Hjælp til "emnevalg" om Tyrkiet

Jeg har fået stillet denne opgave:

1) Redegør for en selvvalgt artikel eller statistik, der fortæller noget om Tyrkiet
2) I forlængelse af det skal du undersøge centrale karaktertræk ved Tyrkiet, det kan være Tyrkiets økonomi, det politiske system, sociale forhold, demokratiet mm.
3) Diskuter forholdet mellem det traditionelle og det moderne Tyrkiet her kan du inddrage f.eks. inddrage artiklen ”Tyrkiet: et sekulært land eller hvad?”

Jeg gik straks igang med at finde en passende artikel til opgaven og fandt hurtigt en spændende en fra www.foreignaffairs.com

Den har jeg nu redegjort for (inkl. oversættelse til dansk) - kan ses neders i beskeden. Problemet er så at jeg nu fuldstændig har ramt en væg. Hvad jeg før troede var en passende artikel kan jeg nu ikke finde noget som helst støtte i. ER DER NOGEN DE RHAR NOGEN GODE IDEER TIL HVAD JEG KAN SKRIVE VIDERE OM - ud fra det her?! eller skal jeg virkelig til at begynde forfra med en ny artikel..

Redegørelse for artiklen ”Tyrkey’s Transformers”

Artiklen forsøger at komme rundt om det meget komplekse emne, som er Tyrkisk politik i dag. Ifølge Morten Abramowitz og Henri J. Barkley er Tyrkiet endnu ikke blevet den globale spiller Hillary Clinton i sin tid mente de ville. Faktisk er der stadig utrolig lang vej.
Dette, mener de, skyldes en stigende polarisering af synet på det nuværende regeringsparti, AKP. Disse to poler deler de groft op på denne måde: På regeringens side (den største) står de højre orienterede politikere, de liberale og de religiøse. De mener at partiet kæmper mod militærets undertrykkende adfærd og den dømmende magt. Disse tilhængere mener de hjælper partiet med at etablere et mere velfungerende demokrati og med at knække Tyrkiets hårdeste nød; at hjælpe det kurdiske mindretal med deres demokratiske rettigheder. Ifølge partiet går de ind for et samarbejde med EU og ind for at fremvise et friskt og konstruktivt initiativ når det kommer til Mellemøsten.
De opponerende, bestående af trofaste sekularister, militæret, den civile bureaukratiske elite og forskellige typer nationalister, mener derimod at AKP forsøger at etablere religiøs stat. De husker stadig AKP’s rødder i Islamistiske bevægelser og holder fast i at regeringen prøver at svække militæret, trods det stadig ustabile miljø. Disse kritikere mener at partiet mest går op i at vinde næste valg og at entusiasme omkring EU-medlemskabet mest er et påskud til at svække militæret endnu mere.
Ifølge de to forfattere, er sandheden dog at Tyrkisk politik er mere kompleks. Dog udtrykker de sig meget kort omkring det spørgsmål de mener, kan ligge til base for hele debatten: Kan landets største parti, AKP, både i forhold til magt og popularitet, undgå at blive holdt tilbage af sine Islamistiske rødder og sine kulturelt konservative kernevælgere.