Hvad er strukturpolitik?

Strukturpolitik

Arbejdsmarkedspolitik, skattepolitik, uddannelsespolitik, fordelingspolitik, regionalpolitik

Indkomstpolitik

(staten griber ind i lønforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter).

Lønningerne holdes nede. Det bevirker, at omkostningerne mindskes. Eksporten stiger, og importen mindskes. Det bevirker, at betalingsbalancen forbedres.

Skattepolitik

Man sænker skatten, så folk får flere penge, når de arbejder. Det kan motiverer til at få folk til at arbejde mere og der vil skabes mere vækst. Nogle andre vil måske se en skattelettelse som en grund til at gå ned i arbejdstid

Hvis der er mangel på arbejdskraft kunne det være en ide at sænke skatterne. Folk får mere ud af at arbejde, tjener hurtigere mange penge og vil derfor gerne arbejde mere. Der er få til at arbejde, men dem som er i job, arbejder så også meget. Så manglen på arbejdskraft vil blive mindre. 

Arbejdsmarkedspolitik

I 2001 frygtede man, at der ville blive mangel på ingeniører. Hvis problemet ikke blev løst ville virksomhederne komme til at mangle ingeniørernes arbejdskraft. For at få dækket behovet for arbejdskraft, må lønningerne hæves inden for erhvervet. Det bevirker igen, at priserne på virksomhedernes produkter stiger, og dermed stiger inflationen også.

For at undgå dette forløb med inflation, valgte regeringen i stedet at give penge til ingeniørskolerne, så uddannelsen ville blive mere attraktiv, og der ville uddannes flere ingeniører til at dække det fremtidige behov.