Samfundsfag

Erhvervsfrekvens

08. maj 2010 af Nne (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg har problemer med opg. 1c. (i fælllesdelen) i opgavesættet Samfundsfag A, maj 2009:

"Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre, der fremgår af figur 1. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse."

Jeg har virkelig forsøgt at finde svar herinde eller andre steder på nettet, men jeg synes ikke, jeg har fået noget ud af det - jeg er bare blevet mere forvirret:

Definition på erhvervsfrekvens: ”Erhvervsfrekvens angiver antal personer i arbejdsstyrken mellem 16 og 64 år i procent af den samlede befolkning i alderen 16 til 64 år” (Danmarks Statistik). Okay, og en definition på arbejdsstyrken: "Arbejdsstyrken er alle over 14 år, som enten er selvstændig erhvervsdrivende, lønmodtager, arbejdsløs mindst halvdelen af året eller modtager af sygedagpenge ifølge den socioøkonomiske klassifikation".

Så Erhvervsfrekvensen er antal personer mellem 16 og 64 år, der enten er selvstændig erhvervsdrivende, lønmodtager, arbejdsløs mindst halvdelen af året eller modtager af sygedagpenge, af den samlede befolkning.

Men hvem ryger så uden for den kategori?

I følge ministeriet for flygtninge og indvandrere (http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/statistik/tal_og_fakta/2007/tal_og_fakta_november2007/html/chapter05.htm): "Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse – f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller selvforsørgende."

Så... dem der ikke er med i erhvervsfrekvensen er folk, som uddanner sig, som er i en fysisk eller psykisk så dårlig tilstand, at de ikke kan arbejde eller at de er hjemmegående/selvforsørgende. Kan det passe?

Hvis jeg så skal lave nogle hypoteser, kan jeg jo ikke fx sige, at "Indvandrere fra ikke-vestlige lande er vant til en kultur, som accepterer, at man ikke har noget arbejde". Okay, det var dårligt formuleret; jeg håber I forstår, hvad jeg mener.

Om ikke andet kan det ikke være tilfældet, at indvandrere 'bare sidder derhjemme', for de ER jo netop talt med i erhvervsfrekvensen. Det kan kun være indvandrere, der enten er super rige (eller har en baggård med masser af grønsager og geder), så de kan forsørge sig selv, et familiemedlem, som kan forsørge dem (primært mænd, hvor kvinderne er hjemme) eller er så ødelagte efter diverse krige eller tortur-ting, at de ikke er i stand til at arbejde. Man vil trods alt normalt ikke sidde hjemme uden kontanthjælp eller andre sådanne sociale ydelser..

Har jeg ret? Forhåbentlig ikke, for ellers kan jeg ikke forklare alle de indvandrer-mænd, som ikke er med i erhvervsfrekvensen...


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. maj 2010 af Economist (Slettet)

Er det kun indvandrere det gælder? - det lyder som en lidt kedelig opgave. Vi skal gerne se grafen for at kunne hjælpe dig. Men hvad med mere generelle forklaringer såsom konjunkturforløb etc?


Skriv et svar til: Erhvervsfrekvens

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.