Poststrukturalisme/Socialkonstruktionisme

Egentlig svarer du vel selv lidt på dit spørgsmål:) selvnarrativer er "bare" den historie, et subjekt knytter til sig selv. McAdams beskriver dem som værende konstitueret nedefra af subjektets forudsætninger, mål, værdier og holdninger, mens subjektets selvnarrativ har en organiserende virkningskraft ned ad på forudsætninger, mål, værdier mm. Ved et metanarrativ må vel menes det at være i stand til "at vende" sig mod sit narrativ - alternativt de nedre "niveauer" for at kunne ændre på det førfortalte/skabte narrativ.

Eks: En kvinde har i lang tid været i et fast forhold. Det er brat sluttet, efter han kørte spirituskørsel og døde. Hun bærer en stor sorg og begynder at gå til psykolog. Her fortæller hun om mandens langvarige misbrug, hans utroskab etc. men fortæller samtidig, at han er det bedste, der nogensinde er sket for hende, og at hun ikke kan leve uden ham, og ikke ved, hvad hun skal gøre med sine børn osv. Denne fortælling er en del af hendes selv, hendes selvnarrativ - der er ingen grund til, at psykologen skal fortælle hende, at det måske var for hendes bedste, at han døde, for det vil være "at rive tæppet væk under hende". Efter lang tids bearbejdning kan hun måske begynde at metaanlysere hele begivenheden og hele deres forhold, og hun kan måske godt se, at alt ikke var, som det skulle være, og hun begynder at bygge et nyt fundament for hende selv og børnene.

nårh ja.. og når du nu har om socialkonstruktionisme, så er det givet, at det er noget, personen selv skaber:)

Det er også svært .....fordi det er intelektuelle analyseredakaber til at forstå mennesker i deres liv.

Du har en historie ....og så kommer historien og historien ogm historen om historien....... thats it !