Samfundsfag
Retspolitik
Hej Studieportalen, jeg skal op i retspolitik i samfundsfag i 9. klasse.
Jeg har på nuværende tidspunkt følgende problemstillinger:
Hvad forstår vi ved retspolitik i Danmark?
Sikre magtens tredeling en tilfredsstillende retssikkerhed? Hvis ja, hvordan?
Hvad synes de politiske partier og organisationer om retspolitik?
Hvad er vores meninger om den nuværende danske retspolitik?
----------------------------------------------------
Jeg tænkte derfor på, om i eventuelt havde nogle inputs til dem, eller eventuelt nogle tilføjelser? :)
Fortsat god dag.
Svar #1
12. maj 2016 af Annamisa (Slettet)
Hvis du gerne vil have noget mere at perspektivere til, kunne du eventuelt se på USAs magtdeling og hvilken indflydelse det har på deres retssikkerhed, da denne er lidt anderledes end vores tredeling.
Svar #2
12. maj 2016 af ntrbd (Slettet)
Jeg ville rydde sidste spørgsmål og flytte spørgsmål nummer 2 ned på den sidste plads.
Mit udkast ville altså være:
Hvad forstås der ved dansk retspolitik?
Hvilke aktuelle debatter er der omkring retspolitikken i Danmark?
I hvilken grad sikrer magtens tredeling en tilfredsstillende retsikkerhed?
- Og som Annamisa foreslår, kan du perspektivere til uddøde eller udenlandske principper i retspolitik. Du kan vælge at sætte den som en "finisher" i dit oplæg; men jeg ville personligt indarbejde den som en del af analysen (2. punkt) ved kort at introducere dens praktik.
Brug sammenligningen i det vurderende spørgsmål (punkt 3) for at drage referencer til fordele, ulemper, og hvad der passer til den enkelte nation.
Alt dette er en skabelon, da du ikke har oplyst, hvad du selv har fundet ud af, og hvilke emner, der i så fald kunne være relevante.
Et lille tip: Jeg går ud fra, at det er eksamen? Selvom du sikkert har meget at sige, er det også vigtigt at holde strukturen - det er her, din disposition hjælper både dig, censor og lærer. Jeg synes ikke, du skal have 5 punkter. 3-4 er passende.
Held og lykke!
Skriv et svar til: Retspolitik
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
