Samfundsfag

Corona

19. april 2020 af Sara6543 - Niveau: B-niveau

jeg skal skrive en lille opgave om hvilke økonomiske konsekvenser der er efter corona

Jeg ved ikke om jeg selv er helt forkert på den, men tænkte på om man kunne snakke om at vi vil ende i lavkonjunktur, da der vil være øget arbejdsløshed osv. og måske også det økonomiske kredsløb??

Skal inddrage så mange samfundsfaglige begreber som muligt...


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. april 2020 af Mrninja

Det kan man da i hvert fald snakke om. For ja, det er forventeligt at arbejdsløsheden stiger, når virksomheder holder lukket, og ikke får solgt deres produkter. Og her kan man komme ind på, hvad lavkonjunktur medfører for et land. 

Men jeg bliver nødt til at spørge. Du skriver, at du skal inddrage så mange samfundsfaglige begreber som muligt. Men du skriver også, at opgaven handler om de økonomiske konsekvenser. Så har du tænkt dig at inddrage bredere samfundsfaglige betragtninger, såsom ikke-økonomiske politiske tiltag og sociale udviklinger, eller holder du dig til det økonomiske?

I forhold til det økonomiske, og især lavkonjunktur, er der også meget andet man kan komme ind på. Eksempelvis hvordan det påvirker handel med udlandet, hvordan det påvirker finansverdenen (f.eks. hvor let eller svært det bliver at tage lån, samt renten). Man kan også snakke om, hvordan det påvirker den offentlige økonomi, såsom stater og kommuners finansiering. Man kan også komme ind på, hvilke brancer (eller sektorer) der bliver ramt hårdest, og hvilke der rammes mindre hårdt. Endeligt kan man diskutere, hvordan det påvirker forskellige vigtige markeder, eksempelvis boligmarkedet, og hvordan markedsudviklingen påvirker investorer. 

Skriv endelig, hvis du er i tvivl om noget af det, jeg har skrevet, eller hvis du har flere spørgsmål.


Svar #2
20. april 2020 af Sara6543

Uh mange, mange tak! Og ja, det er kun det økonomiske, jeg skal snakke om. 

Økonomi er ikke ligefrem min stærkeste side... Jeg tror, at jeg mangler flere af de der helt konkrete eksempler

fx noget med hvordan det helt konkret vil påvirke virksomheder osv.. Jeg tænkte også på at inddrage 

Y + M = C + I + G  + x ligingen

Ved bare ikke helt hvor meget jeg kan sige om den.. Jeg tænkte umiddelbart selv noget med, at vi nok ikke får importeret/eksporteret lige så meget og det påvirker betalingsbelancen og sådan men ja synes det er svært at gøre det mere uddybende..


Skriv et svar til: Corona

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.