Grundloven

 2.  i middelalderen havde man feudalsamfund - kongstyre, men senere kom der noget som kaldtes for stændersamfund, som var nogle embedsmænd som havde forskellige privilegier..

de andre spørgsmål kan jeg ikke umiddelbart. 

Du kan evt. også komme ind under 1864-krigene ved Slesvig. 

1. Mener at kongen, trods vores frie forfatning (grundloven og demokratiet), stadigvæk bare kunne vælge sin egen regering og han valgte selvfølgelig dem som var mest kongetro og tænkte mest som ham selv - og det var jo så typisk adelen. Det var et problem intil 1901, hvor man begyndte at praktisere parlamentarisme (en regering må ikke have et flertal imod sig, ergo skal det være den regering der er valgt som får magten - og ikke som det plejede, den som kongen valgte (han kunne godt vælge det modsatte af folket jo), men parlamentarismen blev først skrevet ind i grundloven i 1915, samtidig med at kvinder i øvrigt fik stemmeret.

2. Adelsklassen, som også er den klasse middelalderkongerne blev valgt ud fra, voksede sig stor fordi kongen havde brug for folk som kunne være hans soldater og være ved hans hof - de opgaver fik adelen og derfor fik de også privilegier, som at være skattefri, store landområder med godser og fæstebønder de kunne kræve skat fra, etc. I middelalderen valgte adelen at holde kongen i lidt kort snor og fik ham til at skrive under på nogle håndfæstninger, hvilket betød at kongen ikke bare kunne gøre alt hvad han selv ville, men måtte spørge adelen til råds etc. Dette kalder man adelsvælde, i modsætning til enevælden som vi får i 1660. Her kan kongen gøre som det passer ham.

3. Her vil jeg ikke umiddelbart komme med et svar, da jeg ikke ved hvad i har snakket om i undervisningen og hvad læreren synes er vigtigt - altså i hvilken retning spørgsmålet skal gå. Så det må du lige skrive. :)

Parlamentarismen blev først skrevet i grundloven i 1953.

3) Et par bud:

- Påvirkning fra udlandet. I flere europæiske lande var der op til midten af 1800-tallet revolutioner, som gav genklang i andre lande.
- En løbende proces. Der var allerede etableret stænderforsamlinger, som godt nok ikke havde megen direkte indflydelse, men hvor systemkritik blev fremført. Overgangen var ikke så markant som i andre lande, fordi Danmark havde et enevælde med liberal-demokratiske træk.
- Pres fra de nationalliberale - Orla Lehmann.

Betragt ikke ovenstående som lige præcis de vigtigste eller største faktorer. Undersøg dem mere, hvis du vil bruge dem. Jeg er ikke så stærk i historie, så det kan godt være, de ikke er lige på kornet.

#3 . der er jo også rigtigt! Tak for rettelsen :)