Andre fag
Samfundsfilosofi
Woohoo, så sidder man omsider med sidste opgave, men er dog et lille stykke i bogen som jeg ikke helt forstår. Det drejer sig om sætningen "Uden stat, intet samfund"
"Den eneste mulige, og derfor den nødvendige, måde at få naturtilstanden bragt til ophør på, er således en kontrakt, hvorved enhver overfører sin ret til at skade andre til en bestemt person eller gruppe af personer, forudsat at alle indre gør det samme. Denne person eller gruppe, som ved kontrakt får eneret til at skade andre - monopol på vold kaldes suverænen, den øverste magt. Først når en sådan magt er skabt kan der være tale om et samfundsmæssigt fællesskab. Uden stat, intet samfund."
En der har et bud? ellers må jeg desværre undvære en enkel opgave.
Svar #1
10. oktober 2010 af NikolajOlsen
Citatet minder meget om noget, Thomas Hobbes kunne have sagt. Når han siger, at der ikke er noget samfund uden en stat, så skyldes det nok hans syn på naturtilstanden, hvor der hersker en alles krig mod alle. En sådan tilstand kan vel næppe betegnes som et samfund, fordi man ikke går sammen om noget. Det gør man jo så med suverænen, som er temmelig frygtindgydende, idet den har stort set ubegrænset magt, som ikke kan kaldes tilbage af folket.
Om naturtilstanden skal det også siges, at Hobbes' præmisser er, at der er knaphed på goder, og at alle ønsker dels at overleve og dels at leve godt. Desuden ønsker alle at opnå magt og ære. Fordi der er knaphed på goder vil man angribe hinanden, og for at forsvare sig mod det vil man angribe på forhånd. Hobbes mener, at mennesket skal søge fred og for at opnå fred give afkald på retten til sin ejendom og sig selv, hvis andre også gør det. Derved opstår kontrakten mellem mennesker om at oprette en suveræn, der har retten til menneskernes ejendom og liv.
Kilde: Malnes, R. & K. Midgaard (2003). Politisk tenkning. Oslo: Universitetsforlaget. Side 85-88.
Skriv et svar til: Samfundsfilosofi
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
