EU

(1)

Du har sikkert hørt om overstatsligt og mellemstatsligt arbejde

Overstatsligt samarbejde:Der kan vedtages regler/lovgivning, som har direkte virkning i alle EU's medlemslande. Alle landene er forpligtet til at overholde lovgivningen. Hvis EU-kommissionen opdager, at et medlemsland gør det stik modsatte, kan det sætte medlemslandet over for EU-domstolen. 

Mellemstatsligt samarbejde:Et forslag kommer fra EU. Før det kan blive til lovgivning i de enkelte medlemslande, skal de nationale parlamenter stemme for. I Danmarks tilfælde skal et flertal af Folketinget stemme for, før lovgivningen kommer til at gælde i Danmark. Ved mellemstatsligt samarbejde kan medlemslandets parlament selv afgøre om, det vil vedtage eller forkaste lovforslaget fra EU.

(2) 

Det lovgivning, som laves i Danmark, må ikke være i modstrid med EU's lovgivning. EU er ligeglade med om, Danmark laver en lov om, at børn skal starte i skole, når de er 6 år eller om de ældre får ret til et bad to gange om ugen. Danmark kom for nylig i klemme i EU-lovgivningen. Vores genoptjeningsprincip om opsparing af f.eks. pension og børnepenge dvs. at man skulle have været på arbejdsmarkedet som EU-borger fra et andet land en Danmark en årrække før at man var berettiget til disse ydelser. Dette var i modstrid med EU's lovgivning om, at velfærdsydelser skal kunne eksporteres. 

Som udgangspunkt siger man at EU lovgiver om aktiviteter på tværs af EU's landegrænser. Når det handler om ting, som kun vedrører Danmark, så blander EU sig uden om. EU bestemmer som udgangspunkt kun på områder, hvor det giver mening. F.eks. giver et samarbejde om f.eks. handel og miljø mening. Forurening fra Tyskland kan jo sagtens krydse Danmarks landegrænser. Og med hensyn til handlen, har EU lavet regler som gør, at varer og tjenesteydelser kan bevæge sig frit i hele EU. 

EU’s kompetencekategorier er:

enekompetence – her kan kun EU lovgive.

 delt kompetence – her kan både EU og medlemslandene lovgive. Dog kan medlemslandene kun lovgive, når EU ikke udøver sin kompetence eller er holdt op med at udøve sin kompetence på området. Det vil sige, at medlemslandene ikke må lave regler i strid med vedtagelser, der allerede er truffet af EU på samme område. EU skal dog overholde”nærhedsprincippet” i sin lovgivning.

Enekompetence EU

Toldunion og handelspolitik(EU er et stort marked. Varer skal kunne bevæge sig frit i hele EU. Det dur ikke, hvis der i landene er forskellige regler, for så er der ikke rigtig styr på det. EU bestemmer f.eks. hvad tolden og afgiften skal være på varer uden for EU. Vi har ikke nogen told internt i EU, men hvis EU laver en handelsaftale med USA, fastsættes f.eks. told og reglerne. Danmark kan f.eks. ikke lave sin egen handelsaftale med USA, da vi er medlemmer af EU. For så laver vi vores handelsaftale, som laver vi et marked, som går på tværs af de andre EU-lande. Opgaven med at lave handelsaftaler med lande uden for EU, er noget EU må stå for. Hvis USA har en handelsaftale med EU, kan de sælge deres varer i hele EU.

Konkurrenceregler(enekompetence)

Miljø delt kompetence(Fourening stopper ikke ved en landegrænse. Hvis EU laver lovgivning på miljøområdet, skal landene indføre det. Det er f.eks. en fordel for de Øst-og Centraleuropæiske lande, som traditionelt set ikke har taget sig så godt af miljøet. Med fælles EU-lovgivning på miljøområdet, sikrer man, at nogle lande gør lidt ekstra for miljøet, hvilket kommer os alle sammen til gavn på længere sigt. 

