Indkomstoverførsler

Ved du hvad der er sket med indkomstoverførslerne under denne regering? Tænk f.eks. på starthjælpen.

Lavere indkomstoverførsler får fagforeningerne til at stille lavere lønkrav, da de skal maksimere for både de af deres medlemmer, der er i arbejde og dem, der ikke er i arbejde. De lavere lønkrav får virksomhederne til at ansætte mere arbejdskraft.

Du kan faktisk også se på scenariet igennem teorien om effektivitetslønninger. Normalt i økonomi vil vi antage, at virksomheden betaler arbejderne det, deres marginalprodukt berettiger dem til. Virksomheden vil dog ofte vælge at øge lønninger over denne grænse, såkaldte effektivitetslønningerne, idet de ønsker at udnytte fordelene, der er forbundet med dette.

Fordele kunne eksempelvis være, at medarbejderne føler sig godt behandlet, hvorfor de gør en ekstra indsats (reciprocitetsargument), men det kunne også meget vel være sådan, at arbejderne blot ikke søger væk, hvorfor virksomheden slipper for at betale nye oplæringsomkostningerne hele tiden. Desuden er det også nemmere at tiltrække den dygtigste arbejdskraft, hvis virksomheden betaler arbejderne den bedste løn på markedet.

Der er flere fordele, men disse er nogle af de vigtigste. Det betyder så også, at når virksomheden betaler sin arbejdskraft en ekstra løn, vil de vælge i stedet at ansætte færre arbejdere.

Effektivitetslønninger gives i forhold til, hvilke alternativer arbejderne ellers har. Hvis de øvrige virksomheder på markedet betaler en meget lille løn, er det således kun nødvendigt for virksomheden at hæve lønnen en smule, før den har de virkninger, som sigtes efter. Et alternativ er dog også, at arbejderne, der ikke er så heldige at blive ansat, må på overførselsindkomst. Jo lavere indkomstoverførslerne er, desto mindre behøver virksomhederne altså betale i effektivitetslønninger, før den får fordelene. Det fører videre til, at virksomheden i stedet vil vælge at ansætte flere arbejdere, da den nu får dem billigere.

På den måde er der altså en gruppe (på arbedsmarkedet), der får mindre i løn, mens en anden gruppe (uden for arbejdsmarkedet) kommer ind på arbejdsmarkedet.