Studievalg og videregående studie

Samfundsfagligt studie

10. april 2010 af Djemba (Slettet)

Hejsa alle. Jeg er personligt kommet meget i tvivl om mit studievalg, hvilket enten taler for at jeg tænker mig godt om inden jeg vælger noget, eller, at jeg bare generelt er noget forvirret.

Som overskriften antyder, så vi over i det samfundsfaglige område, hvorfor mine tanker går på studier som statskundskab, Sociologi, Antropologi og Etnologi.

I starten var jeg faktisk overbevist at statskundskaben var den rette vej, men det er jeg efterhånden komme godt i tvivl om, primært fordi at områder som økonomi og jura, ikke siger mig alt for meget, og fordi at statskundskaben generelt virker for bredt, forstået den måde at man ender med at vide lidt om hvert.

Jeg interesser mig for politik, det er helt givet. Men min interesse ligger i islam og integrationsdebatten(altså værdidebatten), som jeg personligt godt kunne tænke mig at specialisere mig i og efter et endt studie selvfølgelig arbejde med. Jeg forestiller mig(højt sat) noget forskning, noget journalistik og ting i den genre.

Jeg uddyber lige kort mine tanker om islam og integration. Den går på kulturelle forskelle, om islam kan være foreneligt med at tilpasse sig i et liberalt demokrati, som det danske. Konvertitter, den offentlige debat om islam generelt. Integration, hvordan den burde/kan iværksættes, forventninger fra begge sider af osv.
Det gode er jo at man efter en bachelor kan vælge et andet fag som valgfag, fx kunne statskundskaben være relevant, hvis man læste sociologi og omvendt.

I øvrigt skal det siges at jeg ikke har det så godt med matematik.

Hvad i al verden, skal jeg dog vælge. Forbandende konkurrence-samfund:=)
(Snittet er i øvrigt ingen hindring)
 


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. april 2010 af lexibexi

har du overvejet samf-bas på ruc?


Svar #2
10. april 2010 af Djemba (Slettet)

Ja. Men jeg synes personligt at Ruc ligger alt for meget vægt på fællesskabet, forstået den måde at der findes rigtig meget gruppearbejde og at de går rigtig meget op i det.

Jeg vil hellere en opdeling, hvor der er plads til individet. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at arbejde på egen hånd.

Skulle der findes nogle RUC-folk herinde, så må i gerne byde ind?


Brugbart svar (1)

Svar #3
10. april 2010 af lexibexi

jeg tror det er en udpræget fordom (der altså ikke nødvendigvis er rigtig) omkring RUC at der ikke er plads til individet. jeg tror nærmere man skal se det som en uddannelsesform der er mere rettet mod/ligner mere den for man kommer til at møde når man kommer ud på arbejdsmarkedet. jeg valgte personligt RUC fra grundet beliggenhed og så fordi man ikke bliver undervist i klinisk psykologi. nu hvor du er meget ovre i de samfundsfaglige og kulturhistoriske fag, men ikke er så vild med matematik, vil jeg også anbefale dig at kigge på faget religionsvidenskab. ikke mindst fordi du selv nævner islam og integration som dine interesseområder. jeg ved godt at det ikke er flere indput til mulige studieretninger du mangler, men jeg nævner det alligevel, da det lige faldt mig for hovedet som et meget godt (og lidt mere humanistisk/mindre matematisk) match til dine ønsker. der vil du også have mulighed for at læse religionssociologi på kandidatdelen. et andet bud for dig kunne være socialvidenskab.


Svar #4
11. april 2010 af Djemba (Slettet)

Jeg værdsætter skam alle bud, og religionvidenskab, kunne jeg sådan set godt have skrevet, da det også er en mulighed.

Problemet er bare at det kræver at man har haft et fremmedsprog på B-niveau, hvilket gør at jeg pludselig skal ud og bruge et år på det og tror ikke på at det siger mig mere end de andre. Tværtimod.

Det ikke en fordom som sådan, RUC ligger meget vægt på gruppearbejde, i forhold til KU, hvilket er fair nok, det falder bare ikke i min smag.

Og tak.


Svar #5
14. april 2010 af Djemba (Slettet)

I skal ikke være bange:=)


Brugbart svar (1)

Svar #6
14. april 2010 af Mads1980 (Slettet)

Det lyder som om at sociologi er mere i den retning du har interesse i - de har ihvertfald et par valgfag der lyder som noget i den retning du søger. Men uanset hvilket fag du vælger er der en masse kurser og støttefag som du skal i gennem med obligatorisk pensum. Med andre ord: Uanset hvad du vælger, vil lige præcis det du har interesse for ikke fylde meget, ihvertfald ikke på BA delen.

Jeg tror du skal stile efter et fag der har din umiddelbare interesse og så satse på at dyrke din interesse når du skal skrive BA opgave og speciale. 

