Andre fag

Hjælp!!!!

11. juni 2014 af emilhansen98 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej

Hvad er det moderne gennembrud og det folkelig gennembrud, bare lige kort?


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. juni 2014 af mathon

Den litterære periode Det Moderne Gennembrud henregnes til 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Det Moderne Gennembrud dannede grobund for perioden Det Folkelige Gennembrud i starten af 1900-tallet.

Forfatterne i Det Moderne Gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner som Romantikken, og blandt dens karakteristiske træk er et internationalt perspektiv, frihed i forhold til seksualitet og religion samt interesse i de videnskabelige landvindinger som darwinismen. Der kom fokus på realisme i litteraturen og problemer blev sat under debat.


Også kønsproblematikken kom under seriøs behandling og flere kvindelige forfattere viste sig i højere grad på parnasset.

Det folkelige gennembrud er en periode i dansk litteraturhistorie, i starten af 1900-tallet. Perioden fortsatte det moderne gennembruds litterære ideal om realisme, men det blev nu forsøgt at komme tæt på den enkelte borger i både fremstillingsform og sprog.[1] Modsat Det moderne gennembrud og tidligere stilperioder, så kom personer med en ikke-akademisk baggrund frem på den litterære scene, hvor det før var personer fra en kulturel elite som tilknyttet et universitet eller lignende. Man kan med andre ord sige, at litteraturen var "fra folket til folket".

Et af de store kendetegn ved denne litterære bevægelse var den realistiske skildring af arbejdernes liv. Dette bar præg af den samfundsudvikling som Danmark gennemgik allerede i slutningen af 1800-tallet, hvor industrialiseringen blomstrede. Der kom en stor omvæltning, som praktisk talt betød, at der opstod flere arbejdspladser i byerne og færre på landet. Dette resulterede i, at landets demografi ændrede sig, hvor flere forsøgte lykken i byerne på de mange nye fabrikker. Men arbejdsbetingelserne var hårde og rettighederne få. Ikke just bedre end det arbejdsmiljø som landbruget var på daværende tidspunkt, og dette gav grobrund for en ny generation af forfattere.


Svar #2
11. juni 2014 af emilhansen98 (Slettet)

Tusind tak!


Skriv et svar til: Hjælp!!!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.