International økonomi

Kortsigtet finanspolitik

29. december 2017 af line34567 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej. 

Er der nogen der kan forklare mig præcis hvad kortsigtet finanspolitik er? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. februar 2018 af Walras

I dette tilfælde er der nok tale om den økonomisk-aktivitetsskabende politik, der handler om at øge det offentlige forbrug eller sænke skatterne. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
20. februar 2018 af Stats

#1
Jeg formoder at skatterne har en lang tidshorisont... Hvorfor? Jo, netop pga. multiplikatoreffekten.

Det offentlige forbrug har en direkte virkning og derfor den hurtigste
- - -

Mvh Dennis Svensson


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. februar 2018 af Walras

#2

Det kommer så sandelig an på, hvad du mener om en "lang tidshorisont". Det er korrekt, at en forøgelse af det offentlige forbrug vil have den mest direkte virkning (og i øvrigt den største virkning, da opsparingen først sker i "anden" runde af multiplikatorvirkningen modsat ved en skattelettelse). Det må imidlertid ikke forveksles med, at en skattelettelse først vil have effekt på "lang sigt". En diskretionær finanspolitik er generelt en kortsigtet strategi, som handler om at øge den effektive efterspørgsel i samfundet for derved at hæve produktionen.

På lang sigt ved vi dog, at produktionen alene vil variere med mængden af arbejdskraft, kapital og andre strukturelle parametre - der er således ikke en rolle for den kortsigtede finanspolitik, hverken en forøgelse af det offentlige forbrug eller skattelettelser.


Skriv et svar til: Kortsigtet finanspolitik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.