Teknologi

Emnevalg ???

31. august 2010 af ludvig111 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej alle

Jeg har fået et teknologi oplæg , men jeg ved slet ikke hvilket emne jeg skal vælge da jeg hellere ikke ved hvilket produkt jeg evt. kunne lave.

Derfor ville jeg lige hører om nogen kan hjælpe mig med at vælge et emne som der generelt står meget om , og om i evt. kan komme på nogle ideer som produkt.

Emnerne er:

1. Affaldsminimering

2. Affaldshåndtering

3. Genbrug af affald

4. Affalsopbevaring

Mvh Ludvig


Brugbart svar (2)

Svar #1
01. september 2010 af MaibritG

Hvilke emner er du selv interesseret i? Har du selv nogle problemer med et af emnerne i din hverdag? Du kunne fx kigge på din skoles måde at sortere affald på - er der en sortering? Hvis nej, kunne du jo lave en sorterings-skraldespand til HTX skoler. 

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #2
01. september 2010 af ludvig111 (Slettet)

Jeg har valgt emnet: Affaldshåndtering ...

Mit nøgleproblem er nok: Affald giver anledning til stigende forurening

Men så tænkte jeg .. er det ikke bedre mit nøgleproblem lyder : Stigende forurening

Og når jeg så laver mit problemtræ kan jeg også skrive årsager som co2 osv. Men når jeg så skal afgrænse det så kunne jeg kun afgrænse det med affald og fjerne alt det andet med co2, da det ikke har lige med mit emne og gøre ???


Brugbart svar (2)

Svar #3
01. september 2010 af MaibritG

Nøgleproblemet kunne også være (dette er blot et eksempel): Danskerne er dårlige til at affaldsminimere via sortering og gen-anvending af affald.
- Da du jo på forhånd har lavet en problemanalyse inden opstilling af nøgleproblemet/kerneproblemet og problemstillingen, har du jo dermed fundet dokumentation på dit kerneproblem. Herefter opstilles kerneproblemet i et problemtræ, bestående af årsager samt konsekvenser, som du også selv er inde på.

Årsager: Stigende forbrug af produkter i Danmark, manglende sorteringsmuligheder, manglende viden omkring sortering af affald.

Konsekvenser: Miljøbelastninger, øget CO2-udledning,

Hertil kunne man afgrænse det sådan, at der er manglende sorteringsmuligheder og, at denne mangel kan føre til miljøbelastninger. Dermed kunne en problemformulering lyde: Hvordan kan man opnå en affalds-minimering via sortering således at risikoen for miljøbelastninger minimeres.

Og hertil kunne et produkt/løsning være den førnævnte sorteringsskraldespand.

Jeg har med vilje valgt ikke at lave et eksempel, der som sådan direkte rammer plet på dit ønskede emne, da jeg synes det er vigtigt, at man lærer, at tænke selv i faget teknologi - det kommer dig også til gavn når du skal lave eksamensprojekt på 2. eller 3. år. Og HUSK, dit produkt behøver ikke nødvendigvis, at kunne løse din problemformulering eller kerneproblemet.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #4
01. september 2010 af ludvig111 (Slettet)

Tak skal du have. og lige en ting til ,,, jeg har lidt problemer med problemformuleringen, hvordan skal jeg lave den . :(


Brugbart svar (2)

Svar #5
01. september 2010 af MaibritG

Jeg har lige redigeret mit indlæg, da jeg vist lige kom til at glemme den del. Jeg laver lige en kort re-post af dette afsnit:

" Hertil kunne man afgrænse det sådan, at der er manglende sorteringsmuligheder og, at denne mangel kan føre til miljøbelastninger. Dermed kunne en problemformulering lyde: Hvordan kan man opnå en affalds-minimering via sortering således at risikoen for miljøbelastninger minimeres. "

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #6
01. september 2010 af ludvig111 (Slettet)

Super ! tak skal du have Maibrit ...

Men når jeg laver en problemformulering, skal jeg så ikke stille flere spg. Mener nok min lærere sagde sådan ?