Skulle interessen være intakt og evnerne på plads er der mulighed for at forske på forskningsinstitutter der arbejder med specifikke områder - I dit tilfælde kunne det være Diis.dk


Svar #7
14. april 2010 af Djemba (Slettet)

og så satse på at dyrke din interesse når du skal skrive BA opgave og speciale.

Det tror jeg, du har helt ret i. Jeg har også selv tænkt den tanke, da det jo er umuligt at skulle dyrke ens interesser alt for entydigt, og det er jo altid godt at få lidt bredde i ens viden, som man på den ene eller anden måde får gavn af senere hen.

Jeg siger tak.


Brugbart svar (1)

Svar #8
14. april 2010 af Mads1980 (Slettet)

Ja, du slipper ikke udenom en bred introduktion til dit fag.

Nogle fag er dog mere overfladiske og "grundbogspræget" end andre på BA delen. Personligt holder jeg af selv at kunne sammensætte mit pensum og derfor have mulighed for at "nørde" lige præcis det jeg har interesse for inden for en periode. Denne mulighed har man i meget vid udstrækning på historie fra første semester.  På statskundskab er undervisningen på BA delen ret basic (dermed ikke sagt let!!) uden den store diskussion og problematisering hvor man går i dybden med udvalgte problematikker.

Men uanset hvad så er pensum stort og tiden knap på mange universitetsfag, så time lange diskussioner med meningsudvekslinger er der ikke plads til i undervisningen. Her gennemgås de faglige hovedpointer nogle gange som forelæsning (selvom man sidder til holdundervisning) andre gange med sporadisk involvering af de studerende.

Men der er ikke tale om undervisning som i gymnasiet hvor undervisningen skal inddrage eleverne og disse skal forholde sig aktivt til det pågældende emne da underviseren skal kunne bedømme eleverne med henblik på årskarakter.  

Du skal med andre ord være klar over at undervisningen i mange tilfælde IKKE tager form som en diskussion. Uden at vide det, kunne jeg forstille mig at noget af det det du finder spændende ved islam og integration i høj grad er diskussionen og meningsudvekslingen fra gymnasietimerne. 

Hvis dette er en korrekt antagelse er det vigtigt at du ikke fokusere alt for meget på din "snævre interesse" men også ser lidt mere bredt på hvad de forskellige uddannelser har at byde på.


Svar #9
15. april 2010 af Djemba (Slettet)

Uden at vide det, kunne jeg forstille mig at noget af det det du finder spændende ved islam og integration i høj grad er diskussionen og meningsudvekslingen fra gymnasietimerne.

Nej. Faktisk ikke. Ærligt talt, så synes jeg ikke at de diskusioner var videre interesante. De fik aldrig for alvor en dybde og det virkede mest af alt som om at udgangspunkt var at kunne man det grundlæggende, så var alt fint.

Jeg har altid interesseret mig for islam og integration. Nok fordi at jeg er opvokset et sted, hvor det at være etnisk dansker ikke var hovedreglen, men nærmere undtagelsen, hvilket lagde op til at integration og islam altid blev diskuteret.

På ungdomsuddannelsen fik jeg jeg, når muligheden bød sig, blandet nemlig dette område henover opgaven, hvilket altid endte godt, men det er jo også bare en ungdomsuddannelse.

Tak for din tid og tanker.


Brugbart svar (3)

Svar #10
15. april 2010 af wh00p (Slettet)

Har gransket lidt over din disposition og er kommet frem til at jeg, ud fra det du skriver, vil anbefale dig at læse antropologi. Jeg vil lige hurtigt subjektivt gennemgå de muligheder du har skrevet.

Statskundskab: Tror ikke, som du også nævner, at statskundskab er dig. Der er en del økonomi og det er rettet meget mod at du bliver embedsmand i staten. Desuden virker det ikke på mig som at det så meget er det politiske spil du interesserer dig i, men derimod politiske værdidebatter. Mit indtryk er at de kigger en del mere på "spillet" frem for de forskellige temaer i politik på statskundskab.

Sociologi: Jeg tror du passer rigtigt godt ind i de temaer sociologi på KU beskæftiger sig med. KUs sociologi er kendt for at være dygtige til kultursociologi og det er jo fx netop islam-integrationsproblematikken (og mange andre ting). Dog tror jeg ikke du vil have det så godt med den sociologiske metode. Du nævner at du ikke er stærk i matematik, og jeg ved at mange bliver overrasket over hvor meget statistik der er på sociologi (vi snakker her i hvert fald 3 hårde semestre for dig), og metode er noget man går rigtig meget op i indenfor den sociologiske verden (hvis du vil forske på højere niveau fx ph.d. er det et must at du er god til kvantitativ metode). Jeg kender personligt nogen der kæmper sig igennem sociologi uden rigtigt at fatte statistik, men vil sige dette er en tvivlsom løsning. Desuden er det sociologer oftest får jobs på i erhvervslivet deres styrke i især kvantitativ metode. 

