tænker på, hvad finanspolitik er. Hvem er det for eksempel, der kan tage stilling til at øge det offentlige forbrug ved at øge beskæftigelsen i offentlige forvaltning og service? - hvem er det, der kan sætte skatten ned? - hvem er det, der kan fremrykke offentlige investeringer? Det er blot et par af de finanspolitiske tiltag, der ofte har været nævnt i medierne for tiden.

 ja altså regeringen og folketinget styrer finanspolitikken og national banken står for  penge og valuta.

de finanspolitiske instrumenter er det så ikke når f.eks. regering reducerer antallet af offentligt ansatte, så vil det f.eks. går ud over serviceniveauet på hospitaler, i børnehaver eller i hjemmehjælpen osv.  eller  besparelse på vedligeholdelsen af veje, togskinner osv.  eller besparelser på f.eks. folkepension, efterløn, dagpenge eller børnecheck  som så går ud over levestandarden for de svage grupper i samfundet

Det kan du som nok argumentere for, men hvis du nu skal vise lidt viden, må vi hellere forholde os lidt mere objektivt.

Der skelnes i økonomi imellem diskretionær finanspolitik og automatiske stabilisatorer. Diskretionær finanspolitik er et udtryk for, hvordan staten kan intervenere i økonomien ved ekspansive såvel kontraktive indgreb for at påvirke den økonomiske aktivitet.

Eksempler på kontraktiv finanspolitik kunne være at øge de indirekte (blandt andet moms og afgifter) eller direkte skatter (indkomst- og formueskat) eller at reducere antallet af offentlige ansatte. Fælles for disse tiltag er, at den offentlige sektor mindsker sit forbrug. Udskydes offentlige investeringer, som du nævner, er det også et kontraktivt (også kaldet stramt) tiltag.

Når staten fører ekspansiv finanspolitik, øges den offentlige sektors udgifter. Det kunne ske ved at give skattelettelser, fremrykke offentlige investeringer eller at øge beskæftigelsen i den offentlige sektor. 

Nu skal du så diskutere de forskellige instrumenters virkninger af beskæftigelsen og betalingsbalancens løbende poster. 

Bonusviden (som du bør have styr på):

Besparelser i folkepension, efterløn, dagpenge og børnecheck har ikke noget med det offentlige forbrug at gøre, hvilket du skal være opmærksom på. Det er overførsler, dvs transferinger fra et sted i økonomien til et andet, og det skaber ingen værdi, hvorfor det naturligvis ikke er med til at øge BNP. Af nationalregnskabsidentiteten (forsyningsbalancen) har du, at:

Y=C+I+G+(X-M)

hvoraf det klart fremgår, at det ville være misvisende at medregne overførsler under G. Men hvis vi fører en stram finanspolitik angående overførslerne, vil det højst sandsynligt påvirke det private forbrug, C (og sikkert også M og I men i mindre grad), og derfor alligevel påvirke ovenstående identitet i sidste ende.