billedsprog - Sammenligning og metafor ( lyrik eksam' )

heei alle!

så er min dansk eksame snart !,, jeg har virkelig brug for noget hjælp af jer
- jeg har problemer med at finde billedsprog - Sammenligning og metafor i et digt
jeg har prøvet at finde men der er sikkert mange andre

Digtet som jeg har valgt er '' mit liv som indvandrer '' af Benny Andersen
 

Her er digtet

Det var en mørk og kold novembermorgen jeg kom til denne verden
lille frysende indvandrer i Norden fordrevet fra mit tropiske hjemsted
med en middeltemperatur på
næsten 38 grader i skyggen
hvor jeg trygt kunne bade dag og nat
i mit lille lune to liters ocean

Mit tidligste liv
omfavnet af varme
blidt skvulpende velvære
en nynnende kvindestemme
viste sig senere at være min mors
og en klimprende strengeleg
som fik mig til at slå en kolbøtte i vandet genkendte jeg senere som fars banjo
alt var her
og behøvede ikke at forstås

Forestil jer chokket
da jeg med et blev udstødt
af mit tropiske paradis
og forvist til en arktisk egn
måske var der 20 grader celsius
måske 21
på Rigshospitalets fødegang
men for mig var det hundekoldt splitternøgen som jeg var

et iskoldt og knastørt helvede
og så de højtråbende stemmer
på et uforståeligt sprog
hvidklædte kæmper vendte bunden i vejret på mig
gav mig et dask i min arme mås
der kun kendte varme skvulp mellem balderne
og da spædbørn i forvejen har svært ved
at se forskel på op og ned
blev jeg yderligere forvirret over
denne flok larmende galninge
der stod på hovedet
svingede armene i luften
viste tænder

Hjælp
tænkte jeg
Nu er det ude med mig
tænkte jeg
jeg er havnet blandt de vilde
tænkte jeg
er det så mærkeligt at jeg skreg
og jo mere jeg skreg
jo højere råbte de
de sloges om mig
skrabede den sidste varme væde af mig med knastørre klude
ren tortur
jeg skreg og skreg
Am am mam
jeg kunne ikke udtale Amnesty International
men det havde heller ikke hjulpet
Amnesty eksisterede ikke dengang

den kolde og mørke novembermorgen i krise- og krak-året 1929
da jeg blev fordrevet til denne kolde verden

Men efterhånden blev jeg assimileret
lærte det ganske pudsige sprog
voksede op
slog mig ned
fik arbejde bil og familie
blev efterhånden som en af dem
drømte sågar på deres sprog
blev knyttet til dette sære land
omend ikke alt hvad her foregår
har min fuldeste tilslutning
men på længere udenlandsrejser
griber jeg ofte mig selv i at sende
lange tanker efter landet
som om det var det jeg kom fra
hvorfra min verden gik
mens mindet om mit første hjem
min moderlige lagune
blev en fjern uvirkelig drøm
et blideligt skvulpende nynnende sagn
en sagte susen i sindets dybe konkylie

Nu har jeg nået den alder
hvor jeg kan tælle årene til
jeg endnu en gang skal forvises
til en anden verden
lære endnu et nyt sprog
studere nye skikke som
i forhold til alt hvad jeg kender
muligvis er et ikke sprog
og visse ikke skikke

hidtil har man kun fået meget vage
og inkonsekvente oplysninger
det lader til man kan vente sig alt
for slet ikke at nævne intet
er der mon lige så koldt og støjende
som ved ankomsten til mit nuværende land
blir man også dér modtaget ved grænsen
af en flok hvidklædte hujende galninge med benene i vejret
eller er der helvedes hedt og tyst
ingen til at modtage én
er man selv en ingen
som andre ingener ikke er der for at modtage

De eneste sikre forlydender vi har om stedet
går ud på at man i modsætning til adskillige andre lande har en højt udviklet og tolerant
indvandrer- og flygtningepolitik
det er yderst sjældent
nogen blir afvist ved grænsen.
 

på forhånd tak :)