Historie
Det antikke Grækenland
Hej, er der nogle der mulgivis kan komme med et svar på hvad vi skal bruge det antikke Grækenland, og hvorfor det er godt, at vide noget om det antikke Grækenland?l
Svar #1
26. september 2019 af SuneChr
Hele den vesteuropæiske kultur er inspireret af det antikke Grækenland, Hellas.
Demokratiet, litteraturen, teatret, lægevidenskaben, matematikken, fysikken, arkitekturen, ....
For at forstå vor tid er det vigtigt at vide, hvad der ligger forud. Uden kendskab til fortiden kan
vi ikke, eller dårligt, forholde os til vor egen tid. Alene mytologien er på en eller anden måde
en kollektiv bevidsthed. Faget Oldtidskundskab er for mange gymnasieelever lidt af en plagsom
affære, men med alderen er der mere og mere man forstår.
Svar #2
27. september 2019 af PeterValberg
Faget Oldtidskundskab er for mange gymnasieelever lidt af en plagsom
affære, men med alderen er der mere og mere man forstår.
Fuldstændig enig i dit indlæg, Sune
og som du beskriver det i den sidste linje, sådan var det for mig...
men jeg er i dag (mange år efter gymnasiet) glad for, at vi havde
oldtidskundskab på skemaet (....tror vi kaldte det oldævl den gang)
Svar #3
27. september 2019 af Stygotius (Slettet)
Hvis man vil forsøge at forstå verden må man kigge lidt ud over sin egen næsetip. Der er trods alt sket andre ting end de der foregik i Sønderjylland og under Grevens Fejde og på Tvind og i Forligsinstitutionen.
Hvad skal vi i det hele taget bruge skåningene til???
Hvor tror du forøvrigt at vores opfattelse af retsvæsen, folkestyre, tænkemåde, måde at diskutere på, blot det at kunne drage en konklusion- kommer fra ???
Skriv et svar til: Det antikke Grækenland
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.