1. verdenskrig

Ja, hvad har du problemer med? 

Jeg ved ikke hvilken video, som du har set – men den kan åbenbart hjælpe dig med spørgsmål 2. 

Kan den også hjælpe med de andre?

Hvorfor hænger imperialismen og første verdenskrig sammen?

I årene op mod 1900 var de højt udviklede industrilande på vej ind i en ny periode af deres udvikling.

En hidtil uset storproduktion og koncentration af kapital og økonomisk magt, vanskeligheder ved at afsætte
de producerede varer og finde rentable investeringsområder på hjemmemarkedet (eller i de udviklede lande i det hele taget), ved beskæftigelsesproblemer, befolkningspres og emigration.
Resultatet heraf blev en udadrettet, energisk og brutal virksomhed for at skaffe sig handel og markeder til både varer og kapital og for at vinde territorial indflydelse ledsaget af rustninger og erobring af kolonier og indflydelsessfærer.

Hvilken effekt havde nationalismen på Europas borgere, da krigen opstod? 

Med opildnende propaganda og store ord om nationens selvforsvar stimuleredes borgerne til
krigsbegejstring og ekstra personlig indsats for fædrelandet. 
Denne begejstring kølnedes betydeligt under under selve krigen, hvor familieære tab, lang tids
nøjsomhed og kolossalt mandefald i stillingskrigens skyttegrave.
 

Hvilke udfordringer var der i Balkan-området i tiden op til krigen? 

Grækenlands ønske om at samle alle grækere i én stat kunne stort set opfyldes på Tyrkiets bekostning (før 1912 besad Tyrkiet hovedparten af Balkan minus Grækenland). Bulgariens og Montenegros ønsker kunne ligeledes opfyldes på Tyrkiets bekostning.
Forholdet mellem de forskellige balkannationaliteter var på ingen måde gnidningsløst. Ingen af dem anerkendte makedonernes og albanernes ret til selvstændig national eksistens. Hovedparten af Serbiens sydslaviske sprogfæller levede imidlertid ikke i Tyrkiet, men i Bosnien, Hercegovina, Kroatien, Slovenien og Dalmatien, områder der allerede tidligere var kommet under dobbeltmonarkiets herredømme. Bortset fra Balkanfolkenes fælles ønske om at fratage Tyrkiet dets sidste europæiske besiddelser var Serbiens særlige problem således, at dets sydslaviske samlingsønsker ikke så meget bragte det i modsætning til Tyrkiet som til Østrig-Ungarn.
Dobbeltmonarkiet betragtede derfor Serbien som den vigtigste anstødssten for dets egen fremtrængen mod sydøst  og i det hele taget for bevarelsen af den mange-nationale habsburgske statsdannelse og det i så høj grad, at en krig mod Serbien betragtedes som uundgåelig og nødvendig.