Libyen oprøret

Hvad mener du helt præcist med, at "man støtter Libyen-sagen men ikke sagen med Irak og Saddam Hussein"?

I Libyen er den Vestlige Alliance og senere NATO eftersigende kun gået ind for at forhindre, at Gaddaffi massakrerede oprørere og uskyldige i kampen for at beholde sit diktatur i Libyen. Grunden til, at de færreste ønsker at gribe mere vidtrækkende ind er, at der i Libyen er tale om en Borgerkrig, som det ret beset ikke er vestlige troppers opgave at udkæmpe endsige vestlige økonomiers at finansiere. I Irak var den officielle begrundelse for at indlede en krig, at det frygtedes, at Saddam Hussein lå inde med masseødelæggelsesvåben, der kunne true Vestens sikkerhed. De to krige kan altså på ingen måde sammenlignes, hvis de officielle meldinger tages for gode varer. 

Ifølge FN-mandatet er vi udelukkende til stede i Libyen for at beskytte civilbefolkningen og således ikke tage del i borgerkrigen. Vi støtter dermed ikke nogen "Libyen-sag", som vi i øvrigt heller ikke støttede en "Irak-sag", der var det blot mere presserende at gribe ind med hård magt (hvilket så efterfølgende viste sig aldrig at have været et begrundet pres).

Hvis du med støtte mener støtten i Folketinget, så har det en hel del med krigens formål at gøre. Der var ingen partier i det danske Folketing, der kunne se til, mens Gaddaffi kørte kampvogne frem og fik fly til at bombe hele byer med uskyldig civilbefolkning i sin kamp imod de oprørere, der søger at afsætte ham. Vedrørende Irak-krigen var det yderst tvivlsomt, om der overhovedet var grund til at indlede en krig, for der var igennem gentagne undersøgelser aldrig blevet fundet masseødelæggelsesvåben, hvorfor opbakningen i Folketinget i nogen grad manglede qua det faktum, at flere partier var af den overbevisning, at de var en ulovlig krig. Et flertal af mandater i Folketinget bakkede dog alligevel op om krigen, derfor invaderede den Vestlige Alliance Irak.