Erhvervsret

Ophavsretsloven

16. maj 2018 af basmad (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej :-)

Mit spørgsmål lyder således;

Hvem har ophavsretsloven, når K har anvendt sin arbejds pc i sin fritid på, at udvikle noget på sin arbejds pc. K har fra sin arbejsgiver lov til at benytte arbejds pc'en derhjemme. 

Hvilken paragraf er nødvendig at anvende?

Håber I kan komme med argumenter for og imod :-)


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. juni 2018 af mortenjura123

Hej Basmad.

Jeg ved ikke, om du stadig har behov for et svar.

Ophavsretsloven gælder som udgangspunt kun for det, som kaldes "værker". Du finder nogenlunde en definition af, hvad der udgør et værk i ophavsretsloven (OHL) §1. Ved siden af værker, så har man "naborettigheder". Naborettighederne finder man i OHL, kap. 5.

Der findes mange forskellige typer af værker. For blot at nævne nogle eksempler, så kan en bog være et værk. Det kan en stol også og ligeså en artikel eller et computerprogram. Computerprogrammer, hvor der indgår kodning og programmering kalder man i ophavsrettens verden for "edb-programmer".

Der gælder som udgangspunkt ikke nogle regler, der regulerer arbejdsgiverens (Chefens) ophavsrettigheder til arbejdstagerens (Den ansattes) produkter. Her anvendes i stedet retspraksis, som er den retstilstand, der er skabt igennem domstolenes afgørelser. Retspraksis tilsiger, at der er nogle momenter, der spiller ind i vurderinger. Først og fremmest er det afgørende, om arbejdstageren har frembragt (lavet) værket i sin fritid, eller om det har været i forbindelse med arbejdstimerne. Derefter får arbejdsgiveren kun ophavsretten til arbejdstagerens frembragte værk i det omfang, det er nødvendigt for den sædvanlige virksomhed på tidspunktet for værkets frembringelse.

Der er altså nogle parametre, som regulerer, hvornår en arbejdstager kan beholde ophavsretten til sit værk uden at dele det med sin arbejdsgiver, og man kan ikke bare sige, at han altid gør det. Under alle omstændigheder er det klare udgangspunkt dog, at arbejdsgiveren kun får en del af ophavsretten - og ikke hele ophavsretten!

Der er dog en undtagelse hertil i ophavsretslovens §60, der som særbestemmelse gælder for edb-programmer. Den tilsiger, at arbejdsgiveren faktisk får ophavsretten til værket i sin helhed, hvis arbejdstageren har frembragt værket i forbindelse med udførelse af arbejdet og under arbejdsgiverens anvisninger.

Jeg håber ikke, at det blev for jura-teknisk :)

Mvh. Morten


Skriv et svar til: Ophavsretsloven

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.