Psykologi

forsvarsmekanisme

09. september 2014 af lucky4eva - Niveau: 10. klasse

Hej er der nogle der kan hjælpe mig med at giv eksempel på brugen af mindst 5 forsvarsmekanismer? 


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. september 2014 af Singlefyren (Slettet)

Regression

Man går tilbage til en tidligere tilstand hvor man bedre magtede tingene. F.eks. et barn der leger baby igen. eller Daniel Agger der vender hjem til lille Brøndby fra store Liverpool.

Fortrængning

Man glemmer noget - eller rettere hjernen glemmer med vilje noget - fordi det er ubehageligt, anstrengende eller det modsatte. F.eks. voksne, der som børn er blevet forsømt, kan af og til have glemt dele af deres barndom.

Projektion

Man overfører urimeligt en bestemt egenskab til en anden person eller genstand. Fx tanken "jeg er en tyv, derfor er alle andre mennesker også tyve."

Sublimering

Man bruger noget andet som erstatning for noget man oprindeligt ikke kunne få.

Fx hvis "jeg får ikke nok kærlighed og sex - derfor spiser jeg ubevidst masser af chokolade og søde sager." Oliver på 7 år er dårlig til at læse, derfor leger han klassens frække klovn, hvor han får kammeraternes ønskede respekt ad den vej.

Identifikation med agressor

Man begynder at sympatisere med sin fjende, fordi man ikke kan overvinde denne. Tillægger personen fiktive rare egenskaber og prøver at forstå personen på et selvopdigtet grundlag. F.eks. gidsler der begynder at hjælpe deres bortførere, voldsramte kvinder der prøver at se en voldelig ægtemanden i et nyt lys mv.


Brugbart svar (0)

Svar #2
13. september 2014 af 123434

Regression

Tilbagevenden til et tidligere udviklingsstadie

Benægelse

Man vil ikke se noget smertefuldt i øjnene. Personen tror selv på det, han/hun benægter, er sandt

Projicering

Egenskaber fra en selv overføres fra en selv til andre. Hvis man selv lyver meget, kan man tro, at alle andre mennesker også lyver.

Splitning

Når man ændrer opfattelse af et andet menneske meget svingende. Nogle gange er personen "ond" andre gange er vedkommende "god". Disse to modstridende følelser er adskilt fra hianden.

Idealisering

Man ser kun de gode sider af en person.

Devaluering

Man ser kun de dårlige ting ved en anden person.


Brugbart svar (1)

Svar #3
18. september 2014 af MelinaLarsen (Slettet)

Forskydning
Ved forskydning knyttes en forbudt følelse til et andet objekt eller en anden situation. Et eksempel er en mand, der er vred på sin chef, grundet han har været led over for manden, men i stedet for at lade denne vrede gå ud over selve chefen, går det ud over mandens kone, når han kommer hjem. Igennem barnets udvikling kan forskydning også forekomme, ved at barnet forskyder det store behov for forældrekontakt til et andet objekt f.eks. en bamse for at mindske separationsangsten.

Identifikation
Ved identifikation indlemmes træk fra omgivelserne i jeget. Særligt egenskaber man ønsker at være i besiddelse af, bliver oplevet som en del af ens eget jeg. Identifikation er en vigtig forsvarsmekanisme gennem opvæksten, og evnen til at identificere sig med andre, er en forudsætning for samfundstilpasningen, denne proces kaldes introjektion. Det ses ofte at barnet identificerer sig med en anden, grundet af kærlighed eller længslen efter at komme til at ligne objektet. Identifikationen kan dog også finde sted på grund af angst for objektet, og på det ubevidste plan handler det om at få kontrol over det. Det der med et børnepsykologisk udtryk kaldes "identifikation med angriberen," som eksempelvis blev set i de gammeldags familier, hvor barnet identificerede sig med den frygtede faderfigur for at undgå den trussel de repræsenterede, og i fantasien i stedet have kontrol over objektet.

Projektion
En ubevidst impuls eller forestilling, som er uacceptabel for én selv, tillægges en anden.

Isolation
Isolation er at gemme pinefulde følelser væk og undgå disse. Det følelsesmæssige i en forestilling skydes ud af bevidstheden – altså isoleres.

Regression
Når man bliver udsat for en presset situation, man har svært ved at takle, og derfor går tilbage til en situation man føler sig tryk ved, oftest en barnlig adfærd.

Sublimering
En psykisk proces, der fører til at driftsenergien rettes (sublimeres) til andre menneskelige aktiviteter, der sættes højt i samfundet.

Splitting
adskillelse mellem modsatrettede impulser eller følelser. had/kærlighed, sort/hvid, enten/eller

Fortrængning
En følelse eller forestilling glemmes, og udelukkes fra bevidstheden, således at man ikke får truende eller farlige og angstfremkaldende oplevelser. Man skubber både konflikten og dens indhold helt væk. Hvis man fortrænger, kræver det meget energi, og det kan føre til mangel på sammenhæng i personligheden.

Fornægtelse/Benægtelse
Ved at "lukke øjnene" for det truende aspekt. Det ses ofte hos børn der praler, lyver og overdriver meget, fordi de mange gange erstatter virkeligheden med nærmest det modsatte. På denne måde kan barnet i sin fantasi gøre sig ufølsomt for det truende aspekt, spares jeg'et for angstudvikling, driftsforsvar og neurosedannelse.

Reaktionsdannelsen
man forvandler ens ønske til det modsatte fordi man har vendt sig til det

Rationalisering

man finder en logiks eller rationel forklaring til ting der kan være pinlige eller ubehagelige.

den fattige siger: penge gør ikke en lykkelig. den mindre pæne siger: skønhed gør ikke en lykkelig.  


Skriv et svar til: forsvarsmekanisme

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.