Psykologi

udviklingspsykologi

08. december 2017 af Cooljoan (Slettet) - Niveau: C-niveau

Jacob sidder på skødet af sin mor, med ansigtet vendt mod hende. Hun kigger ufravendt på ham, men hendes ansigt er udtryksløst, som om hun er optaget af og hensunken i andre tanker. Først kigger han på de forskellige dele af hendes ansigt, men ser hende til sidst ind i øjnene.

Han og hun stirrer tavst hinanden fast i øjnene i et langt øjeblik. Hun afslutter til sidst øjenkontakten ved at bryde ud i et lille smil. Jacob læner sig hurtigt frem og gengælder hendes smil. De smiler til hinanden; eller de udveksler snarere smil frem og tilbage flere gange.

Så indleder Jacobs mor en legende sekvens. Hun åbner ansigtet i et overdrevent overrasket udtryk, bøjer sig helt frem og berører hans næse med sin, idet hun hele tiden smiler og frembringer glade lyde. Jacob hviner af fryd, men lukker øjnene, når næserne berører hinanden. Så svinger hun tilbage, gør en pause for at øge spændingen og farer frem igen og berører hans næse. Hendes ansigt og stemme udtrykker endog større glæde og trussel på skrømt. Denne gang er Jacob både mere anspændt og ophidset. Hans smil stivner. Hans ansigtsudtryk svinger mellem lystfølelse og frygt.

Jacobs mor synes ikke at have bemærket denne ændring hos ham. Efter endnu en spændt pause, lægger hun an til endnu en gang at berøre hans næse på en endnu mere overstadig måde, og udstøder et højt "uuuUH!" Jacob får et anspændt udtryk i ansigtet. Han lukker øjnene og drejer hovedet til siden. Det går op for moderen, at hun er gået for langt, og hun afbryder også sin del af samspillet. I et øjeblik eller længere gør hun ikke noget. Så hvisker hun til ham og bryder ud i et varmt smil. Han er med igen.

1. Redegør for begreber i nedenstående case. (Tænk på, hvordan du kortest kan gengive teksten. Du kan skrive stikord fra teksten. Og det er psykologiske begreber.)

2. Analysér teksten ud fra din viden om udviklingspsykologiske begreber. (Her skal du bruge teorien og kigge på de begreber, som du fandt under 1. Du skal bruge teorien til at forklare med og ikke egen mening.)

3. Diskutér forskellen på udviklingspsykologi i psykoanalytisk tradition og den psykologiske betragtning, som Stern anlægger på udviklingspsykologi.

jeg aner ikke hvordan den skal gribes an


Skriv et svar til: udviklingspsykologi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.