Forbrugerbeskyttelse(delt kompetence) (krav til mærkning og sikkerhed osv.) Disse regler gælder når en varer bevæger sig frit mellem landegrænser. I Danmark må vi godt lave strengere regler, de må så bare ikke gå på tværs af det indre marked/sælges i resten af EU.

Rettigheder på tværs af landegrænser(sociale ydelser, arbejdsmarkedet, uddannelse) er enekompetence. Unionsborgere, EU-borgere, har rettigheder i andre EU-lande end deres fædreland. Vi kan bosætte os i et andet EU-land, vi kan arbejde i et andet EU, Vi har ret til sociale ydelser i andre EU-lande. Disse regler vedtages også i fællesskab fordi, at de skal gælde i hele EU. 

Nationalstaten

Nationalstaten bestemmer selv over sin velfærd(skole, pasning, ældrepleje, sundhedssystemet osv.) Vi bestemmer selv, hvordan vores velfærd skal være. EU bestemmer dog, at hvis man som EU-borger flytter til et andet EU-land, skal man have de samme rettigheder.

Social-og arbejdsmarkedspolitik. Vi bestemmer selv, hvad kravene for at modtage sociale ydelser skal være. Vi bestemmer også selv, hvordan vores arbejdsmarked skal indrettes. EU blander sig dog, hvis der kommer arbejdere fra de andre EU-lande. De andre EU-borgere har nemlig rettigheder til b.la. arbejde og velfærdsydelser i Danmark, lige som danskere har rettigheder til arbejde og velfærdsydelser i andre EU-lande.

Vi bestemmer selv på kulturområdet

Vi bestemmer selv, hvor meget i skat vi betaler. Vi fører vores egen finanspolitik osv. EU vil dog holde øje med landenes budgetter, så der ikke opstår problemer i forhold til euroen. 

Vi bestemmer selv over retspolitiken, hvor store straffe og bøder skal være

Landene bestemmer selv over deres udenrigspolitik, man kan dog i EU godt nå til enighed om, hvordan man samlet skal håndtere krisen i f.eks. Syrien og Ukraine. Man kan ikke tvinge landene til at føre en bestemt udenrigspolitik. Udenrigspolitiken er altså nationalstatens. 

Forordninger og direktiver

Direktiv: Lovgivning som skal behandles i det enkelte medlemsland og gøres til lovgivning inden for to år. Et år direktiv kunne f.eks. være, at de enkelte lande skal begrænse deres brug af miljøgifte i f.eks. landbruget eller i vores vandløb. EU bestemmer, at brugen af miljøgifte skal begrænse. De enkelte medlemslande bestemmer så dog selv, hvordan de vil nå det mål og får lavet en lovgivning, som svarer til EU's rammelovgivning

Forordning:Det kunne f.eks. være en grænseværdi, der må maks være en bestemt mængde nitrat i grundvandet eller en grænseværdi for, hvor meget man må fiske af en bestemt type fisk. lovgivning fra EU som har direkte virkning i de enkelte medlemslande dvs. at de gælder med det samme. 

"

Nærhedsprincippet (også kaldet subsidiaritetsprincippet) er et af de centrale principper i EU-sammenhæng. Princippet går ud på, at de politiske beslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige administrative og politiske niveau og så tæt på borgerne som muligt. Det indebærer, at bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, kan EU kun handle, når det vil være bedre at gennemføre den pågældende lovgivning på EU-plan end på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

Kommissionen skal altid, inden den fremsætter et forslag til lovgivning, undersøge, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og begrunde dette. Nærhedsprincippet indebærer overordnet, at to betingelser skal være opfyldt, for at EU kan lovgive på de områder, hvor både EU og medlemslandene kan lovgive:

Formålet med et forslag må ikke i tilstrækkelig grad kunne opfyldes ved, at medlemslandene selv lovgiver.
Formålet med et forslag skal bedre kunne opnås ved, at der bliver lovgivet på EU-plan frem for på nationalt plan."

http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_72/

Wow. Mage tak for hjælpen! det her vil hjælpe rigtig meget!