Samfundsfag

Den finanspolitiske kick-start i 1993-94

19. maj 2010 af ThelleKristensen (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Jeg sidder og skal lave en opgave hvor vi som eksempel skal bruge information om den finanspolitiske kick-start i 1993-94, som Nyrup i gangsatte. I den forbindelse vil jeg gerne spørge om der er nogen der kan henvise til litteratur omkring hvad denne kick-start konkret indehold - gerne partiprogram, budgetredegørelse eller lignende.
 

Har kikket på finansministeriets hjemmeside, men deres online arkiv for bl.a. budgetredegørelse går kun tilbage til 1996. Er der nogen der kan hjælpe?


Venlig hilsen Thelle.


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. maj 2010 af morten79 (Slettet)

Hej Thelle

Da Nyrup overtog magten fra Schlüter formulerede det i Juni 1993 en ny politik for den offentlige sektor.

Den kan du finde i rapporten "Nyt syn på den offentlige sektor" og "Erfaringer med statslige statslige aktieselskaber"

Af kerneområder du kan fokusere på er følgende:

1)Privatisering:

Her kan du se på det der hedder Dybkjær-eldrup rapporten. Her forelægger en række anbefalinger til hvordan staten bør danne aktieselskaber og hvornår det er rimeligt efterfølgende at privatisere selskaberne. Af eksempler kan nævnes Postgiro bliver til Girobank og herefter BG bank, Teleskaber, f.eks. jysk telefon bliver fusioneret til Tele Danmark og siden privatiseret til TDC.  DSB og Postvæsnet kaldes "selvstændige offentlige virksomheder" en ny betegnelse. Københavns lufthavn privatiseres også. Tele Danmark bliver solgt til det amerikanse Ameritech hvilket bliver en kæmpe gevinst for nyrup regeringen 31 mia.

2) Udbud og udlicitering: Se rapporten erfaringer med udbud og udlicitering 1995,

3) Friere valg:  se projeket service og velfærd

4 )Offentlige-private partnerskaber:  Se rapporten offentlig privat samspil. Perspektiver, barrierer, eksempler

Disse fire overstående områder har skiftende aktivitetsniveau i perioden,men det er altså indenfor disse 4 områder man kan se det du kalder "kick-start". Dog vil jeg mene at det ikke helt er et rigtig ord at bruge, faktisk var det en meget mere pragmatisk tilgang nyrup regeringen havde. Den var ret aktiv på privatiseringsområdet men ret tilbageholdende på udbuds og udliciterings området. Offentig-privat partnerskab var i højsædet i en stor del af perioden - her kan du med fordel det på hvad der skete i Erhvervsministeriet hvor Mimi Jacobsen havde et stærk ministerium, der på nogle områder udfordrede Finansministeriet.


Skriv et svar til: Den finanspolitiske kick-start i 1993-94

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.