strukturpolitik

Fordele
Lavere marginalskat øger arbejdsudbudet. Det er især en fordel inden for fagområder hvor der er mangel på arbejdskraft og hvor lønniveuet ikke er lavt.
En lav marginalskat er med til at hindre hjerneflugt og kapitalflugt.
Det bliver nemmere at tiltrække vidensarbejdere fra udlandet (denne fordel bør dog efter min mening ikke overvurderes, da vi har mange uudnyttede kompetencer herhjemme).
 

Ulemper
Staten kommer til at miste et betydeligt skatteprovenu.
Det kan forekomme uretfærdigt overfor lavindkomster, der vil komme til at betale en større del af deres indtægt i skat, som følge af provenutabet for statskassen.
 

Fordele:

1. Man tiltrækker dygtig arbejdskraft fra udlandet, beholder dygtig arbejdskraft i Danmark, og studerende er mere motiverede for at dygtiggøre sig og tage længere og mere specialiserede uddannelser.

2. Med dygtige mennesker bliver Danmark konkurrencedygtig på globalt plan og førende inden for en lang række specialistfag. Efterspørgslen på danske specialistvirksomheder sender arbejdsløsheden ned sammen med udgifterne på de offentlige ydelser.

3. Danske virksomheder skovler penge ind som følge af deres specialistydelser, og skattekassen bugner af alle de penge, som erhvervslivet tjener. Velfærden er derfor bedre end nogensinde.

Ulemper:

Der er ingen ulemper ved at sænke topskatten.

#1 Det er en myte, at det at sætte topskatten ned nødvendigvis vil føre til et betydeligt tab i skatteprovenuet. Du har selv lige argumenteret for, at det vil skabe større arbejdsudbud (et fundamentalt kriterie for vækst), samt at det vil blive markant lettere at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. I øvrigt vil det garanteret - som #2 nævner - være et ekstra incitament til danske unge om at tage en videregående uddannelse, hvis de ikke skulle betale størstedelen af deres løn i indkomstskat bagefter. Måske vil det endda sænke brugen af sort arbejde, for det er der da virkelig et incitament til at udføre i øjeblikket - også her ville man kunne finde et større arbejdsudbud.

Øget arbejdsudbud --> flere til at betale skat --> større skattebase

Mere kvalificeret arbejdskraft (dansk som udenlandsk) --> Højere marginalprodukter --> højere lønninger --> større skattebase

Hvis det skulle være gået nogen forbi, så handler det hele altså ikke kun om skattesatsen, dvs den procent vi betaler i skat. Det handler i ligeså høj grad om skattebasen, for vi har jo den simple sammenhæng, at

Skatterevenu=skattebase * skattesats

Sænker vi således skattesatsen, behøver det ikke slå sig ud i et mindsket skatterevenu, det kræver sådan set "bare", at skattebasen stiger tilsvarende, så vil skatterevenuet være uændret.

Vi kunne også nævne den såkaldte Laffer-kurve, der udtrykker forholdet imellem skatterevenu og skattesats. Denne viser tydeligt, at vi i starten kan øge skattesatsen meget for at forhøje vores skatteprovenue, men pludselig opnår vi et niveau, hvor, hvis vi hæver skattesatsen yderligere, vi i stedet for at øge skatteprovenuet simpelthen mindsker det. Rent intuitivt er det selvfølgelig klart hvorfor, idet der ved en for høj skattesats naturligvis bliver udført mindre arbejdstimer, idet det da er billigere at holde fri (eller alt for dyrt at arbejde). 

"Det kan forekomme uretfærdigt", det er vist en ideologisk holdning. Man kunne lige så vel indvende, at det er uretfærdigt, at nogle skal betale en større sats, blot fordi de har en længere uddannelse eller skaber mere værdi på arbejdsmarkedet. Er det ikke uretfærdigt, at man bliver straffet for det? Umiddelbart kan man jo altid komme med den slags følelsesmæssige udsagn, de er bare ikke så holdbare.

#2 Du overdriver måske lidt med dine fordele. :-)

OleJastrau, Reagans markante skattelettelse fra 70 % til 28 % medførte et betydeligt tab for statskassen, og han har senere selv indrømmet, at det var en fejl. Så argumentet med Laffer-kurven virker ikke troværdigt.

Nu kan jeg egentlig ikke se, hvorfor det ikke hænger sammen, idet det jo afhænger af, hvor du ligger på kurven, om det er smart at sætte skatten ned eller op. At sætte skatten ned til 28 % har så åbenbart ikke været smart, idet stigningen i skattebasen ikke har været stort nok til at opretholde skatterevenuet - det gør dog ikke, at det ikke kunne have været smart at sætte skatten ned.

