Videnskabsteori

Over 1000 online - ingen svar - suk!

rolig nu .... vi står ikke alle til rådighed konstant !

Hvor den klassiske og den nye positivisme adskiller sig fra hinanden er hovedsageligt i, hvilken form for videnskab, de mener, bør tjene som paradigmatisk standard for den politiske praksis. Den klassiske positivisme pegede på de klassiske naturvidenskabelige fag; matematik og fysik. Ny-positivismen derimod peger på de nye hotte naturvidenskabelige fag: Evolutionær biologi og ”cognitive science” (hjerneforskning, herunder semiotik der jo, som vi alle ved, er den humanistiske afart af ”cognitive science”). Den evolutionære biologi fortæller os, hvad slags væsner vi mennesker egentlig er, og forklarer hvordan og hvorfor vi har udviklet os til at være netop denne slags væsner, mens ”cognitive science” forklarer os, hvordan vi tænker, og kan dermed afslører alle vores mange forskellige irrationelle tankestrukturer og overbevisninger.

Tilsammen åbner disse to videnskaber, ifølge ny-positivisterne, muligheden for en saglig, objektiv politik, grundet på faktisk foreliggende empirisk verificerbare kendsgerninger

Mange tak Lotte.

Jeg har det indtryk at du rent faktisk er bekendt med forskellen. Har du også en kilde til disse informationer? Jeg tvivler på, at det kan gå an at lave referencer til studieportalen.dk

http://centerforvildanalyse.smartlog.dk/den-nye-positivisme---et-langtrukkent-casestudy-post116095

 Jep, men det er altså ikke hele forskellen. Den grundlæggende forskel er at Comte og Ernst Mach besvarer det ontologiske grundspørgsmål; hvad er virkeligt?; med: "virkeligt er det der kan iagttages". Dette spiller en afgørende rolle for det 20. århundredes fysik. I såvel kvantemekanik som relativitetsteori spiller iagttagelsen og iagttageren en fundamental rolle. Dette til forskel fra tidligere tiders abstrakte og passive tid og rum.

  I den logiske positivisme erstattes iagttagelsen af iagttagelsessætningen eller udsigelsen af en konkret (dvs. ikke-abstrakt) iagttagelse. Moritz Schlick kalder det Protokollsatze. Herover udvikles en ide om at man kan bygge videnskabelige teorier fra bunden af, omtrent som at bygge med Lego, blot med iagttagelsessætninger som grundsten, og ideelt uden på forhånd at vide noget om, eller være forudindtaget m.h.t. bygningsværkets endelige form.

  Dette tilbagevises af Karl Popper i "The Logic of Scientific Discovery". Man kan ikke ifgl. Popper konstruere noget, ej heller teorier, uden at have en meget klar ide om hvad det skal gå ud på. Og først da ved man hvad der skal iagttages. Desuden er det ikke de positive iagttagelser der er betydningsfulde, for man kan ikke slutte fra en enkelt iagttagelse til universel gyldighed; men derimod de negative; sætningen; "alle svaner er hvide" kan ikke bevises ligegyldigt hvor mange hvide svaner man har iagttaget, for der kunne altid være sorte eller røde som man ikke har iagttaget; men een sort svane er nok til at modbevise det. Popper bliver iøvrigt selv modbevist af bl.a Imre Lakatos; for ændrer vi sætningen til: "nogle svaner er hvide" (eller "noget global opvarmning er menneskeskabt"), så er det den positive iagttagelse der beviser noget, og den negative der ikke beviser.

 Popper tager også - for mig overbevisende -  i "The Open Society and Its Enemies" afstand fra selve ideen om en objektiv politik som han opfatter som både falsk og farlig, som hovedårsagen til instrumentel undertrykkelse.