Programmering

Eksamen - HTX

15. november 2017 af mariesommer

Hvordan fungerer eksamen i Programmering på HTX? 

Jeg har hørt en masse om at man skal op og skrive et program foran censor og lærer, eller man skulle lave et program inden og derefter repræsenterer det. Er der nogen samtale efterfølgende eller i mens?


Brugbart svar (1)

Svar #1
15. november 2017 af B4 (Slettet)

Jeg kender ikke proceduren på HTX, men jeg kunne forestille mig, at lærer og censor får mere ud af at snakke med eleven om noget, denne allerede har lavet, frem for at stå og se på en elev taste sig gennem koder, krølleparenteser, justere indrykning osv.

Når man på UddannelsesGuiden går ind under HTX (https://www.ug.dk/gymnasialeuddannelser/teknisk-studentereksamen-htx), kan man i bunden få vist en masse fag. Når man så vælger Programmering C eller B, bliver man videreført til valgfag under HF. Jeg gætter på, det betyder, de har samme standarder. Under programmering C står følgende:

"Eksamen består af en mundtlig prøve.

Til prøven præsenterer du først dit projekt og har derefter en samtale med læreren med inddragelse af det supplerende stof, der perspektiverer dit projekt. Prøven varer ca. 24 minutter, og du får ingen forberedelsestid."

Projektet laver du sideløbende med undervisningen. Om det er et gruppeprojekt står der ikke.

https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/hoejere-forberedelseseksamen-hf/programmering-c-valgfag

I programmering B får du desuden en mindre opgave til eksamen, som muligvis kan kræve programmering på maksimalt en time. De sætter dig sikkert ind i et rum ved siden af i den time, mens de snakker med andre studerende.

https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/hf-eksamen-hf/programmering-b-valgfag


Skriv et svar til: Eksamen - HTX

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.