Samfundsfag

Marginalvælgere

14. august 2019 af annahenriksenn - Niveau: B-niveau

Hej. Jeg skal svare på to spørgsmål ift. marginalvælgere i en samfundsfagslektie: 

- Argumenter for, at der i fremtiden vil være flere marginalvælgere. Inddrag relevant viden om samfundsforhold (hint: noget sociologi).

- Argumenter for, at der i fremtiden vil være færre marginalvælgere. Inddrag relevant viden om samfundsforhold (hint: noget sociologi).

Tak på forhånd!


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. august 2019 af MaiiDevon

Argumenter for, at der i fremtiden vil være flere marginalvælgere:
- Værdipolitikken (miljøpolitik, flygtningepolitik mm.) syntes at vægtes højere end fordelingspolitikken (velfærd og omfordeling/skat) end nogensinde før. Det skyldes bl.a., at før i tiden stemte bestemte samfundslag på bestemte partier og at der var et grovere spænd imellem disse. I dag hersker der dog mere lighed i samfundet.

- Den enkelte stemmer ikke længere efter class-voting, men efter de skiftende emner, der er oppe i tiden - issue-voting. Dvs. at den enkelte stemmer ud fra egen interesse og holdning til et aktuelt problem/enkeltsag istedet for at stemme sammen med den tilhørende socialklasse.

- Hvis man undersøger, hvordan Det Politiske Landskab har udviklet sig henover årene, vil man opdage, at flere partier rykker tættere på hinanden og fører ligende politik. Bl.a. har Venstre og Socialdemokraterne fået kritik for at føre ens politik. Da marginalvælgeren oftest ligger sig i midten af partiskalaen (er enige med blå blok på nogle punkter og rød blok på andre), kan vælgeren ved nogle valg stemme rødt og ved andre valg stemme blåt.


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. august 2019 af MaiiDevon

Jeg ved ikke, om jeg kan argumentere for, at der i fremtiden vil være færre marginalvælgere. Men jeg kan godt argumentere for, hvorfor der stadig vil være mange kernevælgere.

Argumenter herfor:
- Hvis man undersøger Minerva-modellen, vil man se, at ens politiske overbevisning hænger sammen med ens livsstil/forbrug (class-voting). Fx er personerne det blå segment 'moderne og materialistiske' individualister, ofte mænd ansat i det private med en høj indkomst. Denne målgruppe vil typisk være tiltrukket af Venstre, Liberal Alliance og Konservative.


Skriv et svar til: Marginalvælgere

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.