Andre fag
Delegationsforbud?
Hvad forstås ved et delegationsforbud? Sidder nemlig med noget forfatningsret og forstår ikek helt princippet bag. Så vidt jeg har forstået det går dte ud på at reguleringen af umynidghed skal finde sted ved lov, der skal så at sige være hjemmel til dette i form af en lov?
Har jeg fat i det rigtigt?
Roman Garcia og Barium i er mere end velkomne til at kommentere :-D
Svar #1
07. november 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Delegationsforbud er den sitaution, hvor man ikke kan videredelegere/videregiver kompetencen. Det forklares bedst med et eksempel.
Hvis man vedtager en lov omkring trafiksikkerhed, hvor man så skriver i loven, at de nærmere regler om trafiksikkerhed reguleres af trafikministeren. Så delegerer lovgivningsmagten lovgivningskompetencen til trafikministeriet, og så kan trafikministeriet udstede bekendtgørelser der regulerer trafiksikkerheden. Når man taler om delegation i forfatningsretten så er det de sitautioner, hvor lovgivningsmagten giver kompetencen til at udstede regler til andre (oftest en minister). Det vil sige, at efter § 3 er lovgivningsmagten hos folketinget og regeringen i forening, men de kan delegere lovgivningsmagten til en myndighed via lov. Så hver gang du ser en bekendtgørelse, så er den et udtryk for, at lovgivningmagten uddelegeret muligheden til at udstede regler.
Når man så taler om delegationsforbud, så er det de situationer, hvor det ikke er muligt for lovgivningsmagten at give lovgivningskompetencen videre. F.eks. er der i grundloven delegationsforbud omkring skatter. Det vil sige, at lovgivningsmagten ikke kan sige til skatteministeren, at han må fastsætte regler om hvilke handlinger der skal udløse skat. Her er der et delegationsforbud.
Der er en række delegationsforbud i grundloven, og der er også visse grænser for delegationen.
Jeg håber, at det kunne hjælpe. Hvis du vil have noget præciseret, så skal du endelig skrive.
Svar #2
07. november 2010 af ggf (Slettet)
Hold da op det var en yderes grundig forklaring. Tusind tak Garcia! :-)
Skriv et svar til: Delegationsforbud?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
