Psykologi

Hjælp til David Riesman

26. april 2014 af Lizziee (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej. 

Jeg er igang med at skrive en opgave omkring David Riesman. Jeg sidder fast i et af mine spørgsmål som lyder: Lav en kritik af David Riesman og hans teori (her med fokus på det gruppedestyrede menneske)

Nogle der kan hjælpe med at svare på dette?????


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. april 2014 af 123434

"Tekstboks 4.1: Myren, sneglen og kamæleonen

Sociologiprofessor Dominique Bouchet fra Syddansk Universitet har udskiftet Riesmans socialkarakterer (den traditionsstyrede, den indrestyrede og den gruppestyrede) med tre navne hentet fra dyrenes verden.

• Myren er det traditionsstyrede menneske, der følger normer og traditioner næsten som en myre, der arbejder livet igennem.

• Sneglen er det indrestyrede menneske, der reguleres af denormer og værdier, som er indlært i hjemmet i form af tydelige forventninger.

• Kamæleonen er det gruppestyrede menneske – kamæleonen tilpasser sig omgivelserne, ligesom det gruppestyrede menneske gør det i det senmoderne samfund."

http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17094

"Begreberne Myre, Snegl og Kamæleon kommer fra Dominique Bouchet fra Syddansk Universitet, men bagved ligger den amerikanske forsker David Riesman, der opstillede en teori om, at mennesket må tilpasse sig det omgivende samfund. Landbrugssamfundet skaber således det traditionsbundne menneske, medens det indrestyrede menneske er tilpasset industrisamfundet, og endelig er det gruppestyrede menneske et produkt af informationssamfundet. Omvendt kan et menneske også være utilpasset: Et traditionsbundet menneske vil således have meget svært ved at klare sig i informationssamfundet."

http://basissamf.systime.dk/index.php?id=127


Brugbart svar (0)

Svar #2
29. april 2014 af 123434

"

David Riesman inddeler befolkningskarakteristika efter tre kategorier:

1.     Det traditionsstyrede samfund.

2.     Det indrestyrede samfund.

3.     Det gruppestyrede samfund.

- men i samme åndedrag understreger han, at der ikke er tale om totalløsninger. Intet samfund vil gå 100 % ind i en af kategorierne, men vil i overvejende grad have karakter af en af dem. Eller som han udtrykker det ved hjælp at et citat af Santayana: ..."Den ene amerikaner, jeg taler om, er naturligvis en myte"...

I det traditionsstyrede samfund er man tilbøjelig til at følge de givne regler (dogmer) og traditioner. Vækstpotentialet er højt (voksende befolkning), sammenholdet (samhørighed) lever i kraft af dets nødvendighed. Ritualer, etiketter, handlemønstre og omgangstone er i faste rammer, som ikke skal debatteres. Man yder den nødvendige lydighed og opmærksomhed, og ser sig selv som en del af en større cyklus. Alle disse faktorer (ritualer, etiketter, faste rammer, lydighed o.s.v.) fungerer i kraft af den podning, som det traditionsstyrede samfund foreskriver.

I det indrestyrede samfund er individet styret af indre livsmål, og den personlige karakter er individualistisk. Familietraditionerne hviler i en stabil befolkningstilvækst (populationen opretholdes). En familie får gennemsnitligt to børn. Den personlige frihed, valgmuligheder og mobilitet er primære. In-dividet er initiativtageren og tager intet for givet. Verden er foranderlig.

Set i historisk perspektiv har Danmark gennemgået alle tre samfundstyper. Som landbrugsland med stærke traditioner og en decentral livsstil forandres landet. En vis organisering begyndte. Gårde blev flyttet ind i små landsbymiljøer, og folk forstod fordelen ved at bo i nærheden af hinanden. I disse år (de sidste 30 år og nok en årrække frem) er individualismen blevet stærkere og stærkere. Man sørger for sig selv og sit liv, tager ansvaret eller går til grunde (misbrug eller lign.), men trods alt er gruppebevidstheden, -ansvaret og samhørigheden ikke til at afskaffe. Vi er medlem af ét samfund, hvor vi betaler skat til fælles goder, sørger for ældre, syge og handicappede, forventer et højt serviceniveau og værdsætter de demokratiske rettigheder, som vi alle har del i. Et rendyrket indrestyret samfund er svært at forestille sig. Det er sundt at tage ansvar for sit eget liv, men man kan ikke nøjes med et. Man må også tage ansvar for den indflydelse, man indirekte øver på omverdenen."

http://www.ingerbach.dk/kultur/riesman.html


Skriv et svar til: Hjælp til David Riesman

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.