Vælgeradfærd

Jeg tror mere det er et spørgsmål til psykologi end til samfundsfag. Derudover skulle det undre mig meget, at det er det samme for alle mennesker. Hvis jeg skulle skrive opgaven i din situation, ville jeg lave en liste over hvad det kunne tænkes at være, og så diskutere de bedste af punkterne i en opgave. Jeg tror den opfattelse man har fået af partierne fra venner, familie, kolleger og medier er vigtig. Hvordan partiets holdninger passer med ens egne og i hvor høj grad partiet vil varetage éns interesser er vigtige. Derudover kunne menneske- og verdenssyn samt ideologi spille en rolle.

Hvis du skal gøre det mere videnskabeligt lødigt, skal du ud og finde nogle undersøgelser.

"Populismen er i den grad blevet en del af dansk politik og derfor må det være på sin plads, at definere denne indgangsvinkel. Populisme er som sådan ikke en ideologi, da populismen ikke opererer hen mod et endemål, som de traditionelle ideologier ofte gør. Populisme er almindeligvist præget af letfattelige og forenklede budskaber, som løsninger på ofte langt mere kompliceret sager. Populisme findes og benyttes både på venstre og højrefløjen."

Fra en opgave jeg har skrevet. Det er hvert fald vigtigt, at du går nærmere ind på begrebet populisme. Det er f. eks noget Villy Søvndal har vundet meget frem på. Og ikke mindst Dansk Folkeparti. I øvrigt kan det siges, at danske vælgere er generelt meget bundet af enkeltpersoner. Og det jo netop, at populismen har sine fordele.

"Vælgerne er blevet mere pragmatiske og populistiske. Men det ville naturligvis være en alt for ensidig konklusion på noget, der har mange flere lag i sig. Kernevælgere, Issue-voters og marginal-vælgere, er nogen af de størrelser man stifter bekendtskab med i medierne og den politiske debat. Disse har selvfølgelig altid været til stede. Men på nutidens politiske scene, er de virkelig kommet i forgrunden. Vælgerne stemmer efter afvekslende emner på den politiske dagsorden, disse benævnes Issue-voters. Man stemmer altså ikke nødvendigvis efter eget klasse tilhørsforhold, som var tendensen tidligere. Det er de aktuelle sager, der ofte er afgørende for, hvor vælgerne sætter deres kryds. Man kan ikke længere - lige så præcist som tidligere - sige hvilke befolkningsgrupper som stemmer hvad. Et ganske godt eksempel på, hvor meget disse Issue-voters egentlig betyder ses ved blandt andet udlændingepolitikken. Der kan ikke herske nogen tvivl om, hvor afgørende udlændingepolitikken har været. Denne form for politik kan beskrives som værende værdipolitik. Værdipolitik(også kendt som ny politik)handler om en normativ prioritering det kan For. Eks være retspolitik, miljø, og som nævnt indvandring. Denne form for politik afgrænser, hvad der er vigtig for vælgerne. Forøgelsen af indvandrere op igennem især 1980erne medførte en stor debat, der til tider var lidt løbsk. Dette område, har sin store værdi, da man kan vinde mange vælgere på dette område. Udlændingepolitikken og velfærd, er formentlig de to vigtigste sager i de seneste valg. Noget især Dansk Folkeparti og den siddende regering har vundet stort på.
Kernevælgere og marginalvælgere er hinandens modsætninger. Kernevælgere er vælgere, der stemmer på det samme parti ved hvert valg, eller i hvert fald i flere valg i træk. Mens marginalvælgere ikke har noget umiddelbart standpunkt, de kan karakteriseres ved at værende vælgere, der stemmer efter partiernes holdninger til enkeltsager. Disse vælgere befinder sig ofte i midten af det politiske skeptrum og er derfor meget eftertragtet af politikerne. Det er nemlig ofte de vælgere man kan flytte, som har afgørende betydning. Det gælder altså i den grad om, at kunne mobilisere marginalvælgerne til egen fordel. Særligt medierne spiller en rolle her, da marginalvælgere ofte er mere påvirkelige end kernevælgerne ” I dansk politik bliver der færre og færre kernevælgere og flere og flere marginalvælgere. Det får den konsekvens, at partierne for at overleve bliver nød til at gå på kompromis, således både kernevælgerne og marginalvælgerne bliver tilgodeset; og når gruppen af marginalvælgere bliver større vil partierne have en større tendens til, at lokke med fristende tilbud” Spørgsmålet er bare, hvorfor at vælgerne har begyndt denne udvikling? Historisk set, er det med al sandsynlighed fordi at den typiske vælger ikke findes i samme grad. Dette forklares ved, at partierne førhen appellerede til en vis klasse i samfundet. For. Eks havde Socialdemokraterne et godt greb med hensyn til arbejderklassen, Det Radikale Venstre til de intellektuelle etc. Disse klasseforhold, er ikke af samme størrelser længere. Nogen vil endvidere argumentere for et klasseløst samfund, selvom det muligvis er en lidt overdreven udmelding, så har den absolut sin berettigelse. Desuden er politik er blevet mere personorienteret, og vælgere hæfter sig mere hos den enkelte politiker, end hos partiet. Dette betyder jo, at mange er tilbøjelighed til at skifte parti, hvis den ene politiker er mere tiltalende, i forhold til en anden. Partierne høster altså ikke mange vælgere på deres respektive ideologier, men langt mere på enkelte sager/spørgsmål."
 

Igen fra en den samme opgave. Der burde være noget du kan bruge.

 Hej..

Det er godt nok længe siden du har skrevet denne kommentar - men jeg tænkte på, om du evt. ville uploade din opgave herinde? Jeg sidder nemlig og skal til at skrive sro om vælgeradfærd.

Jeg vil også gerne vide, om du har nogle kilder til det du siger? evt. nogle tabeller eller diagrammer der viser hvordan vi i højere grad er blevet issue-voters. 

Hvis du tænker på mig, så desværre nej. Det ligger på min gamle computer, som ikke virker pt.