Brugbart svar (2)

Svar #7
01. september 2010 af MaibritG

Så kan du stille underordnede spørgsmål - de hjælper dig også når du evt. skal lave afsnittet "Teknologi og samfund". Jeg tillader mig lige at lave en lille oversigt over, hvordan jeg har stillet mine rapporter op, inden jeg forsætter.

Forside
Titelblad
Resume
Indholdsfortegnelse
Projektbeskrivelse

- Problemanalyse
- Årsags- og konsekvensanalyse (problemtræ)
- Projektafgrænsning
- Problemformulering
- Tidsplan
Teknologi og samfund (uddybende problemanalyse)
Produktudvikling
- Løsningsforslag
- Primære og sekundære krav samt kravmatrix
- Valg af løsning
- Teknikanalyse
- Tekniske tegninger
- Værkstedsplan (lidt som en tidsplan)
- Livscyklusanalyse
Markedsføring
- Målgruppeanalyse
- Konkurrentanalyse
- Markedsanalyse

Produktevaluering
- Problemstillinger under produktion
- Produkttest
- Forbedring af produkt
Konklusion
- Evaluering af projektforløb
Litteraturliste
Bilagsmappe

Indholdspunkter i kursiv er ikke nødvendige medmindre du selv ønsker at gå i gang med det. Tilbage til projektformuleringsspørgsmål.

Problemformulering: Hvordan kan man opnå en affalds-minimering via sortering således at risikoen for miljøbelastninger minimeres.

- Sorterer danskerne deres affald - og i hvilken grad?
- Er denne sortering effektiv?
- Kan affald sorteres effektivt, hvordan?
- Hvordan ser lovgivningen ud mht. genanvendelsen af affald?
- Lever Danmark op til EU's krav mht. genanvendelsesgraden af affald?

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #8
01. september 2010 af ludvig111 (Slettet)

Super tak skal du have Maibrit :) , det hjalp virkelig meget med at få tankerne igang.

Og lige en sidste ting, jeg skal jo nødig tage al din tid :) .. Når jeg nu skal lave problemanalysen. Skal jeg så blot finde statistikker og en form for dokumentation over at det er et problem eller .. ?

Jeg håber det er i orden med dig hvis jeg igen må skrive til dig lige for at få inspiration hvis jeg får "problemer"

Mvh

Mykremin


Brugbart svar (2)

Svar #9
01. september 2010 af MaibritG

Jeg er alligevel syg, så du tager bestemt ikke min tid. Det er godt at få gang i hjernecellerne igen. :)
MEN, ja, det er statistikker eller dokumentation på dit problem - du kan også anvende relevante spørgeskemaer, hvis du har lyst til at arbejde med det. Bare husk, at være kritisk overfor dine kilder - og Wikipedia er no-go!

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #10
01. september 2010 af ludvig111 (Slettet)

Ok, tak skal du have og forresten god bedring !

Fordi jeg har søgt lidt på nettet hist og pist, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal finde statistikker over problemet osv.

Meningen er at mit produkt skal virke på den måde at man skal sortere kompost, da jeg har læst at ved at genbruge kompost kan affaldsmængden nedskæres med 1,6 mil. tons om året.

Men jeg er ikke 100 % sikker på om hvordan jeg skal søge dokumentation til problemet ..


Brugbart svar (2)

Svar #11
01. september 2010 af MaibritG

Husk at du aldrig må tænke i løsninger før du har lavet følgende afsnit:

Projektbeskrivelse
- Problemanalyse
- Årsags- og konsekvensanalyse (problemtræ)
- Projektafgrænsning
- Problemformulering
- Tidsplan

Teknologi og samfund (uddybende problemanalyse)

Du kunne prøve følgende links:
www.affald.dk/pages/ungdomsuddannelse/
www.noah.dk/miljosk/Affald%20i%20dk.html
www.affalddanmark.dk/docs/udgivelser/Miljovurdering.pdf (pdf)
www.affald.dk/pages/7_10_klasse/SpoergEksperten.aspx
www.folkecenter.net/dk/energibesparelser/spareraad/genbrug/


Jeg har ikke været så kildekritisk, men det er blot nogle få resultater, jeg har fået via en Google søgning. Ellers skulle du prøve at gå på biblioteket - både skolens eget og det kommunale. De har sikkert også et par bøger om emnet.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: Emnevalg ???

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.