Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati

nej

Normative demokratiform

Konkurrencedemokrati

Borgerne vælger repræsentanter i folketinget

Borgerne bør stort set kun deltage i det repræsentative demokrati.Ved disse valg konkurrerer kandidaterne om borgernes stemmer. Når vinderne af konkurrencen er fundet er det op til, vinderen/den politiske elite at træffe de auditoriative beslutninger. Her mener konkurrencedemokraterne, at det er bedst, at borgerne blander sig uden om og lader politikerne træffe beslutningerne. Konkurrencedemokraterne mener, at hvis borgerne er utilfredse med politikerne, kan de bare vælge nogle nye ind ved næste valg. Derfor anser de denne normative demokratiform som demokratisk. 

Deltagelsesdemokrati

Demokrati relaterer sig ikke kun til politik, det tilstræbes at borgeren er aktiv i lokalsamfundet og organisationer.

Demokrati uddanner borgerne til at blive bedre og klogere mennesker. At være f.eks. bestyrelsesmedlem i en folkeskole/børnehave giver indsigt i denne institution, og gør derfor borgerne mere oplyst. 

Befolkningen skal være med i så mange folkeafstemninger som muligt. Deltagelsesdemokraterne mener, at befolkningen er mere tilfreds med lovgivning, som de selv har været med til at vedtage.

Direkte demokrati er et ideal, men det repræsentative demokrati er en nødvendighed, når folk har job, børn, fritidsinteresser osv. at tage sig af. 

Empiriske demokratiformer

Direkte demokrati

Ved direkte demokrati lægges alle beslutninger ud til borgerne. I det gamle Grækenland mødtes alle mænd, det var kunne dem, der kunne stemme. De stemte så om beslutningerne. Hver borger havde direkte indflydelse på beslutninger. Derfor hedder det direkte demokrati

I Danmark har vi engang imellem direkte demokrati. Når vi skal ændre grundloven eller afgive suverænitet til EU. Skal der en folkeafsteming til=direkte demokrati. Her er det altså befolkningen, som bestemmer.

Inddirekte demokrati kræver meget fra borgerne. Med et fultidsarbejde og et familieliv er det uoverkommeligt for mange at skulle sætte sig ind i alle de lovforslag, som politikerne behandler hvert år. Derfor har man en minimal grad af indirekte demokrati i Danmark. 

Repræsentativt demokrati/inddirekte demokrati

I Danmark har vi overvejende repræsentativt demokrati, kun meget få elementer af inddirekte demokrati f.eks. ved folkeafstemninger vedr. grundlovsændringer eller afgivelse af suverænitet til EU.

Folket vælger politikere til at repræsentere sig

Politikerne arbejder på love, som kommer til at gælde for både dem selv og befolkningen

Hvis borgerne bliver utilfredse med politikerne, har de altid mulighed for at skifte repræsentanterne ud med nogle andre. Derfor har man i Danmark valg hver 4 år