Samfundsfag
Maastricht-traktaten - hjælp...
Hey.. Håber der er en hjælpsom person, der kort vil forklare mig hvad Maastricht-traktaten indeholder?
Svar #1
05. april 2010 af ramme2 (Slettet)
http://da.wikipedia.org/wiki/Maastricht-traktaten.
De vigtigste elementer den indeholder er den Økonomisk og Monetær Union, der senere er blevet til Euroen. Derudover indeholdt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark sagde i 1992 nej til Maastricht-traktaten efter en folkeafstemning. Det var på trods af at den daværende regeringen havde sagt til Mastricht det foregående år og dermed kom Danmark i en troværdighedskrise i forhold til samarbejdet i EU. Derefter fik Danmark sine forbehold mens de øvrige EU lande indgik et samarbejde.
Svar #2
18. august 2013 af 123434 (Slettet)
Danmark har følgende EU-forbehold
Euroen(vi har istedet kronen)
Forsvar(Danmark deltager ikke i EU-afgørelse eller aktiviteter vedrørende forsvar)
Unionborgerskab(Alle EU-borgere må færdes frit i EU, stemme/opstille til kommunal-/EU-valg, osv.) Disse rettigheder har alle EU-borgere. Grunden til at DK har forbehold over for unionborgerskabet er, at man frygtede, at unionborgerskabet vil træde istedet for nationalt statsborgerskab. Dette gør det så ikke alligevel, og i praktis er det sådan set ligegyldigt om DK har forbehold eller ej.
Retsforbehold (Danmark står udenfor det overstatslige samarbejde) Ellers er vi med i det mellemstatslige arbejde.
"Maastrichttraktaten
Traktat om Den Europæiske Union (TEU), undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992.
Traktaten udvidede EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse af miljøbestemmelserne. Derudover introducerede traktaten en række nyskabelser som unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen, nærhedsprincippet og Regionsudvalget.
Den 2. juni 1992 stemte et flertal af den danske befolkning nej til Maastrichttraktaten. Der blev efterfølgende, den 18. maj 1993, afholdt en ny folkeafstemning om Maastrichttraktaten med de forbehold, der blev forhandlet på plads i Edinbourghafgørelsen. Her blev traktaten godkendt med 56,8 pct. af de afgivne stemmer. Maastrichttraktaten trådte i kraft den 1. november 1993"
Det var efter at Maastricht traktaten blev ratificeret, at EF kom til at hedde EU.
Skriv et svar til: Maastricht-traktaten - hjælp...
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
