Konservative

Ideologierne

Konservatisme

Konservatismen er en ideologi, som opstod i 1700-tallet lige som liberalismen. Konservatisme kommer af ordet konservere, som betyder at bevare. Som konservativ har man det mål at bevare det nuværende samfund og ikke glemme traditioner og ting, som minder om nuværende og tidligere samfund. 

Edmund Burke er konservatismens fader. Han var utrolig kritisk over for den franske revolution i 1789, hvor man med vold afskaffede kongehuset og adlen, og indførte republik. Burke mente, at sådan en revolution ville medføre alt for store og pludselige samfundsændringer. Ifølge Edmund Burke skal samfundsmæssige forandringer ske stille og roligt og man skal ikke bare smide traditioner og værdier væk, som er gældende i samfundet. 

I konservatismen er man bange for, at man ved store samfundsændringer smider traditioner og fælles værdier væk, som er med til at holde sammen på samfundet. Man har en vis skeptis over for forandring, og hvis man skal ændre på noget, så skal det ske langsomt. Man skal samtidig holde fast i de positive elementer, som man gennem generationer har opbygget. I den forbindelse taler man om evolutionær samfundsudvikling, dvs. en samfundsmæssig udvikling med små forandringer ad gangen. 

En konservativ lægger vægt på traditioner og værdier som kongehuset, kirken, familien, forsvaret og kulturen. Det er jo netop disse, som er med til at bevare den nuværende samfundsindretning. For konservative er det også vigtigt at bevare og styrke det nationale fællesskab. Historie er derfor også vigtigt for en konservativ. 

Konservative deler liberalismens tanker om markedsøkonomi. De går også ind for fri konkurrence og privat ejendomsret. 

Der dog alligevele væsentlige forskelle mellem konservatismen og liberalismen. Konservatismen mener nemlig godt, at staten skal en vis spille en rollle i samfundet. En konservativ mener, at staten skal tage hånd og de svageste i samfundet. Konservatismen mener, at staten skal sørge for, at ingen borgere lider nød. Konservatismen udtrykker omsorg over for de svageste. Det er måske på det punkt, at konservatismen og liberalismen er mest forskellige. En "hård" liberalist mener, at fattigdom er den enkeltes problem. 

En konservatist har heller ikke noget imod, at staten går ind og laver diverse regler for befolkningen og erhvervslivet, hvis det er bedst for samfundet. Her mener liberalisterne, at den personlige frihed kommer i første række. Konservatismen har mere blik for fællesskabet, hvor liberalismen har mere blik for den enkelte. 

Der er flere retninger inden for konservatismen

Har man fokus på nationale værdier som kirke, kongehus, forsvar, værdier og traditioner, vil man være nationalkonservativ

Lægger man som konservativ vægt på ansvaret over for samfundets svageste, er man socialkonservativ. 

Opsummering

Har ikke noget imod at samfundet ændrer sig en smule, ændringerne må dog ikke ske for hurtigt. 

Konservatismen beskriver mennesket som grådigt, egoistisk og svagt. Mennesket har brug for en myndighed, som kan lede det på rette vej. Mennesket skal have frihed, men det skal være under ansvar. Konservatismen anerkender, at folk er forskellige. Vi har alle sammen forskellige ønsker, behov og evner. Konservatismen mener, at alle mennesker har en naturlig plads i samfundshierakiet, som skal accepteres. Nogle er altså mere end andre

Konservatismen anser samfundet, som en indviklet organisme, som ikke kan ændres på en gang. De konservative lægger vægt på lov og orden, og for dem er det også et mål at bevare vores fælles historie, værdier, forsvar, folkeskole, kongehus osv. Ifølge en konservativ er det alle menneskers pligt at varetage deres egne og samfundets interesser. Samtidig mener Konservatismen, at staten har et ansvar for at udvise omsorg over for de svageste. 

Liberalisme

Liberalismen bygger på at det enkelte menneske har nogle naturlige og umistelige rettigheder fx. ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Disse kaldes frihedsrettigheder. Staten skal sikre disse rettigheder, men må hverken blive så stor eller stærk, at den begrænser borgernes frihed. 