Etnologi: Etnologi minder meget om antropologi. Jeg ved ikke synderligt meget om dette studie, men ved det har sit udgangspunkt i europa og især norden. Det er så vidt jeg ved også tæt knyttet historie (de ligger begge på det humanistiske fakultet, KUA) og nok derfor mere historisk end moderne.

Religionsvidenskab: Hvis du skal vælge religionsvideskab tror jeg du vil finde mange fag kedsommelige. Hvis det du synes er fedt er islam-integrationsproblematikken går der noget tid før du får lov til specifikt at skrive opgaver om det og du vil stadig have mange fag om andre religioner. Tror ikke dette er den rigtige vinkel for dig.

Antropologi: Her tror jeg du vil have fat i den lange ende. Antropologi adskiller sig ikke særligt fra sociologi rent teoretisk (min baggrund er sociologi og jeg har læst mange antropologer fx Claude Lévi-Strauss). Forskellen er det geografiske fokus og metoden. Sociologi på KU har tendens til at bruge Danmark som case hver gang, mens antropologi kigger mere rundt i verden. Her kunne du jo fx. kigge på mellemøsten og se hvilken inflydelse islam har på deres samfund og evt. sammenligne med det danske samfund. Metodisk benytter antropologi sig meget mere af kvalitativ metode (interviews, deltagerundersøgelser) end sociologi. Så du slipper for hardcore statistik. 

Har tilladt mig at copy/paste fra ug.dk:

Uddannelsen i antropologi er bygget op omkring tre centrale områder:

Regional etnografi, hvor du lærer om forskellige kulturer rundt om i verden og om de problemstillinger, der knytter sig til de forskellige kulturer.
Antropologisk teori, hvor du lærer om og arbejder med forskellige teorier og analystiske perspektiver til at forstå kulturelle og sociale processer.
Antropologisk metode, hvor du bl.a. lærer, hvordan man indsamler viden og materiale om kulturelle og sociale processer. Der er her især fokus på de kvalitative metoder: deltagerobservation og interviews.

Synes det lyder meget som det du beskriver. Desuden kan du jo styre dit studium i den retning du ønsker når du er nået lidt hen i uddannelse. Fx. økonomisk antropologi, politisk antropologi, socialantropologi etc.

Det er jo i sidste ende dit valg. Håber jeg har kunnet hjælpe en smule. Selv interesserer jeg mig for sociologi, dog især økonomisk og politisk sociologi og synes ikke selv integration er så spændende igen. Desuden kan jeg til tider (oftest når tingene lykkes :p) godt lide at nørde SPSS. Så vi har ikke helt samme ståsted, men tror alligevel at jeg har kunnet sætte mig lidt i dit sted.


Svar #11
15. april 2010 af Djemba (Slettet)

Fremragende bidrag Whoop. Det er jeg meget taknemmlig for.

Jeg tror også at Antropologi er det rigtigt valg, som du selv påpeger så er matematik ikke min stærke side, slet ikke, hvorfor det giver god mening at vælge sociologien fra på den baggrund.

Du er nu efterhånden en af mange, som har talt for at man skal huske at statistik faktisk fylder en del, hvilket absolut ikke huer mig.

Som du selv siger, så kan jeg dreje det imod mine interesser, skulle man komme så langt. Og i øvrigt interesserer jeg mig også for den politiske sociologi, hvis du sigter til, hvilke følgevirkning et politisk forslag kan have. Om (økonomiske såvel som straffemæssig) incitiamenter har en positiv eller negativ effekt, og hvor man sætter grænsen, hvad angår individet kontra fællesskabet osv.

Igen. Mange tak.


Svar #12
16. april 2010 af Djemba (Slettet)

Jeg kan så se at det ikke er et krav at man har haft matematik på B-niveau( antrolologi) Sådan ser det i hvert fald umiddelbart ud?

Hmm. Spørgsmålet om så om jeg skal gøre det færdigt, fordi ellers har jeg vel ikke en fuld HF, og det er vel for sent at vælge andre fag til i stedet. Vedmindre man skal læse dem i sommerferien?

Må hellere lige få en snak med en studievejleder:)


Brugbart svar (1)

Svar #13
05. maj 2010 af my_lil (Slettet)

Hej Djemba.

Jeg har lige fulgt lidt med. Mange af de ting de beskriver ovenover kan jeg bestemt se mig selv i, Jeg har præcis de samme interesser og de samme tanker angående valg af studie, og jeg har desuden også overvejet statskundskab og Antropologi.

Jeg er blot nysgerrig over om du har bestemt dig for hvilken uddannelse du vil læse til næste år?

Mine bekymringer over at vælge antropologi går på, om der er arbejde at finde når jeg er færdig med studiet. Statskundskab er jo et meget mere sikkert valg, der er lav arbejdsløshed og højere løn.  

Er det noget du tænker over? Eller vælger du udelukkende ud fra interesse?


Skriv et svar til: Samfundsfagligt studie

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.