Determinisme eller indeterminisme?

Jeg mener, at det deterministiske virker mest logisk. Kan ikke se noget som helst logisk i den "anden grøft".
For hvor skulle denne frie vilje komme fra? Hvis den ikke er bestemt af noget som helst, så skulle den jo komme ud af den blå luft. Kan jeg ikke se nogen logik i. At vi vælger som vi gør er blot en kompliceret og lang årssagskæde fra hele vores opvækst, vores oplevelser osv., som til sammen gør at vi lige vælger det ene eller det andet. Alternativet er jo at vores valg skulle komme ud af ingenting, og det finder jeg ikke spor logisk.


//Blyanten

Men hvad mener du selv, Tissi?

Uheldigvis kan man ikke rationelt argumentere for indeterminisme. Den eneste kritik man kan føre på determinismen er en subjektiv protest, og det er jo ikke engang kritik. Jeg ville ønske at verden var indeterministisk, men uheldigvis ser det ikke sådan ud.

lad mig illustrere det med et eksempel:

Tager man universet som det så ud for 5 sekunder siden og "fryser" tiden, så vil man med de rette beregninger (forudsat at verden lader sig beskrive af et matematisk system) kunne forudsige at man uundgåeligt vil endne i nutiden, da der ikke eksisterer indeterministiske naturkræfter. Derfra kan man bare udvide tidshorrisonten og konkludere at alt, fra big bang til gnab gib (universets undergang eller hvad der nu må komme) er deteremineret.

Til dette kan jeg kun sige en ting: øv!
(men den tanke er jo øgså determineret ligesom alt andet)

Hvis ovenstående skal være forkert må der eksistere et element der ikke er omfattet af naturlovene. Hvis denne eksistere har den mulighed for at være indetermistisk. Hvis denne eksistere vil den aldrig blive videnskabeligt dokumenteret i kraft af at den er indetermineret, så en teori der indkapsler den kan ikke formuleres.

Er der nogen der forstår hvad jeg mener?

” Tager man universet som det så ud for 5 sekunder siden og "fryser" tiden, så vil man med de rette beregninger (forudsat at verden lader sig beskrive af et matematisk system) kunne forudsige at man uundgåeligt vil endne i nutiden, da der ikke eksisterer indeterministiske naturkræfter. Derfra kan man bare udvide tidshorrisonten og konkludere at alt, fra big bang til gnab gib (universets undergang eller hvad der nu må komme) er deteremineret.”

Det forholder sig således, at vi ved sådanne prognoser ikke blot bør kigge på makrokosmos, som måske nok lader sig definere via relativt ”simple” modeller; men ligeledes er stavnsbundet til at integrere mikrokosmos, dvs. kvantemekanikken, som kaster os ud i en mængde sandsynlighedsfunktioner, der kombineret vil afgive et meningsløst resultat.
- Du er givetvis bekendt med usikkerhedsrelationen for partiklen p: delta(x)*delta(mv)>=h-bar, som ”tvinger” os i retningen af Schrödinger-ligningen (Psi)^2.
Endvidere forekommer det mig, at hvis man beregningsmæssigt ønsker et resultat, der blot til en vis grad skal kunne forudsige universet om 0,00005 sekunder, da vil man have behov for en computer på selve universets størrelse.

” Hvis ovenstående skal være forkert må der eksistere et element der ikke er omfattet af naturlovene. Hvis denne eksistere har den mulighed for at være indetermistisk. Hvis denne eksistere vil den aldrig blive videnskabeligt dokumenteret i kraft af at den er indetermineret, så en teori der indkapsler den kan ikke formuleres.”

Vi kan jo pege på en gud.

#3: Din forudsætning at verden lader sig beskrive med et matematisk system er jo netop problemets kerne. Matematiske systemer kan sagtens være tilfældige - det er den slags, sandsynlighedsteori beskæftiger sig med. Kvantemekanik er et vigtigt eksempel på en fysisk teori, som gør brug af den slags probabilistiske modeller. Dette er ikke et argument for indeterminisme, for matematiske modeller er som navnet antyder blot modeller. Men af selvsamme årsag er det ej heller et (rationelt) argument for determinisme.

"Vi kan jo pege på en gud."

Hehe, du ku se hvor det bar hen af... Men det behøver ikke at være en gud, bare en metafysisk størrelse. I det her tilfælde ville det nok være mest relevant at tage sjælebegrebet op. Den korteste vej til indeterminisme må være sjælen, da det er en metafysisk størrelse i selve mennesket.
Der er dog en undtagelse: betragter man naturen som en metafysisk størrelse (hvilket det er) så determinerer denne mennesket i kraft af at vores eneste mulighed er at følge vores menneskelige natur.

Et argument for indeterminisme der ikke benytter sig af metafysiske størrelser ville være til at føle på. Hvis dette kan lade sig gøre er mennesket frit... Og det ville da være rart.

404error, du slår ned lige der hvor filmen knækker (hvilket er grunden til at jeg skrev forudsætningen ned). Den yderste konsekvens af matematikkens manglende sammenhæng med den "virkelige" verden er da meget komisk. Det ville betyde at der var undtagelser i "verden" i forhold til euklids elementer (alt snak om riemann geometri og sorte huller frabedes her :-) )

Spændende, spændende.

Jeg opdaterer lige denne tråd.