Men nu kender jeg faktisk ikke til den konkrete sag, så den vil jeg nødig udtale mig om. 

Et faktum er dog, at det kræver, at eksperterne bliver sat på sagen. Jeg - og I - kan jo ikke sige, hvor vi er på kurven eller hvor mange og i så fald hvor store dynamiske processer, det vil igangsætte at sætte skatten ned. Derfor var mit indlæg også et rent teoretisk og teknisk indlæg, der blot forklarer, at det selvfølgelig er nemt at forfalde til den gængse overtro, at en mindre skattesats fører til et mindre skatterevenu, men dette er - som jeg skrev - ikke nødvendigvis sandt.

 Skovmandsspiseren hvis du skrev det i en samfundsfags afleveringen vil du får 4. Vær objektiv når du redegøre og analysere som i dette tilfølle. det er selvfølgelig ikke muligt at være 100% objektiv men samfundsfagslæren må IKKE kunne aflæse din holdning tydeligt i det. hvis det er en helt aflevering du skal skrive så kan du komme med dine (mere eller mindre latterlige) borgerlige argumenter til sidst, begrundet af nogle godt hypoteser.

tag det den første har skrevet men...

Omkring det emne i er inde på nu i samfundsfag sikkert været inde på at der er 3 mulige handlingsmønstre hvis lønnen stiger og eller skatten falder. Den første er praktisk anlagt og arbejder lige så meget som man altid ha gjort. Den anden er at man tænker fedt, nu behøver jeg ikke arbejde så meget. Den 3 er at  man tænker nu kan det bedre betale sig at arbejde, og man arbejder mere.

Hvordan man reagere kommer tit an på hvilken arbejdstype man har, og hvilket segment man tilhører. Så derfor vil den med at sænke skat fører til mere beskæftigelse ikke altid være sand.

Derudover er topskatten den skat der omfordeler i danmark. Uden topskatten vil vi ha et samfund der ligner USA. Hvor mange getthoer nogle enkelt højudannede er vær. derudover er din statskassen buner en utopi, som jeg ikke engang gider til at modbevise, alt man behøver at gøre er at se på andre landes statsøkonomi for at se at det er vrøvl

#6 Udover at du har ret i dine (dobbeltmoralske) kommentarer om, at man skal forholde sig objektivt, så kunne det være, vi lige skulle få sat nogle fagord på.

Der er tale om to adfærdsmønstre ved at sænke marginalskatten:

Substitutionseffekten - der udtrykker, at når folk skal betale mindre i skat, øges incitamentet til at arbejde mere (det bliver så at sige dyrere at holde fri).

Indkomsteffekten - der udtrykker, at når folk skal betale mindre i skat, så behøver de ikke arbejde så meget for at finansiere deres forbrug, hvorfor de i stedet blot vil vælge at holde fri for pengene.

Der er lavet undersøgelser over emnet, og det viser sig, at substitionseffekten er den dominerende effekt, hvorfor det faktisk kan betale sig at lave skattesænkninger af MARGINALSKATTEN!! og således ikke i bundskatten, som "den røde blok" jo ofte synes er mere retfærdigt.

"Derudover er topskatten den skat der omfordeler i danmark. Uden topskatten vil vi ha et samfund der ligner USA. Hvor mange getthoer nogle enkelt højudannede er vær."

Jeg kan dårligt forstå, hvad du skriver til sidst, men generelt er det blot nonsens. Vi skal jo ikke omfordele for enhver pris! Hvis landet samlet set bliver rigere af, at vi sætter skatten på arbejde ned, så skal vi jo gøre det, idet det da bliver en forudsætning for, at vi i det hele taget har noget at omfordele.

Og at statskassen skulle bugne just efter en økonomisk krise ville da være mærkeligt. Det gør den da i ingen lande. Hvis du læser udenlandske aviser, ville du se, at de taler om PIIGS - Portugal, Italy, Ireland, Greece and Spain - lande, hvis økonomier ser markant værre ud end den danske. Vi er ude i en situation, hvor det generelt går dårligt for verdensøkonomien.

Jeg tror ikke på, at substitutionseffekten er størst. Hvis jeg tjener 25.000 kr. og betaler 10.000 kr. i skat, og regeringen pludselig beslutter, at jeg kun skal betale 5.000 kr. i skat, hvorfor skulle jeg så begynde at arbejde mere?

Arbejdstiden er altså ikke steget siden 2003, hvor VK-regeringen for alvor begyndte at sænke skatterne.