Handicappede dur åbenbart ikke

Hej! :)

Jeg skal analyser en artikel handicappede dur åbenbart ikke... her er linket til artiklen: http://stiften.dk/laeserbrev/handicappede-dur-aabenbart-ikke

og her er hvad jeg har skrevet indtil videre... nogle steder har jeg ikke skrevet noget  og andre steder har jeg skrevet hjælp, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle skrive :8 håber virkelig i kan jeg mig :) har nemlig eksamen i morgen og er vildt stresset 

Kronikken; Handicappede dur åbenbart ikke
-Kort præsenterer, hvad en kronik er
En kronik er en længere artikel i en avis om et aktuelt emne. Ofte er kronikker skrevet af en person, der har et særligt kendskab til emnet.
Genren: Nyheder hører til under ikke-fiktion, altså sagprosa. (mit fordybelsesområde) Nyhedsformidling handler om det, som sker i den virkelige verden. Journalisten skal fungere som en skjult fortæller, der lader andre fortælle historien, altså kilderne.
-Genretræk: Den har nyhedsværdi, dvs. den opfylder et eller flere af de fem nyhedskriterier. 
Hjælp
Historien er baseret på kilder. Hvilket den er eftersom, at jounalisten Jepser van der Scaft har fået sine kilder fra medierne.
Den anlægger en bestemt vinkel på historien. Hvilket den gør, eftersom hele historien handler om, hvordan handicappede bliver overinkluderet og ekskluderet i det danske samfund.
Den består af faktuelle informationer, kildecitater og reportageelementer.
Faktuelle informationer; >>Vi har gået i bassin i ca. otte år med betydelig fremgang i funktionsniveau - fra sengeliggende til selvhjulpen.<< anden strofe, sidste stykke.
Kildecitater; >>For de børn, der for eksempel har autisme, ADHD, OCD og lignende, vil den ikke komme til at fungere. Det vil det være en kamp. Det er som at sende dem i krig hver dag, for de skal bruge alle deres ressourcer på bare at være til stede i skolen<< første strofe, sidste stykke.
Reportageelementer; Reportageelementet i denne artikel er billedet, som skal sætter tankerne i gang hos læserne, så de får lyst til at læse videre.
-Reportage: I en reportage er det jounalisten selv, der er den opsøgende part - han/hun er ude i felten og undersøger sagen. I reportagen er jounalisten selv meget fremtrædende som fortæller og benytter sig ofte af litterære virkemidler. Hjælp
Jounalisten benytter sig ikke af mange tegnsætninger.
Budskabbet er, at mennesker både må og skal føle sig ligeværdige med de raske mennesker. At de ikke skal smides ud af samfundet. (trejde strofe, sidste stykke)
Kontraster (sætter to ting imod hinanden): journalisten fortæller om mennesker med handicap som bliver overinkluderet og ekskluderet i det danske samfund. Overinkluderet vs. ekskluderet.
Kommunikation:
Kommunikationssituationen drejer sig om afsender og modtager.
-Hovedhistorie: kronikken handler om, hvordan mennesker med handicap overinkluderes og ekskluderes i det danske samfund. Man høre bl.a om en 20 årig mand (Marhias Søndergaard) som bliver tvunget ud i jobprøving, selvom lægerne mener, at hans tilstand ikke bliver bedre af det.
Alle kilderne (de involverede) er handicappede.
-Afsender: det er Aarhus Stiftstidende, som har produceret nyheden. Aarhus Stiftstidende (i daglig tale Stiften) er et dansk dagblad der udgives af Midtjyske Medier i Aarhus. Avisens holdning er uafhængig-borgerlig, det vil sige at den er liberal og for de liberale handler det ikke om stedet eller tingene, men derimod om en social proces. Aarhus Stiftstidende lægger stor vægt på saglighed, altså artiklerne er meget objektive og upersonlige. 
