Samfundsfag
Eksamenssynopsis om "kriser"
Hej folk!
Jeg sidder og skal lave en synopsis til min kulturfagseksamen, og jeg er gået fuldstændig i stå. Jeg har fået uddelt 5 bilag, som jeg skal danne en problemformulering udfra. Hvis jeg nu skriver hvad de overordnede problemstillinger i bilagene er, så kunne det måske være at I kan hjælpe mig med ideer til en problemformulering og problemstillinger (redegørende, analyserende + vurderende)? Det overordnede emne er KRISER, og der skal både inddrages religion, samfundsfag og historie.
Bilag 1: Graf, som viser den stigende pris på olie under oliekrisen i 1970'erne.
Bilag 2: Kritiserende artikel om de danske politikeres mangel på at tage ansvar under oliekrisen i 1970'erne. Der er ikke blevet lært noget af sidste krise (den økonomiske krise i 1930'erne), selvom det er blevet lovet folket at noget lignende aldrig skulle ske igen.
Bilag 3: Nuværende krise. Demokratiet er i krise! Før 2. verdenskrig var der fuldstændig mangel på demokrati pga. liberalisme, kapitalisme og fascisme. Efter 2. verdenskrig overtog den socialdemokratiske masseorganisering, og demokratiet og velfærdsstaten blev aktuel. Problemet nu er, at nationalismen er ved at tage overhånd. Lande bliver mere og mere egoistiske pga. økonomisk krise, og samarbejdet i EU er ikke som det var tidligere efter 2. verdenskrig, hvor økonomien var i top. Med andre ord - der er kun orden i Europa, hvis der er social solidaritet, og det er ved at forsvinde.
Bilag 4: Graf over mangel på tillid til politikerne under oliekrisen i 1970'erne. Rigtig mange mener at politikerne enten øsler med skatteborgernes penge eller at der bliver taget for lidt hensyn til hvad vælgerne mener.
Bilag 5: Religiøs krise. Teolog Thorkild Grosbøll foretager fuldstændig afmytologisering. Altså, vi har at gøre med en præst, som ikke engang selv tror på Gud. Eksistentialismen vokser, og det er en krise i sig selv.
Jeg håber at nogle af jer kan hjælpe mig med at finde den røde tråd i alt det her, og evt. hjælpe mig på vej til at danne nogle gode spørgsmål til min eksamen. Umiddelbart tænker jeg selv at vi overordnet set i hvert fald har at gøre med interdependens og globalisering.
På forhånd tak!
Skriv et svar til: Eksamenssynopsis om "kriser"
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
