Samfundsfag
Lavkonjunktur eller højkonjunktur
Håber nogen lige gider svare:
Har vi stadig lavkonjunktur i DK og er vi på vej mod højkonjunktur? Haster lidt!
Mvh
Svar #1
18. juni 2014 af herrenlucifer (Slettet)
det er meget svært at sige vores aktier er næsten lige så højt oppe som i 2007 men boligerne er ikke følget med
Svar #2
29. juni 2014 af 123434 (Slettet)
Økonomien bevæger sig op og ned i nogle perioder. Nogle gange er økonomien rigtig god, andre gange dårlig.
Højkonjunktur
Væksten stiger
Antallet af personer i arbejde stiger. Beskæftigelsen er høj
Efterspørgslen på varer stiger, og virksomhederne ansætter flere medarbejdere
Produktionen er høj
Folk køber mange varer/bruger mange penge, virksomheder får afsat mange varer, der bliver udført mange tjenesteydelser
Lavkonjunktur
Folk har få penge
Arbejdsløsheden er høj
Negativ vækst
Efterspørgslen på varer og tjenesteydelser er lille. Folk holder på pengene.
Hvordan bliver en lavkonjunktur til en højkonjunktur, og omvendt?
I en periode med dårlig økonomi er lønnen typisk faldet. Renten er som regel lav dvs. at det er billigt at låne penge til nye investeringer. Råvarer/madvarer er som regel også faldet i pris. Alle disse elementer gør, at det er billigt for en virksomhed at starte produktion. Det er billigt at starte produktion, som man kan sælge billigt, så der opstår efterspørgsel på varerne. I en nedgangstid vil staten som regel føre en ekspansiv finanspolitik, typisk sættes skatten ned for en periode eller offentlige investeringer fremrykkes. Skattelettelser og den faldende arbejdsløshed gør, at folk får flere penge til at købe virksomhedernes produkter. Virksomhederne bliver samtidig mere konkurrencedygtige i forhold til udlandet, de kan sælge varerne billigere, da udgifterne ikke er så høje. Virksomhederne er konkurrencedygtige fordi, at de kan sælge varerne billigt. Når varerne er billige, er der flere, som kan købe dem. Efterspørgslen stiger. Da efterspørgslen stiger, skal der bruges flere ansatte til at producere de her varer. Virksomhederne vil ansætte flere medarbejdere. De nyansatte medarbejdere får løn, som de kan yderligere varer for. Væksten stiger. Man er nu i en højkonjunktur, hvor væksten som regel er over 2%.
En højkonjunktur varer ikke evigt. På et tidspunkt bliver der mangel på arbejdskraft. Under lavkonjunkturen var der mange arbejdsløse, men de blev ansat under opgangsperioden. På et tidspunkt mangler virksomheder medarbejdere. Efterspørgslen er stadig høj, men på et tidspunkt er der ikke nok arbejdskraft til at følge med efterspørgslen. Hvis virksomhederne skal tiltrække nye medarbejdere til deres arbejdsplads, er de nødsaget til at give mere i løn. På den måde stjæler virksomheder fra hinanden, det gør man typisk ved lønnen. Når lønnen stiger, vil priserne på varerne stige fordi, at virksomhederne skal have dækket udgifterne til produktionen. Råvarerpriserne stiger også i en opgangsperiode fordi, at flere virksomheder efterspørger råvarer, jern, plastic osv. Råvarer kan også være olie og energi. Stigende omkostninger til råvarer gør også, at varer bliver dyrere. Renten vil som regel også højere, det vil blive dyrere at låne penge, virksomhedernes produktion og investeringer vil derfor blive dyrere. Nationalbanker/Centralbanker vil for alt i verden forhindre en inflation, derfor sætter de renten op. Stigende lønninger, priser på råvarer stiger, renten stiger som regel også-alt dette gør, at produktionen og varerne bliver dyrere. Når en vare bliver dyrere, vil efterspørgslen blive mindre-dvs. at færre har lyst eller råd til at købe varen. Når en vare bliver efterspurgt mindre, begynder virksomhederne i første omgang at producere til lagerne. De kan ikke sælge/afsætte alle deres varer. Hvis virksomhederne ikke kan sælge alle de varer, som de producerer, vil de begynde at skære i produktionen. De vil nu producerer færre varer, med den konsekvens at de fyrer nogle medarbejdere. Når man fyrer folk vil efterspørgslen i samfundet falde. Folk, som før fik en løn, får nu kun dagpenge/bistand og har derfor færre penge til at forbruge for. Efterspørgslen bliver endnu mindre, virksomhederne fyrer igen. Flere bliver arbejdsløse. Den store arbejdsløsed gør, at lønningerne stagnere/forbliver de samme, nogle gange så falder lønningerne en smule. Renten vil falde, det bliver billigere at låne penge, da efterspørgslen på penge er lav. Ofte vil nationalbanken/centralbankerne sætte renten ned for at få flere privatpersoner og virksomheder til at investere. Råvarer bliver billigere, da efterspørgslen på disse falder. Lønnen bliver billigere, renten falder, råvarerne bliver billigere-alt dette kan medføre en ny opgangsperiode. Lige pludseligt bliver det attraktivt at investere igen. Nu kan man producere billige produkter, som folk har lyst og råd til at købe. Man kan investere billigt fordi, at renten er lav, lønnen er lav, og råvarer er billige.
Skriv et svar til: Lavkonjunktur eller højkonjunktur
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