-Modtager: kronikken er henvendt til politikerne og myndighederne, da det som journalisten vil fortælle er, at man skal kigge på mennesker uanset om de har handicap(s) eller ej - og at man ikke kun skal tænke på paragraffer og økonomi.
-Mediet: nyheden er formidlet gennem en avis.
-Sammenhæng: nederst på siden er der en lille boks, hvor der står "deltag i debatten", hvor man kan skrive, hvad man selv mener om den artikel man lige har læst.
Komposition: Den ydre komposition er meget afhængig af mediet, mens den indre komposition meget ofte er ens for al nyhedsformidling.
Rubrik: artiklens overskrift kaldes en rubrik. Rubrikken fortæller helt kort, hvad artiklen handler om. Man siger gerne, at en god rubrik er ’dækkende, vækkende og æggende’. Det vil sige: rubrikken skal fortælle, hvad historien handler om, gøre læseren nysgerrig og give læseren lyst til at læse videre.
Underrubrik (manchetten): i de fleste aviser og webmedier står der et meget kort resume af artiklens vigtigste pointer og vinkel lige under rubrikken. 
Brødtekst: brødteksten er selve indholdet i artiklen. Brødteksten hedder som den gør, fordi den er hovedindholdet eller ”rugbrødet”, mens resten af tekstens elementer blot er tilbehør. Brødteksten er typisk sat op i spalter. De korte linjer gør det nemmere at læse teksten.
Mellemrubrikker: brødteksten er typisk inddelt i afsnit, som hver har en mellemrubrik. En mellemrubrik er en slags under-overskrift, som fortæller eller giver en prøvesmag på, hvad man kan læse i netop dette afsnit. 
Sidehoved: sidehoved er de oplysninger, der står øverst på avissiden. Det kan fx være dato, sidetal og stofområde.
Fremhævet citat: hvis en kilde siger noget særligt skarpt, rammende eller malende kan man tage citatet og forstørre det eller fremhæve det med fed skrift et iøjnefaldende sted på siden. Det kan lokke læserne til at læse hele artiklen. 
-Grafisk opsætning: øverst oppe på forsiden (sidehoved) står der datoen og lidt længere nede står der lidt om afsenderen - Aarhus Stiftstidende og adressen til afsenderen. Derefter står der, hvad brødteksten er, altså en kronik, og på højre side af avisen ser man et billede af jounalisten, Jesper van der Schaft, hvor der står, at han er skribent og handicappet.
Lidt længere nede har jounalisten fremhævet et citat "hvorfor er det lige..." og det gjorde han for, at lokke læserne til, at læse hele teksten. Derefter kommer rubrikken, som giver et klart indtryk af at handicappe ikke dur. Lige under kommer underrubrikken (manchetten) som giver et kort resume af artiklens vigtigste pointer. Brødteksten er sat op i spalter, en lang og 3 korte. Billedet fylder en stor del af papiret og spiller selvfølgelig sammen med brødteksten.
Sådan som jeg ser det er artiklen sat op på en overskuelige måde. I den lange spalte og de lidt korter spalter er teskten delt ind i afsnit, hvilket er en rarer følelse for øjnene end hvis der ikke var afsnit.
-Billedsprog: fire ikke handicappede mennesker er i et bassin og en handicappet bliver trukket væk fra bassinet af en vagt. Vagten bruger et paragraf-tegn-ting til, at trække den handicappe person væk, mens de "raske mennesker" kigger ondt på ham, fordi han er anderledes, altså handicappet.
De ikke handicappede mennesker ser nogenlunde ud som mennesker med hudfarve, de har øjne, en næse og mund, fordi de er "normale". Hvorimod den handicappet sidder i en kørestol, for at vise, at denne person er handicappet. Men personen har ikke en hudfarve, næse, mund eller øjne. Han har kun et spørgsmålstegn muligvis for, at vise at de handicappede ikke er noget i det danske samfund, de er nul og niks. De er ikke hver at kende.
