Menneskerettighederne

se

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&cad=rja&uact=8&ved=0CDMQFjAC&url=http%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FMenneskerettighederne&ei=3VSPU5WbLoOcyQPRq4H4Bg&usg=AFQjCNFZ2vUUBK98ExL3uzwqDgFozcV43Q&sig2=6FxtG0PaJnYdoqPqSz-sTQ&bvm=bv.68235269,d.bGQ

http://da.wikipedia.org/wiki/Menneskerettighederne

 

Menneskerettighederne

De første menneskerettigheder opstår som følge af oplysningstiden. Her nævnes Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, som blev underskrevet i 1776, og den franske erklæring om menneskets og borgernes ret efter den franske revolution. Her er der fokus på lighed for loven og frihed. Sammen med andre rettigheder såsom ytringsfrihed, retten til privat ejendomsret osv. skrives disse rettigheder ind i flere europæiske landes forfatninger. Da vi i Danmark får grundloven i 1849 får vi b.la. ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed, den private ejendomsret osv. Den periode kaldes for menneskerettighedernes førstegeneration

På papiret står der at alle er lige, men forholder det sig nu også sådan? De amerikanske slaver fra Afrika havde ingen rettigheder. Kvinder kunne heller ikke stemme. Der er plads til forandringer i anden generation af menneskerettigheder. 

Anden generation af menneskerettigheder bygger på første generation med forandringer. De er i høj grad inspireret af samfundsudviklingen. I takt med at folk flytter fra land til by og får arbejde på fabrikkerne, er der behov for et socialt sikkerhedsnet i tilfælde af arbejdsløshed eller sygdom. Denne kamp tages hovedsageligt op af arbejderbevægelsen, som kæmper for, at staten skal tage påtage sig et ansvar for at sikre borgernes mest basale sociale og økonomiske rettigheder. 

Anden verdenskrig viser, at menneskerettighederne ikke er en garanti. En række stater opretter i 1945 FN. FN's opgave er at sikre varig fred mellem staterne. FN kæmper desuden for at sikre individets basale menneskerettigheder og beskytte det mod overgreb. FN vedtager i 1948 en verdenserklæring om menneskerettigheder. 

Menneskerettigheder fortsat

Menneskerettigheder er friheder og rettigheder, som alle mennesker uanset seksualitet, seksualitet, køn, hudfarve, etnicitet, nationalitet, race og politisk overbevisning bør have.

Menneskerettighederne blev formuleret i to omgange. Den første omfang skete i 1700-tallet med liberalismens frembrud. Man ønskede b.la. stemmeret, ytrings-og forsamlingsfrihed, ejendomsret, retsbeskyttelse osv. En række af disse politiske menneskerettigheder blev skrevet ind i amerikanske uafhængighedserklæring i 1776 og den franske Erklæring omMenneskerettigheder ved den store revolutions start i 1789.

Den anden runde af menneskerettigheder tog fart ved slutningen af 2.verdenskrig og dannelsen af FN i 1945. FN vedtog i 1948 verdenserklæringen om menneskerettigheder. Denne erklæring dækker de borgerlige og politiske rettigheder, som var med i første runde, men også nogle nye sociale og politiske rettigheder. De fastslår f.eks. at mennesket har krav på en tilfredsstillende livsstil, et arbejde, en uddannelse og et socialt sikkerhedsnet. Kravene er baseret på et socialtliberalt grundlag, hvor staten skulle gribe ind i samfundet og levere disse velfærdsydelser. Omvendt i det liberalistiske 1700-tallet med første runde, skulle statsmagten ikke blande sig i samfundslivet. 

Menneskerettighederne brydes hver eneste dag. Nogle gange kniber det med viljen til at gennemføre kravene. Danmark er blandt andet blevet beskyldt for at sende asylansøgere hjem til lande, hvor risikoen for at de bliver udsat for tortur eller fængslet i lang tid, er høj. I dikaturer skyldes den manglende vilje mod at indføre de politiske menneskerettigheder, strider imod styrets interesse i at bevare magten. I den tredje verden mangler der som regel ressourcerne til at gennemføre de økonomiske og sociale rettigheder. I en del afrikanske lande kan staterne ikke sørge for, at alle borgerne får en tilfredsstillende levestand, en uddannelse eller et job, som ellers er en del af menneskerettighedernes anden runde, netop fordi at økonomien er så dårlig. 

Internationalt-altså på tværs af landegrænser kan man ikke lave en lov om menneskerettigheder, da man i det internationale system ikke har en styringsmekanisme i form af en lovgivende, udøvende og dømmende magt. FN's verdenserklæring kan derfor kun bruges som en moralsk henstilling til staterne. En erklæring er ikke juridisk bindende for staterne. Nogle dele af menneskerettighederne har man gået et skridt videre, nogle stater har tilsluttet sig konventioner om kravene. En konvention er juridisk bindende, og statens ledere kan stilles for en domstol, hvis rettighederne krænkes. Den internationale domstol i Haag tager sig af sådan nogle sager. Den tager sig af sager, hvor international love er blevet overtrådt i stater. Men en retssag kan kun gå i gang, hvis landet selv acceptere at gå med i en retssag. Det er en kæmpe svaghed.