Samfundsfag

Hypoteser

12. marts 2016 af SaraRashid (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej lektiehjælpere

Jeg sidder med en samfundsfagsopgave, som lyder:

Opstil tre hypoteser, der kan forklare de tendenser vedrørende vaigdeltagelse ved
Europaparlamentsvalg, der fremgår af tabel 1.
Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse. (Tabellen er vedhæftet)

Nogle, der kan komme med nogle forklarende hypoteser. Jeg har lidt svært ved denne opgave og håber der en venlig sjæl, der vil hjælpe med tre hypoteser til den vedhæftede fil, jeg har vedhæftet.

På forhånd tak! :-)

Vedhæftet fil: Samf.PNG

Brugbart svar (0)

Svar #1
13. marts 2016 af MHR1993 (Slettet)

#0

Jeg vil gerne hjælpe dig med hvordan du kan skabe dig et overblik og samtidig give dig nogle stikord så du har noget at tænke over. Hypoteser kan kun blive til hvis man undrer sig over noget eller hvis der er uregelmæssigheder i "systemet" (fx er Storbritanniens valgdeltagelse ret stabil mens den svinger meget for Italien i denne ti-årige periode. Allerede her er der en oplagt hypotese; tænk EU-skepsis).

1. Del landene op efter geografi og historik - der er stor forskel på Vest-, Syd- og Øst- og Centraleuropa. Økonomisk og politisk er EU en meget broget størrelse.
2. Hvordan har stemmeprocenten udviklet sig fra 2004 og til 2014 generelt i EU (Stikord: finans- og migrantkrise)? Hvad er der givetvis et udtryk for?
3. Hvilke lande har store udsving ift. stemmeprocenten (fx Tjekkiet eller Italien har store udsving; Italien er faldet fra 71,7 til 57,2. Stikord: finans- og migrantkrise)?

Opstil evt. en el. flere hypoteser (eller spørgsmål du ikke umiddelbart lige kan svare på) og så kan vi diskutere dem her i forummet.


Brugbart svar (0)

Svar #2
13. marts 2016 af Studscientpol (Slettet)

1. Lande med proportionale valgsystemer har også høj valgdetagelse til EU valgene, fordi vælgerne er vant til at deres stemme betyder noget og det er normen/kulturen at stemme. 

2. Østlandene har faldende valgdetagelse pga. geopolitiske spændinger med Rusland.

3. De lande som har været medlem af EU har de mest stabile valgdetagelsesprocenter, da det også er de lande med de mest stabile demokratiske systemer uden korruption


Svar #3
13. marts 2016 af SaraRashid (Slettet)

#2

1. Lande med proportionale valgsystemer har også høj valgdetagelse til EU valgene, fordi vælgerne er vant til at deres stemme betyder noget og det er normen/kulturen at stemme. 

2. Østlandene har faldende valgdetagelse pga. geopolitiske spændinger med Rusland.

3. De lande som har været medlem af EU har de mest stabile valgdetagelsesprocenter, da det også er de lande med de mest stabile demokratiske systemer uden korruption

Hej. Mange tak for din hjælp. Jeg har nemlig lidt svært ved at forklare hypoteserne? :-)


Brugbart svar (0)

Svar #4
14. marts 2016 af Studscientpol (Slettet)

Til den første. Lande som Danmark, Sverige mv. har et proportionelt valgsystem, dvs. hvor flere kandidater vælges i de forskellige valgdistrikter. I en præsidentielt valgsystem (England) vælges kun 1 kandidat pr. vallgdistrikt "the winner takes it all", alle kandidater på 2-. 3- 4- plads mv vælges ikke og stemmen på disse er spildt. Det har den komplikation, at det kun er personer fra de to største partier, som reelt har en mulighed for at vinde mandatet. Det siger sig selv, at det er meget udemokratisk, og det kan være demotiverende at gå til valg?

Til den anden så har der været nogle konflikter med Rusland som ønsker østlandene mere mod Rusland end EU. 

Til den sidste. Der kan du undersøge, hvornår de pågældende lande kom i EU, og forhåbentlig se et mønster i stemmeproducenterne. Hvis et land har en lang EU historie kan man argumentere for at EU ikke er så fremmed og nyt. 


Skriv et svar til: Hypoteser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.