Den handicappede person har farven hvid, fordi hvid er forbundet med, godhed, uskyld og renhed, og når man læser denne artikel, er de handicappede de uskyldige, de er offerne.
Paragaf-tegn-tinget er farvet gult, fordi de handiappede har et håp for at de en dag vil blive behandlet ligeværdige som de raske mennekser.
Objektiv/subjektiv: Når noget er objektivt kan det være lidt kedeligt, og derfor "krydrer" man ofte historierne med virkemidler fra litteraturens univers for, at gøre nyhederne mere subjektive.
-Fortæller: jounalisten optræder som en helt neutral fortæller, som blot lader kilderne komme til ordet. Kilderne optræder som "hele" mennekser. (kilderne kommer med noget personligt) 
-Sprog: sproget er beskrivende, fordi teksten giver informationer om et bestemt emne, hvorimod hvis det var berettende ville det være mere personligt. Fortalt tid er den tid historien forgår i, og det er derfor jounalisten bruger "fortalt tid", fordi han fortæller om den tid "kilderne" oplevede de forskellige erindringer.
Adjektiver (tillægsord) er meget beskrivende ord, som der ikke bliver brugt mange af i teskten. Det kan være fordi, journalisten skriver i et meget neutralt sprog.
Verber (udsagnsord) fortæller om en handling eller en tilstand, hvilket der bliver gjort få gange  i teksten.
Substantiver (navneord)
-Holdningsmarkører: det er mest kilderne som udtaler sig i denne artikel, men jounalisten skriver i et neutralt sprog med få negatrive ladede ord, første spalte, øverst oppe >> Her er to skrækkelige historier...<< Jounalisten og kilderne får også sat politikerne og myndighederne i dårligt lys, som om de ønsker, at skade de handicappede.
-Billedsprog:
-Argumentation: journalisten mener at politikere og myndigheder i det danske samfund enten vil have, at mennesker med handicap skal overinkluderes eller ekskluderes fra det danske samfund. Jounalisten har derved fundet nogle kilder fra nettet, som agumenterer for det han siger.  
Nyhedskriterier: Nyhedskriterierne eller nyhedsværdierne som det også kaldes er en række kriterier eller værdier for, hvad der er en god nyhed.
-Aktualitet: Nogle som har nogle jeg kan skrive 
-Væsentlighed: Nogle som har nogle jeg kan skrive 
-Konflikt: Man kan godt sige at det er en kamp mellem det "gode" og det "onde" eller mellem "systemet" og "mennesket". Lidt Hjælp Tak.....
Vinkel:
-Synsvinkel: hvilken synsvinkel ser man historien fra?
helt overordnet ser man historien fra de "handicappedes" vinkel.
-Analysespørgsmål: de første tre kilder, der bliver brugt er erfaringskilder, da kilderne taler ud fra deres egne oplevelser. Den sidste kilde er ekspertkilden, fordi kilden har viden om historien. Kilderne belyser vinklen på historien, fordi der kommer noget personligt indover som gør det mere troværdigt. Artiklen handler om, hvordan de handicappede ikke bliver behandlet ligeværdige som de raske mennesker, og det er det samme som billedet vil vise.
Hvilke teksingredienser er med til at underbygge vinklen?
Teksingredienser:
-Faktuelle oplysninger: altså jounalisten har taget sine kilder fra medierne. I kilden med den 10 årig dreng som har ADHD, OCD og lignende, der blev der foretaget en en rundspørge af Danmarks lærerforening. (men selv denne kilde blev taget fra medierne)
-Udtalelser fra kilder: der blev brugt erfaringskilder ved de tre første og ekspertkilder ved den sidste.
-Analysespørgsmål: Hvad betyder jounalistens brug af tekstingredienser for vores oplevelse af historien? Hvad betyder vægtningen af tekstingredienserne for journalistens fortællestil og sprog? Hvor objektivt oplever du historien.
Fortolking:
-Konklusion: