Side 2 - Dansk Folkeparti

Jeg tror ikke, jeg har så meget mere at bidrage med. Vi er på udmærket vis nået frem til, hvad der adskiller os, og det har været en meget god debat, synes jeg, som har givet mig mulighed for at reflektere over mine egne synspunkter. En fuldblodsdemokrat som du bliver jeg dog aldrig :)

Hehe, jeg tror også vi er noget til kernen. Ellers ville vi jo bare diskutere for at diskutere, men er det ikke os noget som ligger en del statskundskabere på hjertet, altså at fluekneppe i en uhørt grad:)

Jeg siger tak for debatten.

@Walras

Du spørger desuden, om politik bare er et kynisk spil om magten, hvor holdningerne ikke spiller en så væsentlig rolle, når det kommer til stykket. Så voldsom en skelnen mener jeg ikke, vi kan lave. Det er klart, at holdningerne har relevans, men de har det først, når partierne har fået tilranet sig magten, og der må nødvendigvis også hele tiden foregå en afvejning i de enkelte partier af, hvornår holdningerne må få frit løb, og hvornår det er vigtigt at holde fast på stemmerne.

Hvordan kan politik ikke være et kynisk spil om magten vil jeg spørge? Hele kommunikationen omkring politik i dagligstuerne, i medierne og i og for sig også på universiteterne, handler netop magt: Hvem har magten (regeringen) og hvem har ikke magten (oppositionen), hvad gør de for at opnå den, hvilke handler skal de lave for at få stemmer til deres foreslag etc. etc.

Politik er i den grad et spil om magt, og der findes så mange cases hvor man kan finde beviser for at partiernes holdninger holdes sekundært ift. magten. Selvfølgelig handler det om hvornår det er politisk opportunt eller ej at gennemføre sine holdninger. Det samme gør sig gældende for ekspert anbefalinger, de er altid sekundærer ift. de holdninger der gør sig gældende i befolkningen.

Min pointe er at magten står over holdningerne, men det betyder jo ikke at partierne ikke har holdninger, blot hvornår de kan udleve dem, det såkaldte "window of opportunity".

Ang. den anden diskussion om hvem demokratiet er til for, så finder jeg det svært problematisk at nogle skal bestemme hvilke kvaliteter/viden man skal have før man kan stemme, for hvem skal udstikke de retningslinjer, det bliver jo eliten i samfundet. Selv Platon bevæger sig væk fra sine tanker i staten i de senere værker "lovene", da han erkender at der ikke altid kan sidde vidende filosoffer i styret, det er slet ikke givet hvornår de vil sidde der. Derfor erkender Platon at demokrati er den mest acceptable styreform. Desuden hører det også med til diskussionen at Platon i det hele taget kritiseret demokratiet for at være fejlbarligt da det kunne dømme Sokrates til døden. Her skal vi altså være opmærksom på at det Athenske demokrati var et politisk styre der sammenblandede den lovgivende og dømmende magt.

#23 Det lyder nu i grunden til, at vi er meget enige. Den eneste grund til, at jeg ikke tillod den helt skarpe skelnen var qua de forbehold, du selv tager, at der rent faktisk er en smule holdninger involveret uden om magten såvel som den ellers dominerende opportunisme. Ellers argumentere vi helt for det samme, hvilket du nok kan læse i mine andre indlæg. 

Hvordan kan politik ikke være et kynisk spil om magten vil jeg spørge? Hele kommunikationen omkring politik i dagligstuerne, i medierne og i og for sig også på universiteterne, handler netop magt: Hvem har magten (regeringen) og hvem har ikke magten (oppositionen), hvad gør de for at opnå den, hvilke handler skal de lave for at få stemmer til deres foreslag etc. etc.

Vil du medgive, et politik ideelt, normativt slet ikke handler om magt men om ideer, holdninger og idealisme? Jeg er helt med på, at kommunikation omkring politik handler om magt, men det er jo ikke det samme som at sige, at politik handler om magt. Politik handler positivt set delvist om magt, men at sige, at politik ikke kan være andet end et kynisk spil om magt, det vil jeg mene er udtryk for manglende indsigt i realpolitik - lige så vel som hvis jeg påstår, at politik positivt set kun handler om holdninger. Prøv at tænk over, hvor lille en del af politik, som kommer i medierne. Al det politik, som vi ikke hører om i medierne, det tror jeg ikke handler særligt meget om magt, men om konsensus og holdninger. Deraf, tror jeg, de 80 % af lovgivningen, som vedtages med bredt flertal.

Jeg tror du fejllæser det jeg skriver, jeg har ikke påstået at politik ikke er andet end et kynisk spil om magt, men at politik primært er centreret omkring magt, og at holdningerne er sekundærer i forhold til magten der igen afgøres af opportunisme. Læg mærke til at jeg på ingen måder har afvist at holdninger har en plads i politik, de har blot en anden og lavere plads end magten.

Det er meget muligt at ca. 80% af lovgivningen (målt i 2005/6 stykker vist nok) har et bredt flertal, men man kan så spørge om der kan høstes stemmer på de 80% af lovgivningen som vedtages af stor set alle partier? Jeg vil igen påpege at magten er det primære i det eksempel. Desuden taler man om lovgivninger som ikke ligefrem vinder befolkningens hjerter og sind, så kan brede flertal (med aftaler om indrømmelser på andre områder f.eks) vedtage en lov for at undgå skyld, altså blame avoidance strategier. Fordi hvis det er alles "skyld" så kan ingen ved et valg pege fingre af dem der har vedtaget loven.