Økonomisk frihed er frihed til at skabe sig selv nogle gode økonomiske vilkår. En forudsætning for, at dette kan ske er, at man ejer sin bolig eller sin egen virksomhed. Det kaldes den private ejendomsret. Økonomisk frihed er også, når virksomheder kan konkurrere med andre virksomheder om at få deres produkter solgt. På samme måde må lønmodtagerne konkurrere med andre lønmodtagere om at tilbyde deres arbejdskraft til virksomhederne. 

Liberalismen opstod i 1700-tallet, som på det tidspunkt var styret af enevældige konger og adlen. De havde stor magt over befolkningen. Det var kun dem, som måtte eje jord. Der var ingen ret til at skrive eller ytre sig, som man ville. Den enkelte borger var underlagt magthaverne og havde begrænsede muligheder for at bestemme over sit eget liv. 

Som et oprør mod adlen, kongen og staten opstod liberalismen. Liber betyder på latin fri.

Liberalismen skal give den enkelte mulighed for at skabe sig selv et godt liv. Omvendt mener liberalismen også, at hvis man ikke får et godt liv, er det ens egen skyld. Man er sin egen lykkes smed. Man er altså selv ansvarlig for sit eget liv, og kan ikke komme og beskylde staten for noget. 

Hvis alle får mulighed for at skabe dem selv et godt liv, vil det i sidste ende gavne samfundet som helhed. Liberalismen vil på den måde være til gavn for hele samfundet, og ikke blot den enkelte. Liberalismen påpeger, at folk er født forskellige-vi er altså ikke født ens. På den måde er det naturligt med social ulighed i samfundet, idet vi alle sammen udnytter vores evner og muligheder på forskellige vis. I liberalismen har vi alle muligheder for at ændre vores liv, hvis vi tager ansvar. Og hvis staten blander sig uden om.

For liberalisterne er menneskets frihed det vigtigste. Det er statens opgave at sikre borgernes sikkerhed. Staten kan gøre det ved at stille politi og domstole til rådighed, som er det eneste staten bør blande sig i. Liberalister mener ikke, at staten skal blande sig på en måde, som begrænser det enkelte menneskes frihed. Det kan ske, hvis staten opkræver høje skatter og dermed fratager individets en del af hans eller hendes indkomst, som han eller hun selv har skabt. Staten skal heller ikke lave regler for, hvor man skal bo, hvor man skal drive virksomheder og meget andet

Hårde liberalister mener, at staten kun skal tage sig af domstole og politi. De mener fx. også, at hash skal være lovligt. Staten skal ikke fortælle folk, at de ikke må ryge hash. 

De bløde liberalister mener, at staten skal tage sig af mere end blot politi og domstol. Staten skal til en vis grad også hjælpe dem, der har det svært. 

Danmark har også liberalistiske elementer i sin opbygning. Vi har frihedsrettigheder og økonomisk frihed. Staten tager sig dog af mere end blot domstole og politi, men sørger også for skoler, ældrepleje, sygehuse, understøttelse osv. 

Socialisme

Liberalismen havde mange tilhængere i 1700-tallet. Industrialisering i 1800-tallet gjorde, at meget arbejdskraft flyttede fra landet til byerne. Landbruget blev mere effektivt pga. nye maskiner og havde derfor ikke brug for ret meget arbejdskraft. Lige pludselig var der ikke brug for så meget arbejdskraft på landet, som tidligere. Der blev mange jobs på fabrikker og virksomheder i byerne. I byen kunne man nemlig få job på en fabrik. Arbejdet på fabrikken var hårdt, farligt og dårligt lønnet. Liberalisterne gjorde ikke noget ved dette. De sagde, at man måtte acceptere de dårlige arbejdsforhold, når man havde fri konkurrence. Hvis staten blandede sig i forholdene på fabrikken, ville det forvride konkurrencen. Det ville være skadeligt for hele samfundet mente liberalisterne. 

De dårlige forhold på fabrikkeren, hvor sult og fattigdom hærgede, gjorde at der opstod nye tanker. Nogle mente nemlig, at i et samfund baseret på konkurrence, ville de svageste få svært ved at klare sig. Der opstod tanker om et samfund, hvor goderne var mere ligeligt fordelte. 

