Samfundsfag
Villy Søvndals pointsystem
Hejsa :)
Hvad vil I sige påstand, belæg og hjemmel er følgende tekst ?
SF-top giver grønt lys for omstridt pointsystem
SF's top får tillids-folkenes accept til en fælles aftale med Socialdemokraterne om at se 'positivt' på det nye pointsystem for familiesammenføringer
Efter et par dages brydekamp og et maratonmøde på Christiansborg i går, kom svaret endelig: SF siger nu, at de ser ‘positivt’ på regeringen og Dansk Folkepartis pointsystem som supplement til 24-årsreglen. Det fremgår af en ny, fælles aftale mellem Socialdemokraterne og SF.
De seneste dage har ellers været polemiske for partitoppen i SF, der har leveret modstridende meldinger om, hvorvidt man var for eller imod den nye aftale. Blandt andre har Özlem Cekic, Kamal Qureshi, Margrete Auken og Trine Pertou Mach forholdt sig særdeles kritisk til ideen om et pointsystem. Alligevel blev den nye aftale mellem S og SF ifølge Ritzau godkendt af SF’s landsledelse i aftes under et møde på Christiansborg.
Nogen må yde ekstra
Socialdemokraterne og SF hæfter sig ved, at de tidligere selv har foreslået at supplere familiesammenføringsreglerne med krav om, at man ved familiesammenføring til Danmark stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet.
»S og SF ser derfor positivt på at supplere 24-årsreglen med et pointsystem«, står der i otte-punktsaftalen.
»Det indebærer, at ansøgere med gode forudsætninger for integration kan tildeles familiesammenføring, før de fylder 24 år, mens ansøgere med få forudsætninger omvendt må gøre en ekstra indsats«, lyder det.
S og SF vil dog først forholde sig til det konkrete forslag om et nyt pointsystem, når lovforslaget er blevet udarbejdet.
»I en situation, hvor S og SF er uenige i regeringen og Dansk Folkepartis konkrete indretning af pointsystemet og derfor ikke kan støtte det konkrete lovforslag, vil det fremgå af betænkingsbidraget hvilke ændringer af pointsystemet, der vil blive taget initiativ til efter et regeringsskifte«, hedder det i aftalen mellem de to partier.
Villy Søvndal: Ro på
Villy Søvndal maner til besindighed i SF-baglandet:
»Jeg ved, at nogle ude i landskabet synes, at dette her er svært. Det kan jeg godt forstå. Jeg siger bare ro på,« sagde han i aftes til Ritzau.
Samtidig appellerer han til, at baglandet nu viser tillid til, at partiet kan håndtere den kommende proces.
»Vi giver ikke køb på noget. Vi afventer, hvad regeringen kommer med i deres udspil,« siger Søvndal og understreger, at S og SF vil komme med deres eget oplæg, hvis de ikke er tilfredse med regeringen og DF’s udspil.
Hilsen Stina :)
Svar #1
21. november 2010 af SofieHG (Slettet)
Hej
Har ikke tænkt mig at pege ud hvor du skal finde de forskellige begreber (Det ville være snyd + det ville være en stor bjørne tjeneste)
Start med at skrive i din opgave hvad påstand, belæg og hjemmel er defineret som (se i et leksikon hvis det ikke står i din lærebog) og læs derefter teksten igennem og find eksempler op de defineret begreber, hvis du stadigvæk har problemer så skriv definationerne til mig så skal jeg kigge på det og give et par eksempler fra teksten.
-Sofie
Skriv et svar til: Villy Søvndals pointsystem
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
