Studievalg og videregående studie

Jura

26. juli 2010 af Katja0110 (Slettet)

Hej.
Jeg vil spørge om dem der læser Jura, hvor meget fritid har man egentlig ?  har man tid til at arbejde ved siden af og hvor mange penge skal man ca. bruge til bøger ?


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. juli 2010 af woom (Slettet)

Jeg læser jura på AU.

Fritid er der meget af, hvis man ser på hvor mange timer man er på selve skolen, da man i gennemsnit har 3-4 timer om dagen. Dog skal der jo også læses en del derhjemme.

Mht. bøger, så er det meget forskelligt. Især i starten hvor man måske ikke lige kan gennemskue markedet for studiebøger, så skal man passe på ikke at købe for meget supplerende materiale, som man alligevel aldrig får brug for. Det kan i høj grad anbefales, at købe brugt (hvis man kan leve med overstregede bøger) da der kan være en stor besparelse at hente. Man bør dog være sikker på at ens brugte bøger er af den nyeste udgave, da det som regel er det pensum der gælder.

På AU kostede hele pakken for 1. semester (første halve år) ca. 2000-3000 kr.


Brugbart svar (1)

Svar #2
27. juli 2010 af Raziel02 (Slettet)

Jeg læser jura på KU.

I princippet har du ubegrænset fritid, men teknisk set er det ikke sådan det forholder sig. Jeg bruger umiddelbart 6-7 timer om dagen på at læse til div. timer, og nogle ganger det ikke en gang nok. Vi havde f.eks. 370 sider for til 2 dage en gang i foråret. Endvidere skal der af og til afsættes tid til div. opgaver som bør laves for at skabe de rette egenskaber for at kunne gå op til eksamen. Har du if.eks. ikke styr på systematikken i en opgave er det nok til at dumpe til eksamen and I'm not kidding at all!

Det gælder om at have en vis selvdisciplin og tålmodighed, da nogle områder inden for jura ikke kan tilegnes så nemt i forhold til andre områder. Forfatningsret var f.eks. svært, mens formueret var nemt.   

Umiddelbart vil jeg bestemt ikke anbefale dig at arbejde i det første år, da du som udg. pkt. burde dedikerer din tid til at sætte dig ind i den juridiske metode. Endvidere er der jo også eksaminer i oktober og januar. Familie- og arveret plejer normalt altid at tage mange (vist 57%) med i faldet i første omgang.

Jeg brugte omkring 6000,- på bøger for de første 2 semester.

Konklusion - det er en fed uddannelse med masse af potentiale, men den kommer til at koste en del på en række områder.


Brugbart svar (1)

Svar #3
27. juli 2010 af Roman Garcia

Jo længere man kommer på studiet, jo bedre bliver man til at udnytte tiden. Det vil sige, at når man kommer til slutningen af 2. - 3. år så har man mulighed for studiearbejde, uden det burde gå ud over studiet. Hvis man kan finde noget studierelevant arbejde, så er det selvfølgelig bedst, da man herved også får et indblik i arbejdet som jurist, og kan vurdere om det er vejen man ønsker at gå. Jeg vil, ligesom Raziel02, umiddelbart heller ikke anbefale arbejde det første år.


Brugbart svar (1)

Svar #4
29. juli 2010 af baldi04 (Slettet)

Woom, Raziel og Roman: Jeg har selv soegt ind paa jura AU i aar, og haaber at jeg kommer ind. Men ligger maerke til at i alle naevner at man ikke boer havde studiejob det foerste aar. Jeg kan kune faa min oekonomi til at haenge sammen hvis jeg arbejde ca. 6 timer om ugen, min SU alene kan ikke betale mine regninger.

Hvordan kan i leve paa kun SU ? Er ikke interesseret i SU laan.

Og er det helt umuligt at arbejde ved siden af, det er vel et spoergsmaal om priotering.


Brugbart svar (1)

Svar #5
29. juli 2010 af Roman Garcia

Mange tager SU-lån. Jeg kender ikke reelt nogen, som ikke har SU-lån ved siden af. Det er ikke alle, der tager SU-lån hvert måned, men de fleste har tager nogle måneders SU-lån hvert år.

Det handler rigtig nok om prioritering, og hvis du gerne vil prioritere et arbejde ved siden af dit studie, så står det dig frit for. 6 timer om ugen er heller ikke specielt meget. Grunden til, at jeg ikke vil anbefale studiearbejde det første år er, at man bruger rigtig meget tid på studiet, og í den tid man ikke bruger på studiet, er det rigtig godt, hvis man kobler helt af. Det er min erfaring, at man ikke kobler helt af, når man arbejder, og et eventuelt studiearbejde tages jo ud af fritiden. Det skal siges, at det kun er 1. år, som jeg fraråder studiearbejde. Fra 2. år kan man disponere sin tid bedre, og man er inde i den metode man lærer på jura, så her vil der være tid til studiearbejde. Det er dog ganske individuelt, hvordan man har det med arbejde ved siden af studiet, og som nævnt er 6 timer ikke særlig meget, og man kunne jo sige, at de penge du tjener ved arbejde vil være så små, at du ved lidt anderledes økonomisk prioritering hurtigt kan hente de penge hjem igen.