Dette blev til socialismen

Socialister mener, at mennesket er socialt af natur. Mennesket har brug for hinanden, og de hjælper gerne hinanden. Socialisterne mener, at det ligger dybt i mennesket at hjælpe de svageste.

Socialisterne mener ikke, at det er muligt at skabe frihed, så længe der er folk, som tjener styrtende med penge og andre går sultne i seng. Når nogle mennesker ejer fabrikkerne, og arbejderne kun har deres arbejdskraft at sælge, vil der altid være ulighed. En socialist mener, at hvis der er økonomisk ulighed dvs. at nogle er rige, mens andre er fattige..er der ikke frihed. Hvis der skal være frihed, må man nødt til at skabe økonomisk frihed. 

Hvis man vil ændre den økonomiske ulighed, må man have fælleseje af produktionsmidlerne. Der skal altså ikke være få personer, der ejer virksomheder, banker, fabrikker og supermarkeder osv. Alle virksomheder skal ejes af hele samfundet. Staten ejer det hele. Hvis den private ejendomsret er afskaffet må man ikke eje et hus, en fabrik, et supermarked, en bank osv. Man kan på den måde ikke blive rig ved at eje en fabrik eller en bank, mens andre arbejder for en til en lav løn. Man undgår på den måde, at nogle bliver meget rige, men andre kun har få penge. 

Socialister er grundlæggende enige om, at de rige/stærke i samfundet skal hjælpe de svage/fattige. Derfor lægger socialister op til, at der skal være en udligning af de sociale forskelle. Forskellen mellem rig og fattig skal gøres så lille som muligt. Det kan gøres ved, at de rige betaler mere i skat end de fattigste. 

Socialister er ofte meget uenige om, hvordan et socialistisk samfund skal skabes. Nogle mener, at det skal ske ved en revolution, hvor man på en gang fjerner magthaverne/kapitalisterne i samfundet. Dette kan godt være nødvendigt at bruge vold i revolutionen. Det er hård socialisme eller revolutionær socialisme

Andre mener, at et socialistisk samfund skal opstå mere gradvist. Socialisme skal opnås gennem små ændringer af samfundet ved gennem demokratiske reformer. Dette kaldes socialdemokratisme eller reformisme. 

I Danmark er vi også præget af socialismen. Socialisten ønsker en stor stat....I Danmark har vi en temmelig stor stat, der sørger for børnepasning, ældrepleje, folkeskole, sygehuse, universiteter osv. De økonomiske forskelle forsøger staten også at udligne ved at indkræve skatter. De rigeste betaler i DK mere i skat end de fattigste. 

Socialisme opsummering

Socialister mener grundlæggende, at der skal ske en omfordeling af samfundets goder. Man skal altså mindske forskellene i folks levevilkår.

Socialismen opstod som et oprør efter industrialiseringen. Folk, der arbejde på fabrikken, fik lidt i løn. Mens fabriksejerne blev utroligt rige. 

Karl Marx mente, at de rige blev rige ved at giver deres arbejdere på fabrikken mindre i løn end hvad deres arbejdskraft var værd. Han mente, at arbejderne blev udnyttet gennem kapitalismen. 

Marx mente, at samfundet kunne opdeles i kapitalister og arbejderne. Han mente, at arbejderne blev udnyttet af kapitalisterne. Når arbejderne fik nok af dette, ville der opstå en klassekamp mellem arbejderne og kapitalisterne. Han mente, at klassekampen ville ende med, at der kom en revolution, hvor arbejderne tog magten over alle virksomhederne og fabrikkerne. Arbejderne var nemlig interesseret i at skabe et samfund, hvor goderne var mere ligeligt fordelte. Det er dog vigtigt at pointere, at ikke alle socialister mener/mente, at det er/var en gode ide at omstyrte samfundet med en revolution. Socialdemokrater/bløde socialister mente, at det var bedre at bruge demokratiet til at opnå forbedringer arbejderne. Socialister kan groft deles op i socialdemokrater og kommunister.

Lige meget hvad mener socialister, at problemer bedst løses i fællesskabet. De anser mennesket som et socialt væsen.