Nogle der vil hjælpe mig med at forstå det her

Karl d. Store frankerkonge 768 - 814 (juledag 800 af en romersk folkemængde udråbt til romersk kejser)
         Karl befriede paven helt for faren fra langobarderne ved 774 at erobre og indlemme derres stat i
         Frankerriget.

Otto d. Store sakserkonge 936 - 73 gjorde kongemagten til en effektiv centralmyndighed (for hvilken hertugerne skulle bøje sig), hvortil han fik kirkens fulde støtte (religiøse mandat).

Mange tak mathon.

Når du skriver at Otto d. Store : Gjorder kongemagten til en effektiv centralmyndighed(for hvilken hertugerne skulle bøje sig...

Hvilke hertuger er der så tale om....Håber ikke mit spørgsmål er til meget besvær. Det er kun for at lære det.

Hertug er en arvelig titel i stam(me)husene.

Tror jeg er en smule mere forvirret nu....

Hertug er en fyrstetitel. Ordet stammer fra tysk og betyder "hærfører", ligesom titlen stammer fra det Tysk-Romerske rige.

Ja, kender godt til ordet "hertug".

Du skrev bare i #1:

Otto d. Store sakserkonge 936 - 73 gjorde kongemagten til en effektiv centralmyndighed (for hvilken hertugerne skulle bøje sig), hvortil han fik kirkens fulde støtte (religiøse mandat).

Jeg ville bare spørger om der var tale om nogle bestemte hertuger? eller hvordan

Det vigtige var, at Otto blev i stand til at optræde magtfuldt og besluttende overfor dem alle. Otto blev den ubetingede leder dvs herre i eget hus.

Jeg har læst kilden flere gange, jeg kan også kopierer den og sætte den ind her:

Men hvad handler "striden" mellem Harald og OTTO sig om....Er stadig helt blank

Kejser Otto regnede også Danmark for et område, der var selvskrevet til at være tysk "mark": militært søgte han navnlig at beherske Hedeby, kirkeligt tog ærkebisperne i Bremen på ny missionen op og udnævnte - med kejserens billigelse - uden videre biskopper for Slesvig, Ribe og Århus. Reaktionen i Danmark under Harald udeblev ikke. Herom vidner den store Jellingsten, hvorpå det berettes, at "han vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne", men under den romersk katolske kirke og ikke under den tysk-katolske Ottos kirke.

Mange mange tak.

Hvordan skal det sidste forstås : 

"Reaktionen i Danmark under Harald udeblev ikke".   Herom vidner den store Jellingsten, hvorpå det berettes, at "han vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne", men under den romersk katolske kirke og ikke under den tysk-katolske Ottos kirke?

Først efter ca. 940 - Jellingstenens anbringelse - findes skriftlige optegnelser, som er kildegrundlaget for studium af danmarks fortid. 

"...han vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne". Indskriftens sidste ord hentyder tillige med det på stenen indhuggede kristusbillede til, at Harald o. 960 lod sig døbe og dermed som kultens leder tilkendiegav, at Kristus havde indtaget de gamle guders plads i rigets kult. Heri har de lokale kultledere øjensynlig uden tøven fulgt kongen. I det hele taget henvendte kristendommen sig i Norden ikke - som i Romerriget i sin tid - først til samfundets underste lag, men til kongen og høvdingene. Var kultens bærere først vundet, var den gamle religion dømt til undergang. At kongen "vandt sig hele Danmark" betyder vel, at hans magt nu var respekteret overalt. I al fald stod der siden stor respekt om "kong Haralds love".

Kilde til alt ovenstående:
Erik Lund
VERDENS HISTORIE
med Nordens historei II
630-1490
5. udgave 1972
ISBN: 87 00 60461 5

Tak for det mathon