Skattestop: Stram eller lempelig?

Lempelig - også kaldet for ekspansiv.

#1: Vil du ikke forklare det? Det er vel ulogisk, at skattestoppet er ekspansivt, hvis det forhindrer skatter i at blive sat op? Og det afhænger vel også af omstændighederne, om en politik kan betegnes som udtryk for ekspansiv finanspolitik?

Nej, det er såmænd da meget logisk. Et ekspansivt tiltag søger at øge efterspørgslen i samfundet. Hvis vi forsimpler det meget, vil vi normalt antage, at folks forbrug øges, når deres disponible indkomst øges. Det private forbrug og den disponible indkomst afhænger så at sige positivt af hinanden. At skatterne ikke kan få lov at stige, når indkomsten gør det, resulterer automatisk i en højere disponibel indkomst, hvilket altså ifølge gængs økonomisk teori må betyde, at forbruget og dermed efterspørgslen øges. Altså en ekspansiv virkning.

Skattestoppet har også specielt været kritiseret for at være med til at gøre boligkrisen værre i DK end i mange andre lande, idet ejendomsskatten var låst absolut fast.

Tak for svaret. Skattestoppet er vel egentlig en masse små skattelettelser, hvis man antager, at skatten ellers ville stige. Og så står skattestoppet jo over for den anden ekspansive metode, nemlig øget offentligt forbrug. Og så må man vel tage i hvert fald to ting i betragtning: 1) At der er større multiplikatoreffekt ved øget offentlig forbrug og 2) Hvem der får mest gavn af skattestoppet, idet personer med lav indkomst bruger en større del af en stigning i disponibel indkomst til indenlandsk forbrug.

Ja, det er rigtigt nok.

At der er en større multiplikatorvirkning ved offentligt forbrug er helt korrekt, men ulemperne ved at sætte offentlig forbrug op bør også nævnes. De er nemlig ofte så store, at det i stedet vælges at fremrykke offentlige investeringer i stedet.

Vi har jo basalt set ud fra vores forsyningsbalance, at

Y=C+I+G+X-M.

Da Y er et udtryk for den samlede indkomst/den samlede produktion/den samlede efterspørgsel i et samfund, er det altså denne, der på kort sigt skal øges. Det kan vi så gøre ved at støde til de variable, som Y er udgjort af. Lettes der på skatterne, stødes der til C, idet det private forbrug stiger, når den disponible indkomst øges. Fremrykkes offentlige investeringer, er det bruttoinvesteringerne, I, der øges, mens det er G, som øges, når det offentlige forbrug bliver sat i vejret. 

Og når vi nu er så godt i gang, burde det nok også nævnes, hvorfor vi ikke bare sender G op i himlen. Det kunne umiddelbart se ud til, at det ville være smart.