Generelt kan det også siges, at hvis din SU ikke alene kan betale dine regninger, så bør du nok kigge lidt nærmere på dine faste udgifter.


Brugbart svar (1)

Svar #6
30. juli 2010 af Raziel02 (Slettet)

Jeg er enig i Roman Garcias argument om at foretage de nødv. prioriteringer i ens økonomi. Og det er også vigtigt nogle gange at koble af, da man kan risikere at køre surt i det juridiske studium. Man må og skal ikke undervurdere jura som et fag - det bider fra sig.  

Det gælder som sagt at dedikere sin tid på at tilegne sig juridisk viden og metode, da det er alfa og omega for at overleve på det juridiske studium. Endvidere vil det også være smart at skabe sig et netværk man kan stole på, da de som udg. pkt. kan støtte en og vice versa. Mange overser nødvendigheden af førnævnte, og som regel dropper de også ud efter kort tid. Det kan bl.a. mærkes i februar og marts. Vores hold startede f.eks. med 40 og ved årets slutning var vi kun 21 tilbage.


Brugbart svar (1)

Svar #7
30. juli 2010 af woom (Slettet)

Jeg vil nu mene, at man godt kan slippe afsted med at arbejde på 1. år. Det handler som sagt om god planlægning, dette kan være ret svært og kan gå ud over studiet. Dog bliver man væsentlig bedre til at planlægge jo længere man kommer på studiet.

Mht. SU lån, så kender jeg absolut ingen der har taget dette. Personligt synes jeg ikke det kan gå, at låne til forbrug. Det er en ond cirkel

Raziel02 har helt ret i det han siger med at man skal dedikere sin tid og skabe et netværk, så er man nemlig kommet langt!


Brugbart svar (1)

Svar #8
31. juli 2010 af Raziel02 (Slettet)

@ woom

Det må du selv om, men når en garvet person som Roman Garcia og en person (læs= mig) med vis erfaring fra jura anbefaler det modsatte, mener vi det rent faktisk.

Hvis vi antager at du el. en anden er kommet ind på jura ved KU - skal de allerede læse temmelig meget i første semester. Vi taler om juridisk metodelære, familie- og arveret, formueret og forfatningsret (sidstnævnte er svært). Dette udsagn forudsætter at strukturen på juridiske studium ikke har ændret sig siden sidste år.

Mit råd er som følger - tag det roligt og dediker din/jeres tid på at tilegne dig/jer juridisk viden. Og gem tankerne om et arbejde til 2. el. 3 år. Lad vær med at undervurdere det juridiske studium, da det at læse jura får gymnasiet til at ligne en børnehave.


Brugbart svar (1)

Svar #9
31. juli 2010 af woom (Slettet)

Jeg er fuldstændig enig i, at det er ret besværligt at komme ind i den juridiske metodelære og at man bør bruge meget tid på det, men man kan altså ikke generalisere omkring arbejde på 1. år. Nogen kan klare det, andre kan ikke ;) Og kan man så ikke klare det, så er det heller ikke værre end at man så får en lærestreg på den måde - en individuel sag.

På mit hold (min klasse) arbejdede samtlige studerende i løbet af 1. år. Det er nu engang de facts, som er gældende! De fleste kom da også hæderligt igennem 1. år. 

Hvis Katja0110 ikke ønsker, at behæfte sig med gæld fra dag ét på jurastudiet, men i stedet vil supplere SU'en med et arbejde, så er det jo hendes valg.

Mit råd: Tænk grundigt over, om du kan få arbejde og studie til at hænge sammen. Undervurder ikke jura (som Raziel02 siger) det kan være tough! Find nogle ligesindede studerende, som du kan opnå faglig sparring med. Og tag så at fyr den af i RUS-ugen, det er simpelthen bare en sjov uge som man måske ikke lige kan huske, men aldrig glemme ;)


Brugbart svar (1)

Svar #10
01. august 2010 af baldi04 (Slettet)

Tak for alle jeres svar! :-)

Altid rart at hoere andres erfaring og gode raad.

Mht at komme ind i den juridiske metodelære, er jeg godt klar over at der skal bruges en masse energi og tid. Men jeg har laest jura 1.5 aar i USA, hvor vi ogsaa brugte den juridiske metodelaere. Er godt klar over at studierne og deres metodelaere noedvendigvis ikke helt den samme, men haaber at jeg kan bruge noget af mine viden fra mit studie i USA.

Mht oekonomi kan godt betale mine regninger med SU, men saa vil jeg kun havde 200 kr tilbage til mig selv om maaneden. Saa de penge jeg tjener paa mit arbejde er til personligt forbrug. Min arbejdsplads er et sted jeg har vaeret i 4 aar, og jeg har en meget forstaalig chef. Saa hvis jeg brug for at tag fri et par uger i loobet af mit studie bliver det ikke et problem. Derfor har jeg det ok med at havde et studiearbejde det foerste aar af studiet.

Jeg er ogsaa i den heldige situation at de gamle har valgt at betale alle min boeger, saa det er ogsaa en kaempe hjaelp.

Haaber og tror jeg har taget den rigtige beslutning mht studiejob.
Nu glaeder jeg mig bare til at komme igang med mit droemmestudie. :-)


Skriv et svar til: Jura

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.