obligationer

Hvis vi nu lige tager det ned på personniveau først, kan du måske bedre forstå det. Hvis du selv går ned i banken og får et lån, skal du over en periode på et bestemt antal år betale en ydelse tilbage til banken. Ydelsen består af et afdrag, så du lidt efter lidt tilbagebetaler gælden men også en rente, som du simpelthen betaler som pris for, at du må låne pengene af banken. Banken vil altså have de penge tilbage, du har lån (afdragene), men den tager også penge for, at du får lov at låne (renten). Det er altså renten, den tjener på.

Renten er det samme, når det gælder inflation. Den græske stat udsteder nogle græske statsobligationer af to års varighed, som du så kan vælge at investere i. Nu er det bare sådan, at der er rigtig mange stater, der udsteder statsobligationer hele tiden, og det vil alt andet lige være mere sikkert at sætte sine penge i nogle 10 årige danske statsobligationer end i 2 årige græske. Derfor må Grækenland betale en langt højere pris (rente) for at låne penge, idet de jo skal tiltrække kapital. Vælger du at købe 2 årige græske statsobligationer og holder du dem i 2 år, får du altså det beløb tilbage, som du investerede i obligationerne, mens du i øvrigt i løbet af perioden har modtaget, hvad der svarer til 24 pct. af dette beløb i renter. Det er dog væsentligt at bemærke, at obligationshandler adskiller sig fra et almindeligt personlån ved, at staterne ikke betaler afdrag - de betaler hele beløbet tilbage, når obligationen udløber. Ønsker du at skille dig af med din statsobligation før tid, må du altså finde en anden køber til den. Kan dette ikke lade sig gøre, må du konstatere, at dine penge er bundet.