Ulandsbistand.

En ulandsbistand i form af en hjælp til selvhjælp er, efter min mening, den bedste for for bistand. Kan vi for eksempel hjælpe med at bygge skoler, så børn kommer i skole i stedet for at arbejde nærmest som slaver, som vi har set det, så er der jo en glæde i sig selv i det. Det er den humanitære del. Hjælper vi ulandene, så vil det også gavne os selv., dels i form af færre flygtningestrømme (fattigdomsflygtninge), som vi har set det fra Afrika over middelhavet, og dels vil de kunne producere varer som vi kan købe. Det kræver derimod en god infrastruktur, og den mangler Afrika også i den grad at få styr på. Endelig er der de såkaldte minilån (lån på omkring 500 - 1000 kroner). De har været en stor succes for folk til at komme i gang med en produktion. Det har vi også set nogle opløftende eksempler på.

Ulemperne er mange gange, at pengene havner hos korrupte politikere, men det kan jo undgår ved at vi går direkte ind og bygger noget for dem. Sørger for rent drikkevand for eksempel ved at levere punpeanlæg og grave de nødvendige huller.. På sigt er det meningen, at u-landene skal kunne forsørge sig selv og helst også producere noget til eksport, som vi kan få glæde af.

(1)

Man kan give sin bistand i form af konkrete ting

Man kan f.eks. give biler, medicin, man kan også give bygninger til f.eks. skoler eller sygehuse

(2)

Man kan også give sin bistand i form af penge

Man kan kræve at pengene går til forskellige formål

Nogle ønsker måske at pengene skal gå til uddannelse af sundhedspersonale eller til bekæmpelse af malaria

Pengene er øremærkede. Donorerne har bestemt, hvad pengene skal gå til

(3)

En donorer kan også godt vælge bare at donere penge. Pengene må landet så selv finde ud af at give ud til dens forskellige behov. De lokale behov bestemmer, hvad pengene går til-Basketfunding

(4)

Globale fonde-øremærkning af penge til helt bestemte formål f.eks. bekæmpelsen af hiv/aids

"Den danske udviklingsbistand fordeles gennem Danida på flere forskellige måder: Nogle penge går til det, der kaldes ”sektorbistand”, andre til ”projektbistand” og andre igen til internationale organisationer.

Sektorbistand betyder, at pengene gives som støtte til u-landenes eget arbejde med at forbedre bestemte sektorer i landet. Eksempler på sektorer er uddannelses- eller sundhedssektoren, landbrugs- eller erhvervssektoren. Sektorbistand gives over en lang årrække, f.eks. 15-20 år, til Danidas prioritetslande.

Projektbistand gives til mere afgrænsede aktiviteter, f. eks. minerydning eller støtte til en skole for gadebørn. En del af projektbistanden gives som bidrag til danske private organisationer (NGO’er), der laver fattigdomsbekæmpende projekter i samarbejde med organisationer i u-landene. Projektbistand gives ofte, men ikke altid, til projekter i Danidas prioritetslande.

Nogle af pengene fra udviklingsbistanden gives også som støtte til internationale organisationer eller sammenslutninger, som FN (Forenede Nationer) eller EU (Den Europæiske Union), der arbejder med bekæmpelse af fattigdom på globalt plan. Det kaldes også ”multilateral bistand”.

Det er ikke gratis at forberede og gennemføre udviklingssamarbejde. Det koster også at føre kontrol med, at pengene bliver brugt til det rigtige i u-landene. Derfor er en del af udviklingsbistanden sat af til administration."

http://www.u-web.dk/hvordan-fordeler-danida-pengene