Samfundsfag
Fattigdom i DK
Hellow.
Når en opgave lyder; "Angiv og dokumentér mindst 2 problemer der er forbundet med at måle omfanget af fattigdom i DK? Brug nedenstående uddrag:"
Hvordan skal jeg så gribe den an? Uddraget er fra information.dk:
"- Men interesserer det dig ikke, at der økonomisk set er blevet flere fattige børn?
“Jo, selvfølgelig interesserer konjunkturer og ydelser mig. Men fattigdom kun målt på kroner og ører er for mig ikke lig med et socialt tilfælde. Et par, der studerer, er i en lavindkomstgruppe, men de er jo ikke et socialt tilfælde af den grund. Omvendt ser man også sociale tilfælde, når man kommer over lavindkomstgruppen. Jeg er optaget af dér, hvor man er socialt udsat. Jeg er med på, at kroner og ører også er en faktor, men social udsat kan være så mange ting.” "
Jeg tænker selv på noget med noget konjunktursvingninger?
Håber der er nogle kloge samfundseksperter derude.
Tak.
Svar #1
18. august 2010 af Erik Morsing (Slettet)
Et af problemerne med at måle fattigdom (som der bliver spurgt om) er, at der ikke findes en målestok eller en meterstok om du vil. Et andet problem med at måle den er, at den, der måles på, ikke behøver at føle sig fattig, selvom andre ser anderledes på det.
Svar #2
18. august 2010 af buddhisme (Slettet)
Tak for det hurtige svar.
Angående Deres forslag til en af mulighederne; målestok/meterstok. Menes der i en samfundfaglig situation noget, som kan sættes lig med f.eks. en bestemt gruppe af mennesker eller? For umiddelbart tænker jeg hen ad de matematiske veje, når De siger målestok/meterstok.
Svar #3
19. august 2010 af ramme2 (Slettet)
Ofte kan man være fattig i Danmark uden at have nogen speciel lav indtægt. Det kan være tilfældet hvis folk har et misbrugsproblem af for eksempel narkotika. De kan også have mange børn eller en stor gæld, det kan både være selvforskyldt eller uforskyldt. Men det er som regel en konsekvens af at de fattige på et eller andet tidspunkt har truffet et valg.
At være et "socialt tilfælde" er ofte en konsekvens af en uhensigtsmæsssig adfærd, mere end der er tale om at tilhører en egentlig lavindkomstgruppe.
Svar #4
19. august 2010 af Economist (Slettet)
Han giver jo et ret relevant bud i dit citat. De fleste studerende bør, hvis vi kun ser på indtægten, betragtes som fattige, men er det relevant? De studerendes situation er jo kun midlertidig, adskillige af dem kommer ud til ganske fint betalt arbejde, når de er færdige og skal da være de ressourcestærke i samfundet.
I min bog er fattigdom defineret som
(a) Fattigdom er mangel på nødvendige materielle ressourcer i så høj grad, at man er udelukket fra gængs levevis i det pågældende samfund.
(b) Fattigdom er et længerevarende fænomen.
Fattige er således karakteriseret ved at have meget små økonomiske ressourcer herunder lave indkomster i forhold til forsøgerbyrden i en længere periode.
Plovsing, Jan. Velfærdsstat og socialpolitik. 2. udgave. Handelshøjskolens Forlag 2007.
Skriv et svar til: Fattigdom i DK
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
