Samfundsfag

Arktis og udenrigspolitik

22. marts 2020 af heyoyo - Niveau: A-niveau

Hvilke emner kunne man komme ind på i en redegørelse for hvilken rolle Arktis spiller i Dansk udenrigspolitik?


Brugbart svar (1)

Svar #1
22. marts 2020 af ringstedLC

Set herfra betyder Arktis jo Grønland, hvis udenrigs- og sikkerhedspolitik alene bestemmes i Folketinget sålænge Grønland forbliver en del af Rigsfælleskabet.

Lige siden Den kolde Krigs begyndelse og opbygningen af NATO har USA haft en militær interesse i Grønland fordi først bombeflyvere og senere missiler flyver tværs over Arktis og Grønland, da det er den korteste rute mellem Nordasien og Nordamerika. Med radaren på Thulebasen har USA en vagtpost helt ude i horisonten, der om nødvendigt kan slå alarm. Og aftalen om brugen af Thule har været og er en hjørnesten i vores forhold til USA og dermed NATO.

Så forsvarspolitiken som en del af udenrigspolitiken må være et oplagt emne.

Danmark "kæmper" også for at få udvidet det areal i havet omkring Grønland, der hører med til verdens største ø, på grund af mulighederne for gas- og olieforekomster på havbunden. Olie, der i takt med den globale opvarmning, ville blive mulighed for at udvinde.

Måske kan andre komme med nogle bud.


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. marts 2020 af Capion1

Ja, og Arktis har også fået international opmærksomhed ved nye muligheder for sejlads i farvandene, der før eller siden vil være isfrie og kortere gennemsejlingsruter fra den ene del af verden til den anden.
Mineralforekomster i undergrunden har også påkaldt sig opmærksomhed.


Svar #3
22. marts 2020 af heyoyo

Hvis nogle har evt. bud på samfundsfaglig teori og begreber som kunne blive relevant tager jeg også med glæde mod bud

Skriv et svar til: Arktis og udenrigspolitik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.