Problemformulering på uni?

Man får vel nogle informationer om, hvad der forventes?

Jeg kan anbefale at du låner/køber bogen Rienecker, L., Jørgensen, P. S. (2005), Den Gode Opgave, Forlaget Samfundslitteratur: Frederiksberg. Derudover kan du også prøve værktøjet Scribo der kan hjælpe dig med problemformulering. Du har muligvis adgang til det gennem dit universitet.

Ikke at du kan bruge den til meget, men problemformuleringen til mit BA-projekt lød som følger:

En redegørelse for M.L. Wests editionsprincipper i den nye Teubner-udgave af Iliaden I-XII (1998) og en analyse og diskussion af disses betydning for Homer-tekstens udseende.

En problemformulering skal altid formuleres som et spørgsmål. Du kan have enkelte underspørgsmål, men du skal have et centralt enme, som du ønsker at belyse. Det skal desuden være et åbent spørgsmål. Du skal med andre ord ikke formulere noget, der kan svares ja, nej eller måske til.

Et eksempel på en forkert problemformuleringer kan være:

“Kan Folkeskolen i dag leve op til kravet om samarbejde med forældrene som anført i Folkeskolelovens §1?”

En rigtig kunne derimod være:

" Hvad gør Folkeskolen i dag for at leve op til kravet i Folkeskolelovens §1 om samarbejde med forældrene?”

Der er to ting, du skal være opmærksom på: 

Problemformuleringen skal opstille et spørgsmål, som du ikke i forvejen har et fuldestgørende svar. Og den skal forklare, hvorfor det er interessant at finde svaret.  

#1

Netop noget af det der irrittere mig grænseløst! Vi har ikke fået noget info, overhovedet! Jeg ved slet ikke hvad der forventes. Synes ærlig talt at det er for dårligt at vi ikke har fået at vide hvad der forventes, når det nu er vores første højt akademiske opgave.

Det kan jeg godt forstå. Jeg synes det lyder mærkeligt. Man må på UNI også forvente at der kommer folk som har været udenfor uddannelses-systemet i nogle år, hvorfor de kan have behov for en hurtigt genopfriskning. 

Umiddelbart er der ansvar for egen læring. Det vil sige, at man ikke får speciel meget hjælp til formen. Man skal ikke betragte universitetet som gymnasiet. På universitetet bliver man ikke taget i hånden og nurset, som tilfældet er i gymnasiet. Derfor skal man finde ud af forholdsvis meget selv. I denne situation vil jeg råde dig til at se på tidligere opgaver. At se hvordan andre har valgt at stille opgaverne op, giver ofte meget brugbar inspiration.

Som jeg var inde på i ovenstående, er der ret nemme regler for, hvad en problemformulering  på uni skal indeholde.

Det er vel svært at sige noget om, hvordan en problemformulering skal være, sådan generelt. Jeg vil f.eks. være uenig i #3. Jeg ser intet problem i, at man stiller et lukket spørgsmål, hvis man bare svarer nuanceret. De to problemformuleringer i #3 har jo også vidt forskelligt sigte, hhv. en vurdering og en redegørelse. Men andre steder end der hvor jeg går kan der være nogle ting, som gør en bestemt problemformulering mere hensigtsmæssig end andre typer.

På AAU er Den gode opgave som nævnt i #2 pensum for alle samfundsfaglige studerende - herunder jura, så den kan også anbefales herfra. Den var lidt af en bibel med hensyn til opgaveform, da jeg gik på fællessemesteret sidste år.

Jeg har læst "Den gode opgave", og jeg synes nu ikke, at den kunne bidrage med noget væsentligt nyt. Selve formen er jo forholdsvis nem at finde ud af. Her vil det give mere at kigge på opgaver, som er afleveret på dit studie. Her kan man hurtigt se, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. 

Umiddelbart synes jeg det er fint, at man på AAU vælger at gøre "Den gode opgave" til pensum, men jeg ville nu klart foretrække noget fagligt relevant pensum.

Den gode opgave er pensum i et kursus, der handler om at skrive projekt, som jo er en stor del af det at studere på AAU. Godt nok er jurastudiet vist ikke så projektorienteret, men de andre studier på samf er, så bogen er i høj grad relevant for, at man får udbytte af de projekter, man skriver, hvilket gør den indirekte faglig relevant.

På RUC, hvor jeg har taget min kandidat, blev bogen også anbefalet. Men uanset hvad, tror jeg #9 har ret i, at man får meget ud af, at se på opgaver, som er afleveret tidligere på studiet. På RUC har de fx et digitalt bibliotek, hvor man kan se alle tidligere projekter. Det kan være meget relevant. Men det kommer jo også helt an på, hvad man læser og på hvilket universitet.