Lidt blandet spørgsmål søges hjælp til

Kom med dit eget bud først. Så kan andre hjælpe dig bagefter.

Her laves dine lektier ikke.

Hej. Jeg skal prøve at hjælpe dig:

Magtens tredeling
Med grundloven i DK indførte man et konstitutionelt monarki eller forfatningsmæssig kongedømme. Det vil sige kongen og folket deler magten mellem sig.
Tre magter:
- Lovgivende: Folketinget
- Udøvende: regeringen
- Dømmende: Domstolen

Hvis du skal gøre rede for andre styreformer, så tjek den USA's ..
Her er en lille forsmag på den:


Præsidentielt system og parlamentarisk system
Stort set alle lande har et overhoved, som ofte er folkevalgt. Et parlamentarisk system er kendetegnet ved at det er folkevalgte parlamentsmedlemmer som udpeger ministre og statsministeren.

Statsoverhovedets rolle i et parlamentarisk system er meget begrænset.
I et præsidentielt system er det præsidenten der udpeger regeringsledere.
Forbundsstater og enhedsstater
DK er en enhedsstat dvs. vi er en uafhængig stat, kun en regering.
USA består af en masse delstater, med hver sin regering, der er dog kun en samlet leder for alle stater.
Dog er nogle vigtige funktioner en generel beslutning for hele landet fx
• Udenrigspolitik og forsvar
• Møntvæsen og centralbank
• Finanspolitik
• Forbundspoliti og domstol
Delstaterne er ofte selvstændige i beslutninger om trafik, uddannelse og sundhedsvæsen.




 

Mange tak, det kan jeg i hvertfald bruge.

Arbejdsløsheden i øjeblikket er i høj grad konjunkturbestemt. Hvis vi ser på statistikken siden 2001, var ledigheden på sit højeste ultimo 2003, hvor dansk økonomi just havde været inde i en lavkonjunktur. Fra og med 2004 øgedes væksten dog, hvilket slår igennem i ledighedstallene, der falder indtil omkring 3 kvartal 2008. Herefter slår finanskrisen for alvor igennem, og ledigheden stiger da markant. Ret tydeligt er det altså, at konjunkturerne har lagt rammen for ledighedstallene.

Du må selv kigge på statistikken så langt tilbage til 70erne. Basalt set er det dog interessant at kigge på konjunkturforklaringer, demografiske forklaringer, definitoriske og metodiske forklaringer, institutionelle forklaringer samt lidt småskravl af andre forklaringer. De nævnte er dog de klart vigtigste! 

Arbejdsløsheden kan aldrig blive 0%, fordi der altid vil være en vis form for jobskifteledighed, dvs folk går ledige, imens de skifter fra et job til et andet. I Danmark er denne form for ledighed formentligt ret stor, det bør i den sammenhæng også bemærkes, at en dansk ledighedsberørt gennemsnitlig er ledig i 20-30% af året, hvilket altså ikke er langtidsledighed. Derudover er der selvfølgelig bare altid folk i arbejdsstyrken, som ikke ikke er efterspurgte, så de vil gå ledige. Man taler eksempelvis om flaskehalsproblemer, når virksomhederne har svært ved at rekruttere brugbar arbejdskraft.

For samfundet er konsekvensen, at der produceres og efterspørges mindre, hvorfor væksten hæmmes. Desuden bidrager de ikke med nævneværdig skat til staten, og dog får de understøttelse. Individuelt må du selv kunne se, hvad konsekvensen af arbejdsløshed er.

Arbejdsløsheden i øjeblikket er ikke så høj den økonomiske krise taget i betragtning. Der er omkring lige så mange arbejdsløse nu, som der var i 2005, så folk burde lade være med at hidse sig så meget op og i stedet begynde at forbruge, så virksomhederne kunne ansætte nogle.